Anmeldelse

Matematiske billeder, sprog og læsning

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ophavsmanden til denne publikation vil formentlig allerede være kendt som lærebogsforfatter og som bidragyder til en nyligt udkommet antologi om evaluering og test i matematik. Vi er i kompetent selskab på de godt hundrede sider, hvor der tages hul på problematikkerne omkring elevernes kompetencer med henblik på matematisk problemløsning.

Fakta:

Titel: Matematiske billeder, sprog og læsning

Forfatter: Michael Wahl Andersen

Pris: 198 kroner

Sider: 124 sider

Type: Bog

Forlag: Dafolo

Inden for en anmeldelses rammer er det ikke muligt at kommentere alle facetter af kapitlerne om billedskabelse, sprog og læring, dansk som andetsprog samt læsning - alt sammen i relation til netop matematikundervisningen. En række pointer skal dog fremhæves: Det er vigtigt at arbejde med flere indbyrdes forbundne repræsentationsformer. En effektiv læringsvej kan gå fra konkret over ikont til symbolsk. Det er vigtigt at arbejde med både sproglig og matematisk for-forståelse. Og spørgsmål til eleverne lægger op til aktiv deltagelse - og rummer progression.

Forhåbentlig kan ovenstående punkter give målgruppen af lærere, konsulenter, specialundervisere og lærerstuderende appetit på at læse og lære mere. Store dele af bogen vil med sin fine balance mellem teori og konkrete eksempler umiddelbart kunne indgå i en studiekreds for matematiklærerne - mens mange i forbindelse med eksempelvis matematik og læsning nok vil være glade for et samarbejde med klassens dansklærer.

Lille af omfang - men omfattende i indhold. Underligt, at denne bog ikke udgives på samme forlag som det matematiksystem ("KonteXt"), der refereres til.