Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
Folkeskolen
befinder sig i en afgørende fase netop nu. Efter 10 år med mislykket skolereform,
rigide arbejdstidsregler og forfejlet inklusionspolitik, er der endelig hul
igennem, og der er bred enighed om at meget skal rettes op i folkeskolen.
Hvis vi i
Danmarks Lærerforening skal gøre vores indflydelse gældende - fra
Christiansborg til Østre Skole - skal foreningen være stærk og besat med
kvalificerede kræfter.
Men de
tre ovennævnte plager har ikke været omkostningsfri for DLF: Den omfattende
flugt fra lærerfaget, skoleskift og stresssygemeldinger har også ramt de
tillidsvalgte, som skal yde den indflydelse vi ønsker os. Også her har
udskiftningen været langt større end vi har været vant til.
Den
udvikling skal vendes hvis vi fortsat skal kunne mønstre tillidsrepræsentanter
på alle arbejdspladser og have et stærkt rekrutteringsgrundlag til kredsene og
hovedforeningen.
Jeg
påstår at svaret - blandt andet - er uformel og uforpligtende aktivering af
medlemmerne i foreningen.
Stor udskiftning
Danmarks Lærerforening arbejder i disse år med at sikre
vores bæredygtighed som forening. Medlemstallet er vigende, fordi der bliver færre lærere; og den politiske
virkelighed er stadigt mere omskiftelig. Vi skal sikre foreningen økonomisk, og
være dagsordensættende i alle fora fra de lokale MED-udvalg til forligskredsen
om folkeskolen.
En af de bærende piller i dette er de tillidsvalgte, som er
fødekæde op igennem foreningen. Det er erfarne tillidsfolk, som befolker vores
kredse og hovedforening.
De samme tillidsvalgte er selv, på et tidspunkt, blevet rekrutteret blandt
medlemmerne ude på arbejdspladserne. På et eller andet tidspunkt har de følt
sig ansporet til at involvere sig i foreningens arbejde, og er blevet en aktiv
del af DLF.
Jeg er selv tillidsvalgt i Danmarks Lærerforening, og efter
kun 6 år som tillidsrepræsentant kan jeg nu se mig omkring i TR-kredsen her i
Roskilde Lærerforening og konstatere: Ud af 26 personer er der kun 4 med mere TR-erfaring
end mig selv.
Nogle har endda været skiftet både to og tre gange i den tid. Det
medfører et enormt videnstab ude på skolerne og i lærerforeningen. Jeg
forventer, at billedet er det samme i andre kredse.
Efter 10 år med konsekvenserne af skolereformen og
inklusionsdagsordenen, må jeg konstatere at TR-posten, ligesom lærerjobbet, er
blevet langt mere opslidende og krævende.
Det betyder, at det ikke er
pensionisttilværelsen, der oftest står på dagsordenen, når vi siger farvel til en
TR. Det er nyt job, måske karriereskift eller slet og ret udbrændthed og
manglende energi til opgaven.
Det er en virkelighed, vi er tvunget til at forholde os til i foreningen.
Vi skal finde glæden og overskuddet i de kollegiale og
faglige fællesskaber, så vi får en mere aktiv medlemsskare. Det skal dels gøre
arbejdet lettere for de tillidsvalgte, men også sikre at der står nogen klar
til at overtage, når den gamle træder af - eller som Johan Ottosen så smukt
formulerede det, i sin sang fra 1890:
”For de gamle, som faldt / er der ny
overalt / de vil møde, hver gang der bliver kaldt”.
Flere (uformelt) aktive medlemmer
Jeg tror, at vi skal fokusere på relationer, ejerskab og
aktivitet i fagforeningsregi for at sikre den fremtidige fødekæde til de
vigtige tillidsposter.
Jeg tror på, at vi kan blive klogere på, hvordan vi skal gøre det, ved at kigge
bagud.
Fagforeningen har engang været en vigtig social markør og et
professionelt, såvel som personligt, omdrejningspunkt for mange medlemmers liv.
En så integreret funktion kommer vi ikke til at se igen, men jeg tror, at vi som fagforening kan se medlemsaktivering bredere end blot fagpolitik og lokale
sager.
Jeg tror, at en bred vifte af sociale, kreative, faglige og debatterende
arrangementer kan få medlemmerne til at vende sig ind mod fagforeningen, og
skabe relationer til kolleger på andre skoler, igennem Danmarks Lærerforening.
Jeg tror også på, at hvis det lykkes, vil en stor del af fremtidens
tillidsvalgte være kommet ind i de aktives kreds ad netop denne vej.
Da jeg selv var studerende, og aktiv i Lærerstuderendes Landskreds, arbejdede vi ud fra mantraet ”Aktiviteter
rekrutterer, relationer fastholder”, som jeg mener er en universel sandhed
for alle foreninger.
Jeg vil opfordre til, og arbejde for, at Danmarks
Lærerforening sætter ny fokus og nye perspektiver på medlemsinvolveringen, og
gør os endnu mere umage for at finde aktiviteter, hvor medlemmerne kan tage
aktiv del i foreningen af lyst, i stedet for nød eller pligt.
Hvis jeg har ret, vil velbesøgte medlemsarrangementer både øge og styrke vores
netværk på tværs af arbejdspladser. Hvis det lykkes, vil det måske føles mere
overskueligt at stille op til en tillidspost, fordi man allerede er uformelt
aktiv i foreningen. Det tror jeg på.
Danmarks Lærerforening skal søge nye veje til
medlemsinvolvering og være en synlig del af medlemmernes hverdag.
Helt konkret tænker jeg på idrætsaktiviteter, weekendkurser, 1. maj og
Grundlovsdag, kulturelle arrangementer, faglige workshops og måske bare en
medlemsfest i forbindelse med kredsens generalforsamling.
Det vigtige er, at
paletten er bred, og at medlemmerne oplever værdi, når de deltager. I Roskilde
Lærerforening har vi bevæget os i den retning, og er lykkedes med at få
medlemmer til at deltage som vi ellers aldrig har set vores regi før.
Arbejdet skal ske lokalt, og bæres af lysten hos netop dem, der sidder der. Som i alle foreningens andre opgaver skal det inspireres og
støttes fra hovedforeningen - det er herigennem, vi kan dele lokale erfaringer
og inspirere ud fra et mere generelt perspektiv.
