Der er ingen fremtid i at bruge nutiden på at ærgre sig over fortiden. Men i disse uger blev der for ti år siden, da vi blev sendt uden for døren af vores arbejdsgivere, skrevet et så sørgeligt kapitel i Danmarkshistorien, at det ikke kan forbigås uden udtalt ærgrelse.

Før, under og efter arbejdsgivernes storlockout forsøgte de og regeringen at slå en kile ned mellem medlemmerne og foreningen. Til deres store frustration måtte de indse, at det ikke var muligt, fordi medlemmerne er DLF.

Der er intet godt at bemærke om datidens begivenheder bortset fra det enorme foreningssammenhold og den hittepåsomhed, der prægede de skæbnesvangre forårsdage i 2013. Vi overgik således enhver forestilling om engagement og aktivisme. Vi stod med vores budskaber på gader og stræder, og der var musik, sang og dans og alverdens kreative demonstrationer. Gennem størstedelen af de små fire uger udviste vi tilmed et forbløffende overskud og en utrolig vilje, som vi stadig har al mulig grund til at være stolte over.

Resultatet af bestræbelserne var imidlertid absolut nedslående: Arbejdstidsregler blev fjernet ved lov, overenskomstmidler blev eksproprieret, og vi stod med mindre indflydelse end nogensinde før. Det var en eklatant deroute for os og for folkeskolen.

Har politikerne så taget ved lære af fortidens fortrædeligheder?

Sætter man det groteske forløb omkring regeringens afskaffelse af store bededag under lup, bliver man bedrøvet. Ser man derimod på den fælleshed og tillid, der aktuelt præger vores samarbejde om folkeskolen med KL, Skolelederforeningen, ministeriet og skolepolitikerne på Christiansborg, er det anderledes opløftende.

Der synes efterhånden at være en bredt- og dybfølt erkendelse af, at de handlinger – som her i 2023 giver os det tiårsjubilæum, der aldrig skulle have været – medførte betydelig skole- og professionsafvikling, hvorfor 2013 tjener til skræk og advarsel.

Skole- og professionsudvikling kan derimod kun ske i et tæt og forpligtende samarbejde mellem skolens nøgleaktører, og her står vi bedre og stærkere, end vi har gjort meget længe. Det er dog ikke kommet af sig selv, men har krævet og kræver fortsat en vedholdende indsats i alle dele af foreningen.

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.