Tempo og grin på madras

Tamanas onsdage indeholder idræt, dansk og matematik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De pruster, sveder og griner, mens de kolbøtter sig hen ad madrassen eller forsøger sig med nogle mere eller mindre skæve vejrmøller. De to ældste modtageklasser - M2 og M3 - på Pedersborg Skole i Sorø har idræt sammen. Stemningen i salen er løssluppen. Venskabelige puf fra den ene klassekammerat til den anden.

Lærerne sætter dem i gang, der er tempo på både løb og øvelser på madras. Tamana ruller udstrakt med hænderne på brystet hen ad madrassen. Rejser sig og viser med hoveddrejninger, at hun er rundtosset. Hun strammer elastikken i hestehalen.

De tre piger, der er med til idræt, knokler på. Det samme gør hele flokken af drenge. To piger ser til fra sidelinjen.

Lærerne taler dansk og viser øvelserne. Kniber det med at forstå, oversætter en anden.

Idrætstimerne er de to første lektioner om onsdagen.

Alle skal i bad

Eleverne sendes i bad bagefter. Den ene lærer forklarer, at det er vigtigt, at alle går i bad og vasker sig med sæbe på kroppen og i håret. De skal også skifte tøj, fordi de har svedt meget, pointerer hun.

'Ellers kommer jeg ud og sørger for, at du bliver vasket', siger hun med et smil til en dreng.

Badningens vigtighed bliver oversat af en elev, så alle har forstået meldingen.

Eleverne bliver introduceret til det at klæde om sammen. Det er en del af forberedelsen til udslusning, men der er blevet sat forhæng op i omklædningsrummene, så de, der ønsker det, kan klæde om alene.

Til næste time møder flokken renskuret op.

En pude er, når man sover

'Hvad er en dyne?', spørger læreren Louise Bauer.

Drengen viser, at han ligger på ryggen, og med hænderne trækker han en luftdyne op over sig.

'Rigtigt. Hvad er en pude?' 'Det er, når man sover', lyder svaret, mens eleven illustrerer det ved at samle hænderne og lægge øret ned imod dem.

Klassen er i gang med at tale om de ting, man har på et værelse. Bord, stol, lampe og tæppe.

Hjemmefra har de udfyldt et stykke papir med en tegning af et værelse med møbler. Ordene står foroven og skal skrives ned i de rubrikker, der er ved hvert møbel. Nu er sedlerne lagt væk, så de skal huske ordene.

Tamana får en svær én. Hvad er lys? Hun ved det godt, men kan ikke lige vise det. Hun tager et stykke papir og tegner et stearinlys med flamme.

'Det er rigtigt', siger Louise Bauer og forklarer, at det også kan være det lys, der kommer ind ad vinduet i klasseværelset. Hun trækker rullegardinet ned og op igen for at vise det.

Tamana nikker.

Klassen skal skrive ordene ned efter lærerens diktat. Ordene er delt op. De to nyeste elever, Tamana og Nawros, får de letteste, resten nogle lidt sværere.

Tamana spørger, om 'bog' er 'b - o - g'. 'Hov, du må ikke sige det', svarer læreren og holder en bog op.

Da ordene er skrevet, går hun hen til Tamana og siger 'bord', 'lampe' og 'pude' - nogle af de sværere ord. Tamana skriver dem.

'Er det rigtigt?', spørger hun stille på dansk.

Grin og bekymring

Så er der pause. På lærerværelset bliver pausen brugt på at fortælle om misforståelser og pudsige situationer med eleverne. Men de lufter også deres bekymringer.

'Hvad mon det barn har oplevet', tænker lærerne ofte højt. De kan sammenligne med søskende, men det er svært at vide, hvorfor det ene barn reagerer anderledes end sine søskende. Det kan have mange årsager, og de ansatte kender sjældent baggrunden.

Pædagogen fra M1 er i færd med en længere skriftlig beretning i den bog, de bruger til at beskrive oplevelser i for at orientere hinanden om begivenheder med et barn, og måske kan oplevelserne vise et mønster, så man finder ud af, hvor man skal sætte ind.

Lyden af gryde

O er en svær lyd, når man ikke mestrer det danske sprog. Louise Bauer øver lyde med M2. Et dansk d er heller ikke nemt. Mange af lydene bliver engelske, fordi flere af børnene kender en del engelske ord.

At 'bog' bliver til 'bøger', er slet ikke let, når nu 'sko' i flertal hedder 'sko'.

'Martin, gå ud i køkkenet og hent en kniv', siger læreren.

De andre elever sendes af sted efter en ske, en gaffel, salt og en gryde.

Grinende kommer de tilbage bevæbnet med alskens køkkengrej. Martin har fundet en stor, bredbladet slagterkniv. Læreren tager dog den store kniv og erstatter den med en lille middagskniv. Det andet var lige drabeligt nok.

'Hvem har en gaffel?' 'Jeg har en gaffel', svarer en elev.

'Gaffel' er ikke let, men 'gryde' er klart sværere.

'Jeg har en sukker', siger en elev med en pose sukker.

'Nej, du har sukker', svarer læreren.

'Sukker, sokker, sokker, sukker', rimer Hayat.

De tager en tur mere til køkkenet efter en dug, der bliver til en dækkeserviet, men det er for svært, så Louise Bauer henter en gul dug. En stegepande, en kaffekande og en skive brød bliver hentet under grin og sjove tilråb.

Tamana øver sig hviskende.

'Jeg har salt og brød', siger hun højt.

Klassen får et stykke papir med en køkkentegning og ord. Den skal udfyldes til næste uge. Hver elev får markeret de ord, de skal kunne stave næste gang.

Tamana fortæller, hvilke ord hun kan stave. Dem får hun for plus et par stykker mere.

Bingo i matematik

Klapsalver og grin. Anne Kruse har netop fortalt, at matematiktimen skal bruges på bingo. Plader og brikker deles ud. Eleverne skiftes til at læse tal op. På tavlen står ti-tyve-tredive-fyrre-halvtreds-tres-halvfjerds-firs-halvfems/Gamle Ole til hjælp. Eleverne bruger det flittigt.

Det går strygende med at læse tal op. To har bingo eller banko samtidig. Bingo-banko-sjango, lyder det fra én. De griner og kaster sig med ildhu ind i spillet.

Pludselig går snakken på dari afghanerne imellem. Så tilbage på dansk. Kontrolpladen tjekkes. 'Ryst posen', får en elev hjælp til at sige af læreren.

Skolegang i tre lande

Tamana Bayan begyndte at gå i skole i Afghanistan, da hun var syv år. Men hun nåede kun at gå der i kort tid, fordi hun rejste til Pakistan med sin mor og farmor.

I Pakistan gik hun i skole i et års tid. Det var en afghansk skole, hvor hun blev undervist på dari, der er et af de største sprog i Afghanistan. Hun blev også undervist i matematik, engelsk, geografi og islam.

I modtageklassen på Pedersborg Skole har hun dansk, matematik og idræt.

'Jeg kan lide både matematik og dansk', siger Tamana.

Hun fortæller, at hun kan tale lidt engelsk med klassekammeraten Aga.

'I pauserne snakker jeg med de afghanske piger i M3 og med mine klassekammerater. To af de afghanske piger i M3 gik i M2, da jeg begyndte her. Men de er blevet flyttet. Både fordi de er ældre, og fordi de allerede kan læse de bøger, vi har i dansk i M2'.

De to piger fra M3 er også begyndt på deres udslusning til andre klasser på skolen.

Når skoledagen slutter, tager Tamana bussen hjem sammen med sin bror.

'Hjemme rydder jeg op sammen med min bror og laver forskelligt husarbejde. Min far køber ind'.

Tamana laver også mad.

hela

Folkeskolen følger i det kommende år Tamana Bayan på 12 år i modtageklasse M2 på Pedersborg Skole i Sorø. For at prøve at beskrive, hvordan det er at komme til et nyt land med et ukendt sprog og gå i skole dér. Hun begyndte i M2 den 6. august.

Artikelserien begyndte i nummer 37/2002. Undervejs vil alle artiklerne blive samlet under overskriften 'Følg Tamana' på www.folkeskolen.dk