Kirsten Merete Rosenørn Johannesen og Knirke Lindby de Tusch-Lec er en del af Ukraine-teamet på Langelinieskolen i København, hvor de har 54 ukrainske eleven.
Kirsten Merete Rosenørn Johannesen og Knirke Lindby de Tusch-Lec er en del af Ukraine-teamet på Langelinieskolen i København, hvor de har 54 ukrainske eleven.

DSA-lærere: ”Det er som at køre en lejrskole med borgerservice og egen landsbyskole”

Det seneste år har Langelinieskolen i København kørt modtageklasser kun for elever fra Ukraine. Det giver tryghed for børn, som har rigeligt at tænke på, fortæller deres to lærere i dansk som andetsprog. Men det gør det sværere for dem at lære dansk.

Publiceret Senest opdateret

Knirke Lindby de Tusch-Lec havde faktisk sagt farvel til folkeskolen. Men da krigen brød ud i Ukraine, fem år efter hun var stoppet som lærer, fik hun nævnt for sin gamle leder, da hun hentede sin datter i skolen, at ’Hvis børnene kommer her, så ringer du bare”. Og det gjorde de.

”Det var den bedste måde at komme tilbage på. Det har virkelig være min vej tilbage i skolen, for den her opgave giver virkelig mening”, fortæller hun.

Knirke Lindby de Tusch-Lec startede sammen med Kirsten Merete Rosenørn Johannesen, tre andre dansk som andetsprog-lærere og en ukrainsk undervisningsassistent en særlig ukraineklasse på Langelinieskolen i København, og de skulle begynde helt fra bunden.

”De første børn kom helt uden noget, så vi måtte ud og købe rygsække og vanddunke, og vi stod og smurte frokost til dem på skolen. Der kom hele tiden nye børn til, og spændet mellem de 18 børn, vi har haft i hver klasse, har været fra 5. til 9. klasse”, fortæller Kirsten Merete Rosenørn Johannesen.

Gradvist fik de etableret en struktur og en hverdag for børnene, men alt skulle opfindes undervejs, og de to lærere er enige om, at det kun er gået, fordi de har haft et virkelig godt og tæt samarbejde i deres lille ukraineteam og fuld opbakning fra ledelsen.

”Det har været som at køre en lejrskole med borgerservice og egen landsbyskole”, griner Knirke Lindby de Tusch-Lec.

”Ja, det seneste år har vi været lige så meget omsorgspersoner som lærere, og det er virkelig ikke et otte til fire-job”, siger Kirsten Merete Rosenørn Johannesen.

Mere brug for tryghed og psykologhjælp

Lige når går der cirka 5300 ukrainske børn i danske grundskoler. 54 af dem går på Langelinieskolen, og de må være 18 i hver klasse på grund af den særlov, der blev vedtaget for flygtninge fra Ukraine, i modsætning til det normale loft på 12 børn i modtageklasser.

”Det skulle aldrig have været 18, for det er virkelig mange at stå med i forskellige aldre og med forskellige udfordringer”, siger Kirsten Merete Rosenørn Johannesen.

De ville også virkelig gerne have haft en psykologisk hotline, som de og eventuelt eleverne kunne have ringet til, for mange børn kommer med store traumer. Undervejs har de selv fundet frem til, hvor de kan få hjælp for eksempel hos Dansk Flygtningehjælps MindSpring, som har gratis forløb for ukrainske børn og forældre med flygtningebaggrund. 

En anden del af særloven giver eleverne mulighed for at følge deres undervisning online fra Ukraine. Det giver eleverne en mulighed for at holde kontakten til dem, der er hjemme, men det betyder også, at de har to skoler at passe, og at motivationen kan være lav.

”Vi vil bare gerne have, at de ukrainske børn kommer i skole, og det skal føles rart for dem. Fra 8-8.20 kan de komme og få en kop te og lande på skolen. Så har vi timer og aktiviteter, og hvis de har brug for at komme til onlinetimer, så går de over i learning lab'et. Mange af de store har timer om aftenen også, så det er siger sig selv, at de er trætte”, siger Knirke Lindby de Tusch-Lec.

Elevernes motivation for at lære dansk er ikke i top, både fordi de regner med, at de skal tilbage, og fordi de har mange andre ting at bekymre sig om og tage ansvar for med udfordrede forældre hjemme, og fordi de har hinanden at tale med på skolen i modsætning til modtageklasser, hvor eneste fællessprog er dansk. Men Kirsten Merete Rosenørn Johannesen vil ikke sige, at onlineundervisningen er dårlig for deres danske skolegang.

”Man kan også se sådan på det, at de to ting støtter hinanden. Det at udvikle et godt modersmål er en forudsætning for at lære et nyt sprog. Så jeg synes det er at imødekomme et behov og understøtte børnene. Det er altid sådan med flygtningebørn, at de først skal ankomme og føle sig trygge, før de kan begynde at lære noget, så trivslen kommer altid først”, siger hun.

Forældrene har forventninger om test

En analyse fra Red Barnet af ukrainske børns situation i Danmark fortæller, at der er stor forskel på skolekulturen i Danmark og Ukraine. De er vant til mere individuelt arbejde, udenadslære, hjemmearbejde og test, mens den danske skole har mere leg, kreativitet, gruppearbejde og færre lektier. Det billede kan de to DSA-lærere godt kende.

”Der er utroligt stor forskel, det har vi kunne mærke på den ukrainske lærer, vi har som en del af teamet. Vi har et system, som er fuld af farverig kreativitet og leg, og vi lægger stor vægt på de sociale færdigheder, frihed og har færre krav og lektier. På den anden side forventer vi også, at de tager et ansvar selv, og vi har meget gruppearbejde, og det er svært for dem i starten”, fortæller Kirsten Merete Rosenørn Johannesen.

En del af teamets møder er gået med at få afstemt, hvor de lægger snittet mellem den danske tilgang til skolen og de ukrainske forventninger.

”Den store opgave har også været at uddanne forældrene, for de forstår ikke, hvorfor deres børn ikke har test hver uge og to timers hjemmearbejde, og hvordan de så skal kunne følge med i, hvad børnene lærer. Den snak rører virkelig ved noget i ens lærerhjerte”, siger Knirke Lindby de Tusch-Lec.

Permanente modtageenheder ville være godt

Eleverne skal sluses ud til almindelige klasser, og det arbejde er de i ukraineteamet i fuld gang med. De taler løbende om, hvem der er klar til at komme videre. De har et godt samarbejde med de nærliggende skoler, og de har fået etableret en model, hvor de tager kontakt til den skole, der skal modtage, får beskrevet barnet og givet deres viden videre, samtidig med, at den nye skole også kan danne deres eget billede af barnet.

”Vi har prøvet, at de kommer ud i de praktisk-musiske fag, men det betyder, at de så har tre skoler at forholde sig til, og det bliver for meget. Så vi tror, det er bedre at trække en streg i sandet og skifte helt, når de er klar. Men det er virkelig vigtigt, at vi får lov til at gøre opgaven helt færdig, og at der bliver fulgt op på dem, der hvor de kommer hen”, siger Knirke Lindby de Tusch-Lec.

De vil også gerne uddanne danske børn som 'supertutorer', som kan hjælpe de ukrainske børn på plads.

”Og hvis man virkelig skal bruge erfaringerne fra det her år, så skal man oprettet permanente modtagelsesenheder, som så kan flytte fra skole til skole, som så kan tilbyde dansk som andetsprogsundervisning og sparre med lærerne på skolen”, siger Kirsten Merete Rosenørn Johannesen.

Powered by Labrador CMS