Efter sommerferien vil det ikke længere være muligt for skolerne at bruge børn og unge som tolke, når de skal i kontakt med deres forældre.
Sådan lyder en politisk aftale, som torsdag blev behandlet i Folketinget.
Den nye lov er en god ide, men den kan blive en udfordring for skoler med mange tosprogede elever, mener Mia Lodberg Nielsen, der er dansklærer på Vitaskolen i Esbjerg og tidligere har undervist i dansk som andet sprog.
"Det kan være svært at skaffe en tolk, og derudover er det også dyrt at hyre en tolk ind”, siger Mia Lodberg Nielsen og fortsætter:
“Men børn må aldrig bruges som tolkebistand. Det har de ikke kompetencer til, og det er heller ikke deres ansvar”.
Ifølge lovforslaget bliver det kun lovligt at lade børn tolke, hvis fagpersonale vurderer emnet "som let og uproblematisk", eller hvis der er tale om en akut eller livstruende situation.
Det fremgår ikke tydeligt, hvad "let og uproblematisk" vil sige, men i lovforslaget lyder det, at personalet blandt andet skal lægge "vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende" for personen under 18 år.
Men børn bør slet ikke bruges som tolke, mener Mia Lodberg Nielsen. For vi kan som lærere ikke være sikre på, om ordene bliver oversat korrekt, påpeger hun.
“Det kan være, at eleven skruer lidt op eller ned for det, læreren har sagt. Man kan ikke være sikker på, hvor deres loyalitet ligger. Så jeg synes, at det er et super lovforslag”, siger hun.
Sådan står der om de nye regler
I lovforslaget lyder det fra Børne- og Undervisningsministeriet, at der ikke er et overblik over, hvor ofte personer under 18 år generelt bliver brugt som tolke.
Ministeriet skriver desuden, at ansatte, der har vurderet, at en person under 18 år faktisk kan anvendes som tolk "normalt ikke (vil, red.) blive mødt med ansættelsesretlige sanktioner".
En af de vigtigste argumenter for den nye lov er ifølge lovforslaget, at personer under 18 år "risikerer at få indsigt i forhold,
som vedkommende ikke er moden til at forstå, at få oplysninger om økonomi,
bekymringer, konflikter m.v., eller utilsigtet få en rolle som unødigt kan
udfordre den pågældendes loyalitet i forhold til forældre".
Der bliver ikke et krav om, at "oversættelse af skriftlige henvendelser, f.eks. breve og
elektronisk kommunikation, som borgere fx modtager via digitale platforme" skal foretages af en tolk, "da der her ikke er tale om skriftlig
kommunikation", lyder det i lovforslaget.
Læs mere her
Der følger ikke ekstra midler med loven
Mia Lodberg Nielsen frygter dog, at loven kan komme til at betyde, at det så i stedet bliver familiemedlemmer over 18 år, der ender med at agere tolke, nu hvor eleverne ikke længere må oversætte.
“Den nemme løsning er at få en ældre søskende eller en onkel til at oversætte, hvilket er super uprofessionelt. Det er nu engang skolens ansvar at sikre samarbejdet mellem skole og hjem”, siger Mia Lodberg Nielsen.
Der er ikke afsat penge til den nye lovændring, med den begrundelse at kommunerne allerede i dag er ansvarlige for at stille de nødvendige tolkeydelser til rådighed for borgerne.
Men der vil blive behov for flere penge til området, mener Mia Lodberg Nielsen, også selvom hun ikke oplever, at det er så udbredt, at skoler bruger børnene som tolke.
“Der bliver særligt behov for flere midler på skoler med mange flersprogede børn. De taler mange forskellige sprog, og man kan ikke forvente, at deres forældre taler engelsk”, siger hun.
Fem tolke til samme forældremøde
Det bliver særligt en udfordring til forældremøder eller skolehjemsamtaler, hvor der kan blive behov for flere tolke på en gang.
"Jeg kender en lærer fra en anden skole i kommunen, som har prøvet at have fem tolke repræsenteret til skolehjemsamtaler. Det kan blive et betydeligt pres på økonomien på de enkelte skoler", siger Mia Lodberg Nielsen.
Hun frygter, at pressede skoler vil finde billige alternativer til professionelle tolke, såsom telefontolke eller en kollegaer, der kan tale sproget.
“Hvis man begynder at bruge telefontolke, så stiller man forældrene dårligere end danske forældre. Det er super uheldigt”, siger læreren.
Loven får ingen betydning på Vitaskolen
Det er mange år siden, at Mia Lodberg Nielsen selv har brugt børn som tolke, men hun oplever ofte, at der bliver stillet en telefontolk til rådighed i stedet for en fremmødetolk.
Det kan være særligt udfordrende, hvis samtalen handler om små børn, fordi de ikke kan finde ud af, hvor lyden kommer fra, fortæller hun.
"Det kan være svært, fordi de små børn kan sidde og lede efter personen, der tolker. Man kan være i gang med følsomme sager, og så er man samtidig nødt til at diktere det ind i mikrofonen. Det er uhensigtsmæssigt", siger Mia Lodberg Nielsen.
Hendes skoleleder Ole Lerke fortæller, at han ikke mener, at den nye lov får betydning specifikt for Vitaskolen.
For skolen har i forvejen en politik om ikke at bruge børn som tolke, og tolkeudgifter bliver betalt fra centralt hold i Esbjerg Kommune, oplyser han.
Folkeskolen har spurgt KL, om de frygter, at de
nye regler vil presse kommuner og skoler økonomisk. KL ønsker ikke at stille op
til interview, men har i stedet sendt foreningens høringssvar til den politiske lovbehandling.
Her skriver KL, at de ”noterer sig” vurderingen fra lovforslaget
om, at de nye regler ikke vil komme til at have ”økonomiske konsekvenser for
kommunerne”. I samme svar pointerer KL, at det fortsat vil være muligt at bruge
personer under 18 år som tolke ”i lette og uproblematiske tilfælde”.
