Selvom den obligatoriske lektiecafe blandt andet er blevet til for at hjælpe de elever, der ikke kan få hjælp derhjemme, er det ikke givet, at de svageste elever får den hjælp, de behøver. Det mener Red Barnet Ungdom, der derfor har startet initiativet, som er lektiehjælp målrettet de svage elever. På fem skoler hjælper frivillige i alderen 20-30 år de svageste elever i såkaldte læringscafeer. Og at det er frivillige og ikke skolens lærere, er ifølge projektleder fra Red Barnet Ungdom Magnus Birk Clausen en vigtig del af konceptet. For det er forventningen, at eleverne har lettere ved at knytte sig til de frivillige, fortæller han. "Det giver en anderledes relation, at det ikke er elevernes lærere, der står for cafeerne. Frivillige har et engagement, som smitter. De unge kan optræde som rollemodeller. Det skaber en positiv voksenkontakt for eleverne, og det kan være med til at styrke elevernes trivsel", forklarer Magnus Birk Clausen.

Derfor fravælger Merete lektiecafe

Han fortæller, at de frivillige fortrinsvist er studerende. Nogle er lærerstuderende, mens andre kommer fra andre videregående uddannelser. Til forskel for de traditionelle lektiecafeer er tanken bag læringscafeerne, at de skal have større fokus på læringsbaserede aktiviteter, som skal øge elevernes generelle faglige niveau. Og har eleverne brug for hjælp til lektierne, er der også tid til det.

Eleverne kan spørge mere frit

Nørre Fælled Skole er en af de fem skoler, der kører med de frivillige læringscafeer. Her kan eleverne hver dag få hjælp til lektierne på skolens bibliotek, når skoledagen er omme. Normalt vil eleverne møde et udvalg af skolens lærere, men om onsdagen er lærerene udskiftet med frivillige fra Red Barnet Ungdom. Skoleleder Morten Østergaard Jensen ser det som en stor gevinst, at eleverne har mulighed for at gå i en lektiecafe, hvor eleverne kan få hjælp af andre end skolens lærere. For selvom han roser skolens lærere og fortæller, at der stor tillid lærerne og eleverne imellem, mener han, at eleverne har stor gavn af de frivillige.

Elever om lektiecafe: Øv, vi skal stadig lave lektier derhjemme

"Det er særligt til glæde for eleverne i udskolingen, at de kan komme og få hjælp af andre end deres lærere, der trækker det ind i den almindelige hverdagskontekst. Det betyder for eksempel, at elever kan spørge om nogle ting, uden at det ikke kan blive brugt imod dem i en skolesammenhæng", siger han.

Særligt gode op til eksamen

Alle skolens elever har 35 timer om ugen, hvor den obligatoriske lektiehjælp og faglige fordybelse indgår. Lektiecafeen på skolens bibliotek er derfor et frivilligt tilbud, som ligger udover den almindelig undervisning.

Alligevel er der en fast skare af elever, der bruger det frivillige lektietilbud hver dag, fortæller skolelederen. Og op til eksamener eller terminsprøver er der særlig travlt på biblioteket, og her har eleverne særlig gavn af, at de kan få hjælp af andre end skolens lærere.

"Her kan det for eksempel være rart at komme forbi til en snak med de frivillige om sin synopse. Det er særligt godt for vores tosprogede elever, som har udfordringer med at få hjælp af forældre. Og det er også lidt spøjst at få den lærer, der skal vurdere en til eksamen til at høre ens oplæg igennem, så det slipper de for her", fortæller Morten Østergaard Jensen.

Frivillig: Vi er friskere end lærerne

24-årige Linette Floutrup er en af de frivillige på skolen og læser til daglig Teologi på Københavns Universitet. Hun er en af fire frivillige, der tager sig af eleverne, da folkeskolen.dk er på besøg. I dag er ni elever dukket op, der fordeler sig fra 5. til 8. klasse. Men normalt er der langt flere, hvor særligt en gruppe somaliske piger fra skolens 9. klasse er faste gengangere, fortæller Linette Floutrup. I dag er de dog på besøg på et gymnasium i forbindelse med et brobygningsforløb.   Linette Floutrup er enig i, at hun som frivillig kan bidrage med noget andet i forhold til elevernes lærere. "Vi kommer med en god energi, og vi er nok lidt friskere, fordi vi ikke har haft eleverne hele dagen. Samtidig tror jeg, at eleverne er mere rolige, når vi er her, for vi følger dem ikke til hverdag, og vi går ikke ind og vurderer dem," lyder det fra hende. Ifølge hende bruger eleverne de frivillige til mange andre ting end kun lektiehjælp. "Vi taler meget om, hvad man kan vælge af uddannelser. Sidste onsdag var det faktisk det eneste, vi snakkede om. Eleverne ville gerne vide, hvad forskellen er på gymnasiet og HTX. Og så er det jo smart, at der er nogle af os, der har gået i gymnasiet og andre på HTX. Så vi havde en lang snak om, hvad forskellen er", fortæller hun. Elever: Vi kan ikke mærke forskel

Spørger man de elever, der er mødt op på skolens bibliotek, har de dog svært ved at pege på en forskel på, om det er lærerne eller de frivillige, der er at finde om eftermiddagen. Ved to af bibliotekets computere sidder Rasmus Præst og Oliver Mørch fra 7.i. De fortæller, at de ikke er mødt op på grund af de unge frivillige. For dem er det lektiemængden, der er afgør, om de aflægger lektiecafeen et besøg om eftermiddagen. I dag er der en boganmeldelse, der skal laves.

Radikale: Ingen siger obligatoriske lektiecafeer

"Vi er her, når vi har lektier for. Vi kan ikke få hjælp derhjemme, fordi begge vores mødre er på arbejde, når vi kommer hjem. Så det jeg laver, bliver meget bedre her, end hvis jeg laver det derhjemme. Men jeg tænker ikke over, hvem af de voksne, som er her", fortæller Rasmus Præst. Selvom de ikke har gjort sig store tanker om, at det er de frivillige, der i dag står for lektiehjælpen, har de dog bemærket noget. "De unge spørger mere ind til, hvad vi laver. De er lidt mere opmærksom på, om vi har brug for hjælp." siger Oliver Mørch. Kan være en udfordring at holde på de frivillig

For at eleverne kan knytte tillidsbånd til de frivillige, er det vigtigt, at det er de samme frivillige, der kører læringscafeerne over en længere periode, fortæller Red Barnet Ungdoms projektleder Magnus Birk Clausen. Og det kan være en udfordring. "Det kan ind i mellem være lidt sårbart i forhold til de frivilliges egne skoleskemaer. Men vi har et krav om, at man er tilknyttet i mindst seks måneder ad gangen. Nogle holder så pause, men så kommer de ofte igen", fortæller han.