Vigerslev Alles Skole er en af de folkeskoler, som har taget imod flygtninge fra Ukraine.
Vigerslev Alles Skole er en af de folkeskoler, som har taget imod flygtninge fra Ukraine.

Slut med krav om dansk som hovedsprog for ukrainske elever:
Brug for penge til opgaven nu

En ny aftale giver kommunerne mulighed for at oprette særlige skoletilbud for fordrevne børn og unge fra Ukraine, som ikke skal leve 100 procent op til folkeskolelovens krav om bl.a. dansk som hovedsprog. Det kommer til at koste resurser uanset, understreger Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen (opdateret).

Publiceret Senest opdateret

En politisk aftale giver nu kommunerne mulighed for at oprette særlige tilbud på grundskoleområdet til børn og unge fra Ukraine med opholdstilladelse efter særloven. Kommunerne får blandt andet mulighed for at etablere undervisningstilbud på tværs af klassetrin og for at undervise på engelsk og ukrainsk. Tilbuddene vil være fritaget fra en række regler i folkeskoleloven, herunder krav om dansk som hovedsprog i dagtilbud og som undervisningssprog samt krav til undervisningstimetal i grundskolen.

Alle Folketingets partier undtagen Frie Grønne har i dag indgået en aftale, der skal sikre den nødvendige kapacitet i dagtilbud og grundskolen til at tage imod de mange børn og unge, der er flygtet med deres mødre og anden familie fra krigen i Ukraine.

"Det store antal fordrevne ukrainere, vi modtager i Danmark i disse uger, lægger et meget betydeligt pres på kommunerne. Det er vi nødt til at forholde os til. Derfor giver vi nu kommunerne en helt ekstraordinær fleksibilitet, som kan bidrage til at sikre, at de ukrainske børn og unge får en så god hverdag som muligt her i Danmark", siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i en pressemeddelelse.

Tilføjet kl. 10.32: Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen anerkender behovet for den lokale fleksibilitet, aftalen lægger op til, men understreger, at det kommer til at kræve resurser, uanset hvilke løsninger, der skal i spil:

"Der findes ikke én løsning, vi kan trække ned over alle kommuner. Derfor er det vigtigt, at kommunerne og skolerne får den nødvendige fleksibilitet, så man lokalt kan finde den løsning, der fungerer bedst. Men det er samtidig helt afgørende, at det bliver den bedste løsning, og ikke bare den billigste", siger DLF-formand Gordon Ørskov Madsen.

Formanden for Skolelederforeningen Claus Hjortdal siger i en pressemeddelelse: "Skolerne har dårlige erfaringer med at bruge penge, de ikke har. Under corona-pandemien fik man at vide, at man bare skulle give los og bruge penge på eksempelvis ekstra rengøring, og så ville man få pengene refunderet bagefter. Men nogle steder er man blevet fanget med håret i postkassen og har ikke fået pengene. Det er klart, at ingen har lyst til at bruge ekstra resurser, hvis man er det mindste i tvivl om kompensationen følger med. Derfor skal der følge penge med fra begyndelsen, så vi kan få etableret de modtagerklasser eller støtteordninger, der er behov for".

Hastebehandles i maj og genvurderes i august

Jakob Sølvhøj, Enhedslisten, lægger vægt på, at partierne har aftalt, at de allerede til august og igen sidst på året vurderer, om der er behov for justeringer:

”Det store antal fordrevne børn fra Ukraine og den store usikkerhed om den videre udvikling har lige nu skabt et stort behov for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af dagtilbud og undervisning af de ukrainske børn. Det er vigtigt for Enhedslisten, at vi sikrer den bedst mulige kvalitet i løsningerne, og at vi gør særbestemmelserne så kortvarige som muligt".

Det vil være op til den enkelte kommune at vurdere, hvordan kommunen vil indrette sine undervisningstilbud til ukrainske elever i henhold til den nye lovgivning. Lovforslaget fremsættes til hastebehandling i maj med henblik på ikrafttrædelse hurtigst muligt. Børne- og Undervisningsministeriet og KL har indkaldt til pressemøde senere i dag om modtagelsen af ukrainske flygtninge.

Powered by Labrador CMS