Mediha Can er født i 1964 i Tyrkiet. Hun kom til Danmark som 8-årig og gik til modersmålsundervisning i 4. og 5. klasse på Søholtskolen i Brøndby sidst i 70'erne. Undervisningen lå efter skoletid i 2 timer om ugen.

Mediha Cans modersmål er tatarisk - et tyrkisk sprog som hovedsageligt tales i Tatarstan i det europæiske Rusland, men også i Kasakhstan, Usbekistan og som minoritetssprog i Tyrkiet. Medihas familie immigrerede fra Rusland til Tyrkiet i starten af 1900-tallet.

I Tyrkiet går folk med tatarisk baggrund i tyrkiske skoler og lærer at skrive og læse tyrkisk, selvom de i hjemmene taler tatarisk. Derfor fortsatte Mediha Can til tyrkisk modersmålsundervisning, da hun kom til Danmark. 

"Modersmålsundervisningen har lagt grundstenene for, hvordan jeg har udviklet mig senere hen. Det, jeg fik med mig herfra, har jeg på en eller anden måde støttet mig til resten af livet."

Da Mediha Can som uddannet engelsk korrespondent fra handelshøjskolen i 80'erne ikke kunne få job, spurgte hun sig selv;

Professor: Antorini lukker øjnene for sprogforskningen

"Okay, hvad er det, jeg har, som de 'lyshårede danskere' ikke har? Og svaret var jo modersmålet."

På tre måneder uddannede hun sig som tolk, blev involveret i et forskningsprojekt på DPU om tosprogede børns sproglige udvikling og blev videre her fra ansat som institutsekretær på Pædagogisk antropologi på Aarhus Universitet, DPU.

I dag er Mediha Can ansat som direktionssekretær ved Institut for Menneskerettigheder.

"I mit arbejde i dag har jeg stadig med mit modersmål at gøre. Jeg bruger det eksempelvis i forbindelse med besøg fra Tyrkiet, jeg arrangerer møder og rejser til Tyrkiet for medarbejdere og tjekker informationsmateriale på tyrkisk."

Blå bog: Düncan Ünkap