Debat
"Jeg ser det som et problem, at vi har en så tavs og usynlig ledelse," skriver Mikkel Michelsen.
Grafik: Emma Suinat.
Tavs ledelse i DLF: Jeg tror, de kan være stolte af deres arbejde. Men jeg ved det ikke
”Som tidligere hovedstyrelsesmedlem bliver jeg lidt trist, når jeg oplever noget, der ligner larmende tavshed fra dem, der leder vores fagforening”, skriver tidligere hovedstyrelsesmedlem Mikkel Michelsen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
Jeg tror, vi har en dygtig ledelse i Danmarks Lærerforening,
men min antagelse bygger alene på tro. For som medlem af Lærerforeningen aner
jeg ikke, hvad hovedstyrelsesmedlemmerne går og laver.
Hvert fjerde år er der valg til hovedstyrelsen. I et par
måneder op til informeres der om, hvad den enkelte kandidat står for, og hvem
der støtter vedkommende. Nogle kredse lokker med rundstykker og syltetøj for at
få medlemmerne i kredsens område til at stemme, men når valget er overstået, så
sænker tavsheden sig.
Som tidligere hovedstyrelsesmedlem bliver jeg lidt trist,
når jeg oplever noget, der ligner larmende tavshed fra dem, der leder vores
fagforening. Vores medlemsblad er udpræget blevet et pædagogisk tidsskrift uden
nogen form for fagforeningsinput. Med fare for at blive kaldt en sur gammel
mand så indeholdt bladet i gamle dage en journalistisk reportage fra det
månedlige hovedstyrelsesmøde. Her fik man et indtryk af de debatter, der
foregik i ledelsen. Sammen med de personlige referater, som det enkelte hovedstyrelsesmedlem
udsendte efter hvert møde i hovedstyrelsen, så gav det faktisk et godt indtryk
af de forskellige faglige synspunkter, der var aktuelle i vores fagpolitiske
ledelse.
I dag er det svært simpelthen bare at få at vide, hvem der
egentlig er medlem af ledelsen i Danmarks Lærerforening, hvis man da ikke lige
husker oplysningerne i Folkeskolen lige efter et hovedstyrelsesvalg.
Er alt fryd og gammen?
Det er en smule foruroligende, at ingen i organisationen – hverken
i kredsene eller i hovedforeningen – har tænkt en tanke om, hvordan man
informerer medlemmerne om dette vigtige element af fagforeningens virke. Måske
er der en tanke bag, det vides bare ikke. Hvis der er tænkt tanker, er de i
hvert fald ikke realiseret. Spørgsmålene hober sig op:
Hvilke fagpolitiske centrale emner behandles, er alt fryd og
gammen rundt om i kommunerne, bliver medlemmerne behandlet ordentlig og med
respekt af deres arbejdsgivere? Der er mange andre spørgsmål, som kan stilles,
men på nuværende tidspunkt gives der desværre ingen svar.
At være medlem af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse var
tidligere mere end et fuldtidsjob. Efterhånden dobbeltjobber flere og flere som
kredsformand og som hovedstyrelsesmedlem. Det kunne være grunden til, at
informationsniveauet fra ledelsen er nærmest ikkeeksisterende. Jeg ser det som
et problem for vores organisation, at vi har en så tavs og usynlig ledelse, og i
min optik bidrager den manglende synlighed til manglende interesse for
fagpolitiske spørgsmål.
Jeg ønsker det bedste for min fagforening. Det er ærgerligt,
at det virker som om, de er gået ind til den evige hvile, når det handler om at
fortælle, hvad de går og laver. For jeg tror faktisk, de kan være stolte af
deres arbejde.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk