I 2002 gjorde den borgerlige regering det frivilligt for kommunerne, om de ville tilbyde tosprogede elever modersmålsundervisning eller ej. Tidligere havde de samme elever haft krav på undervisning i det sprog, de talte hjemme.

Ti år er gået siden da, og i dag har Danmark en socialdemokratisk undervisningsminister. Men heller ikke hun finder grund til at tro, at modersmålsundervisning vil have en effekt på, hvor dygtige de tosprogede elever kan blive i skolens andre fag.     

Da Enhedslistens Rosa Lund for nylig stillede ministeren spørgsmålet, svarede Christine Antorini Folketinget, at den seneste store undersøgelse kun viser en begrænset sammenhæng mellem modersmålsundervisning og tosprogedes faglige niveau i de øvrige fag.

Antorini: Ingen sikker gevinst ved modersmålsundervisning

"Det er underligt. Jeg havde ikke forventet, at resultaterne fra skolerådets undersøgelse skulle have den konsekvens", siger professor i parallelsproglighed ved Københavns Universitet Anne Holmen.  

Skolerådets undersøgelse fra efteråret sidste år undersøgte forskelle og ligheder mellem undervisningen i Danmark og Sverige med det formål at forstå, hvorfor svenske tosprogede historisk har klaret sig bedre i Pisa-test end danske tosprogede,

"Lige præcis modersmålsundervisningen ser ud til at have en betydning", sagde forskningsleder bag skolerådets undersøgelse Beatrice Schindler Rangvid, da rapporten blev offentliggjort.

Men Christine Antorini bruger nu skolerådets undersøgelse til at sige det omvendte.

Ny rapport: Modersmålsundervisning gavner

Forkert at fjerne betydningen af sprog

Diskussionen er ikke ny: Hvad er det, der løfter de tosprogede elevers faglige niveau? For professor Anne Holmen er det også svært at svare entydigt på.    

"God undervisning er den vigtigste faktor, og der er ingen tvivl om, at socio-økonomi, familiestruktur og trivsel også spiller en rolle. Men de rigtig mange undersøgelser, der er lavet verden over, ender alligevel med at konkludere, at man ikke kan fjerne betydningen af sprog - slet ikke det stærkeste af elevernes sprog", siger hun. 

Hun er derfor ikke i tvivl om, at en beherskelse af modersmålet styrker elevernes lærings- og uddannelsesmuligheder.

En yderligere grund finder hun i den europæiske sprogpolitik og i økonomiske beregninger, der viser, at det kan betale sig for samfund som det danske at sikre høj kompetence på mange sprog.  

Blå bog: Mediha Can

Ministeren vil affeje udenlandske undersøgelser

Over for Folkeskolen gjorde Christine Antorini det i efteråret 2011 klart, at hun savner dansk forskning. "Den forskning, vi har på effekten af modersmålsundervisningen, er foretaget på helt andre kulturer og skolesystemer end det danske", sagde ministeren i november og henviste til en stor amerikansk undersøgelse af minoritetselever.  

Den amerikanske undersøgelse fra 2001 blev foretaget på 40.000 elever. Den tog hensyn til elevernes socioøkonomiske baggrund og inddrog en række forskellige sproggrupper. Undersøgelsen påviste, at modersmålsundervisning har en effekt på elevernes skoleresultater.    

Anne Holmen kalder den amerikanske undersøgelse for usædvanlig robust. Men hun er opmærksom på, at ministeren vil affeje udenlandske undersøgelser med den begrundelse, at det er svært at sammenligne på tværs af så forskellige skolestrukturer. Hun forstår så ikke, hvorfor ministeren helt forbigår de svenske undersøgelser.

I 2008 viste en undersøgelse fra den svenske myndighed Skolverket, at elever, der havde fået modersmålsundervisning klarede sig bedre til afgangsprøven end deres etnisk svenske klassekammerater.    

"De svenske elever, der havde modtaget modersmålsundervisning var dem, der klarerede sig bedst af alle. De havde det bedste karaktergennemsnit og klarede sig bedst i svensk, engelsk og matematik", fortæller Anne Holmen. 

I Sverige har modersmålsundervisning høj status

Få danske undersøgelser

Forskning i modersmålsundervisning har været til at overse herhjemme. I skoleåret 2007-2008 foretog Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC) en undersøgelse af kommunernes udbud af modersmålsundervisning.

Kun 5000 ud af i alt 70.000 tosprogede elever modtog det år modersmålsundervisning. "Danmark har ondt i modersmålet", hed rapporten fra DRC.

"Kommunernes Landsforening har ikke interesseret sig for spørgsmålet, ministeriet heller ikke. Vi mangler derfor både statistiske oversigter og evalueringer af indsatsen. ", siger Anne Holmen.

Hun nævner til gengæld en mindre undersøgelse, der har fået titlen 'Det bedste Københavns Kommune har foretaget hidtil', en beskrivelse og evaluering af sproggruppeforsøg i skoledistrikterne 6 og 12 i Københavns Kommunes Skolevæsen 1996-1999.  

"Den kan ikke sige noget langsigtet, men den har nogle meget overbevisende resultater, hvad angår elevernes skolestart. Den bliver simpelthen bedre, når de kan bruge modersmålet. Både socialt og fagligt". 

Blå bog: Düncan Ûnkap

Blå bog: Elise Denis-Ramirez

En kombination af undervisning på og i modersmål

Christine Antorini vil ikke genindføre den skemalagte modersmålsundervisning, men integrere tosprogede elevers kompetencer på deres modersmål som en positiv resurse i undervisningen. Det gjorde hun for nylig klart over for Folketinget.

"Jeg opfatter det, som om hun gerne vil forbedre tosprogede elevers læringsmuligheder. Og det kan være fint eksempelvis at støtte matematikundervisningen med noget tyrkisk. Men det giver ikke det nødvendige fundament for et fagligt løft. Der skal bygges bro mellem hverdagssproget og det langt mere krævende og ofte skriftbårne skolesprog," siger Anne Holmen og understreger, at man er nødt til at kombinere støtte på modersmålet i de øvrige fag med skemalagt sprogundervisning i elevens modersmål.

Svenske tosprogede skal tage imod sproghjælp