Fakta

Deltagelsesdidaktik – Undervisning for alle

Forfattere: Katrine Krogholm Olesen og Charlotte Rørvig Haaber

312,50 kroner

112 sider

Forlag:  Dafolo

Rammen for Deltagelsesdidaktik udgøres af en professionel  optagethed af Universal Design for Learning (UDL), en tilgang til planlægning af undervisning, der er væsentlig anderledes tilgang end den, traditionel pædagogisk tænkning hviler på.  Forfatterne læner sig op ad kolleger i henholdsvis Sverige og USA, der har arbejdet med strategierne for UDL, teoretisk som i praksis. Indholdet er båret af en gennemgående interesse for, hvordan synet på sammenhængen mellem barrierer for læring og variation i undervisningen kan skabe nye muligheder - ikke kun for eleverne, men også for lærerne.

Forfatterne skriver ud fra aktuelle og solide erfaringer gjort i deres professionelle kontekst. De er begge tilknyttet UCN's kursus- og efteruddannelsesafdeling i Aalborg og har en fælles interesse for at ”lærerens didaktiske kompetence og undervisning har betydning for børnenes læringsmuligheder”, som det fremgår af de ultrakorte præsentationer. Læg dertil, at såvel bogens opbygning og enkelte kapitler (syv i alt), som de valgte forslag til konkrete handlemuligheder, balancerer mellem den valgte teoretiske tilgang og de erfaringsgivende afprøvninger. Indlejret kan spores en vis kritik af det store omfang af individuelle tiltag, der for mange lærere har forpestet kravet om og forsøget på at etablere inkluderende undervisning i snart mange år.

Forfatterne er opmærksomme på, at Universal Design for Learning kræver en regulær introduktion. Den gives i bogens første kapitel. Her modstilles blandt andet begreberne ”ensrettet undervisning” og ”multirettet undervisning” – anskuet skematisk og i klar tekst. Yderligere inddrages tre nøglebegreber, der betragtes som afgørende i arbejdet med UDL: læringsbarrierer, valgmuligheder og elevperspektiver. Det fungerer godt i forhold til et af de overordnede formål, nemlig at eleverne skal have mulighed for at arbejde mod samme mål, men på forskellige måder. Forfatterne taler direkte til de lærere, der har ansvaret for planlægning af undervisning, understøttet af en respekt for ”eleverne som didaktiske aktører”.

I det følgende kapitel tegnes et billede af en fiktiv lærer og hans overvejelser, baseret på erfaringer gjort af forskellige lærere, der har arbejdet ud fra strategierne i UDL. I denne illustrative konstruktion peges på forskellige veje til udvikling af valgmuligheder for en elevgruppe med forskellige læringsforudsætninger. Der er tale om et ret enkelt, men meget illustrativt greb, der på få sider indkredser mulige didaktiske arbejdsformer.

Anmeldelse:

Lys og skygge i ny bog om inklusion

Dermed er der lagt op til indholdet i kapitlerne tre og fire, der har fokus på hvordan deltagelsesdidaktik kan struktureres og hvordan man som lærer kan vælge at arbejde i praksis. Det fungerer godt, at de beskrevne eksempler når rundt om alle aldersklasser fra indskoling over mellemtrin til udskoling. Hvert eksempel er illustreret med et overskueligt skema, der gør det nemt at bruge og forholde sig til. Senere følger nogle eksempler på, hvordan de daglige udfordringer i et lærerteam om en klasse kan håndteres. Begreberne fra UDL introduceres dermed på teamniveau i form af værktøjer, der kan bruges tværkollegialt.

Der er bogen igennem en tydelig balance mellem introducerende beskrivelser til forståelse og anvendelse af UDL, enkle eksempler på praksisforløb, didaktiske refleksioner og kollegiale muligheder. Formen er let tilgængelig både på grund tekstens ligefremme form og ikke mindst via valget af illustrative modeller.

Om UDL er svaret på de aktuelle udfordringer med inklusion og sammensatte elevgrupper, som lærere og andre oplever rundt i deres pædagogiske hverdag, er et åbent spørgsmål. Her er i alle tilfælde et overskueligt værktøj til brug for teams og andre kollegiale grupperinger, der har mod på at samles om en fælles forståelse for det at skabe en brugbar undervisning for alle elever.