Modtageteamet på Farsø Skole i Vesthimmerlands Kommune er klar til at byde de ukrainske flygtningebørn velkommen. Her ses en del af teamet fra venstre mod højre: Dorte Rasmussen, Torben Lund, Louise Jensen, Anne Hove, Susanne Danielsen og Bo Schwartz.
Modtageteamet på Farsø Skole i Vesthimmerlands Kommune er klar til at byde de ukrainske flygtningebørn velkommen. Her ses en del af teamet fra venstre mod højre: Dorte Rasmussen, Torben Lund, Louise Jensen, Anne Hove, Susanne Danielsen og Bo Schwartz.

Modtageteamet er klar til rykind

På Farsø Skole er modtageteamet parat til at byde velkommen til en gruppe ukrainske elever, der er flygtet fra krigen i deres hjemland. Hvornår, hvor mange og hvem der kommer, ved teamet endnu ikke. Men det er vilkår, lærerne er helt vant til – og køreplanen er klar.

Publiceret Senest opdateret

Et blåt og gult flag vajer stædigt på himlen over Farsø. Som så mange andre verden over viser byens borgere sympati med de flere millioner ukrainere, der netop nu må flygte fra deres hjem eller er tvunget til at blive og slås mod de russiske styrker. En konflikt, der snart bliver lidt mere virkelig i den nordjyske by.

Farsø Skole i Vesthimmerland er en stor folkeskole med 600 elever. Af dem går 35 i skolens tre modtageklasser M1 (6-9 år), M2 (10-12 år) og M3 (13-18 år). Eleverne i modtageklasserne kommer fra lande som Afghanistan, Syrien, Polen og Eritrea, og klasserne er i konstant udvikling: Nye elever kommer til, mens andre bliver udsluset til almindelige klasser i kommunen.

Børnene på Farsø Skole er vant til skiftende elever i skolens tre modtageklasser. De møder blandt andet eleverne i frikvartererne og til idræt.
Børnene på Farsø Skole er vant til skiftende elever i skolens tre modtageklasser. De møder blandt andet eleverne i frikvartererne og til idræt.

De tre modtageklasser får snart en stor gruppe nye klassekammerater fra Ukraine. Men på nuværende tidspunkt – midt i marts, mens Folketinget hastebehandler den nødvendige lovgivning for de ukrainske flygtninge – ved hverken ledelse, personale eller elever mere end det.

“Det er en surrealistisk situation for os alle. Vi ved ikke, hvor mange børn der kommer, hvor gamle de er, og hvad de har oplevet. Et forsigtigt gæt er 25-30 stykker, men vi aner det ikke, og det er svært at gå i gang med konkrete forberedelser. Men vi skal nok blive klar”, siger skoleleder Lennart Roland Petersen og medgiver, at hans telefon ringer en del i øjeblikket.

De seneste meldinger fra Vesthimmerlands Kommune er, at der allerede er ankommet to busser med flygtninge fra Ukraine. Nogle har søgt asyl, andre er indlogeret hos familie og bekendte.

Som den eneste skole med modtageklasser i Vesthimmerlands Kommune ved personalet på Farsø Skole derfor med sikkerhed, at de skal tage imod mange af de ukrainske flygtningebørn. De ved også, at der meget vel kan følge endnu flere busser i den nærmeste fremtid, så det måske bliver nødvendigt at åbne en ekstra modtageklasse.

Ukraine i Farsø

Der bor cirka 13.000 borgere i Danmark med ukrainsk baggrund. 527 af dem bor i Vesthimmerlands Kommune, som har den største andel af herboende borgere fra Ukraine i landet – svarende til

1,45 procent af befolkningen.

Da mange af de ukrainske flygtninge flytter ind hos venner og familie, forventer man et stort rykind i kommunen

“Vi er vant til usikkerheden, og dét at være omstillingsparate er et arbejdsvilkår for os. En af de store forskelle denne gang er dog, at der kommer mange børn på én gang fra det samme område, som ligger tæt på Danmark”, siger Morten Kjeldgaard Thygesen, viceleder på Farsø Skole og ansvarlig for modtageteamet.

Når det handler om elever fra konfliktområder, er erfaringen, at de første starter, og efter et par uger kommer endnu en gruppe. Det er alt sammen arbejdsvilkår, modtageteamet er vant til.

Et fast holdepunkt i en kaotisk hverdag

Nysgerrige øjne kigger op, da døren bliver åbnet ind til M1. Modtageklassen for indskolingseleverne på Farsø Skole er helt stille og lytter opmærksomt, mens lærer Anne Hove med langsomme, letforståelige sætninger og fagter, der imiterer kameratryk og skrivebevægelser, forklarer, hvem de to nyankommne gæster fra fagbladet Folkeskolen er.

Lærer Anne Hove har arbejdet i modtageklasserne på Farsø Skole i 14 år. Hun elsker sit arbejde og at kunne gøre en forskel for børn, der har brug for en tryg hverdag i et måske ellers kaotisk liv.
Lærer Anne Hove har arbejdet i modtageklasserne på Farsø Skole i 14 år. Hun elsker sit arbejde og at kunne gøre en forskel for børn, der har brug for en tryg hverdag i et måske ellers kaotisk liv.

I modtageklasserne foregår undervisningen så vidt muligt på dansk. Eleverne skal have et basisdansk på plads, inden de sluses ud af klassen efter cirka ét år. Det faglige niveau spænder bredt, og Anne Hove har modtaget både analfabeter og børn på gymnasieniveau i samme klasse i løbet af de 14 år, hun har været tilknyttet modtageklasserne.

Undervisningen er derfor også bygget sådan op, at der er tid til, både at eleven kan arbejde selvstændigt på eget niveau og fælles klasseundervisning.

“Fællestimerne er altid svære for nye elever, men stille og roligt forstår de mere og mere og kan følge med. Det positive ved at komme ind i en klasse, der allerede fungerer, er, at der er en kultur og nogle rutiner, de nye kan spejle sig i og lære af”, forklarer Anne Hove.

Når en ny elev starter, er det fast rutine, at eleverne præsenterer sig for hinanden: navn, alder, oprindelsesland. Derudover bliver et par elever tilknyttet som makkere og får ansvaret for at tage sig af deres nye klassekammerat, vise rundt på skolen og gå til pauser sammen i de første dage. Det giver en god tryghed.

“Vi kommer til at tage imod de ukrainske elever, som vi gør med alle andre. Jeg ved godt, at mange af dem nok kommer med grimme oplevelser og er blevet splittet fra familiemedlemmer. Det har jeg altid i baghovedet, men det er også vigtigt, at de får en så normal skoledag som muligt, hvor der er plads til leg og hygge”, forklarer Anne Hove.

Selvom undervisningen så vidt muligt foregår på dansk, kan det nogle gange være nødvendigt at skifte til engelsk, hvis eleven har spørgsmål eller et behov for at tale om ting, der er svære at udtrykke på et nyt sprog. Som lærer i en modtageklasse er det ikke kun faglighed, der er vigtigt. Eleverne kommer med vidt forskellige baggrunde og historier, nogle er rejst med familien, mens andre er kommet alene, og her spiller læreren en ekstra vigtig rolle.

“Vi tager det hele lidt mere stille og roligt. Flere af børnenes liv kan være kaotisk, og her er klassen det faste holdepunkt i hverdagen. Den er det normale, og det er så vigtigt”, siger Anne Hove, som ofte taler med eleverne en til en om det, der er svært – både derhjemme og i hukommelsen.

Vesthimmerlands Kommune, hvor Farsø Skole ligger, har landets største andel af herboende ukrainere. Der er derfor allerede børn med ukrainsk baggrund på skolen.
Vesthimmerlands Kommune, hvor Farsø Skole ligger, har landets største andel af herboende ukrainere. Der er derfor allerede børn med ukrainsk baggrund på skolen.

Som en del af sit arbejde følger hun ivrigt med i medierne og forsøger at danne sig et overblik over de konfliktområder, eleverne kommer fra, for at være ordentligt forberedt til de svære samtaler, og netop nu er hun ekstra opmærksom på konflikten i Ukraine.

Henter ekstra kræfter til skolen

Der er fast ti lærere tilknyttet modtageklasserne på Farsø Skole. De fleste har også undervisning i skolens øvrige klasser, og så skrues der på tilstedeværelsen i M1, M2 og M3, afhængigt af hvor stor belægningen er.

“En af de store forskelle denne gang er, at der kommer mange børn på én gang fra det samme område, som ligger tæt på Danmark”, siger Morten Kjeldgaard Thygesen, viceleder på Farsø Skole og ansvarlig for modtageteamet.
“En af de store forskelle denne gang er, at der kommer mange børn på én gang fra det samme område, som ligger tæt på Danmark”, siger Morten Kjeldgaard Thygesen, viceleder på Farsø Skole og ansvarlig for modtageteamet.

Med udsigter til mange flere elever i modtageklasserne kigger viceleder Morten Kjeldgaard Thygesen og skoleleder Lennart Roland Petersen også på nye løsninger til, hvordan de kan udvide teamet i de kommende måneder. Mange timer kan løses internt, men det er vigtigt, at det ikke går ud over kontinuiteten i de øvrige klasser på skolen, når de ukrainske elever kommer. Derfor har Farsø Skole allerede ansat to pædagoger til at hjælpe med at løfte opgaven, den ene har rødder i Ukraine og vil kunne hjælpe med at tolke. Skolen regner med at skulle ansætte yderligere personale.

“Vi håber jo, at de ukrainske børn kun er her i et par måneder for så at kunne vende tilbage til deres hjem igen. Men ingen ved, hvad der kommer til at ske. Vores vigtigste opgave lige nu og her er at skabe en tryg hverdag for de her børn”, siger Morten Kjeldgaard Thygesen.

Når en ny elev begynder i modtageklassen, bliver familien inviteret til et infomøde, der skal gøre familien klogere på, hvad det vil sige at gå i skole i Danmark. Med hjælp fra en tolk vender de alt fra regntøj og madpakke til vigtigheden af, at barnet passer sin skole. Når en stor gruppe fra Ukraine skal starte, planlægger Morten Kjeldgaard Thygesen med at holde ét stort fællesmøde.

Struktur og forudsigelighed er vigtigt

I M3 er de nuværende elever mere end klar til at byde deres nye klassekammerater velkomne. Med kun otte i klassen kan det godt blive lidt stille, forklarer Anne Hove og uddyber, at eleverne næsten dagligt spørger, om hun nu ved noget om de nye elever.

Gode råd fra modtagelæreren

Er du lærer i en almenklasse, kan det være en stor mundfuld at skulle modtage elever, der er flygtet fra deres hjem og ikke taler dansk. Her er Anne Hoves bedste råd:

  • Del skoledagen op i egne opgaver og klasseundervisning. Den fælles undervisning kan være svær, når man ikke taler sproget. Elevens trygge base bliver i basisdansktimerne i små hold eller alene.
  • Giv eleven en eller flere makkere fra klassen. Deres opgave er at vise rundt og tage sig godt af eleven. Det er vigtigt at være åben, tage hensyn og være inviterende.
  • Lad de nye elever lande, mens du opbygger en relation. Det danske skolesystem er meget anderledes, og det kan for mange være nyt, at lærerne er sådan nogle, man kan tale med.
  • Hav forståelse for traumatiserede børns reaktioner. Hvis en elev smækker med døren eller råber, er det vigtigt ikke at drage den konklusion, at barnet er voldsomt eller ikke kan opføre sig ordentligt. Det er ikke alt, en lærer kan løse, og måske skal barnet eller den unge hjælpes videre til professionel hjælp
I de gule basisdanskmoduler arbejder eleverne i modtageklassen selvstændigt, fordi niveauforskellen i klassen ofte er meget stor.
I de gule basisdanskmoduler arbejder eleverne i modtageklassen selvstændigt, fordi niveauforskellen i klassen ofte er meget stor.

“De er jo som alle andre 13-18-årige, og de savner jævnaldrende at spejle sig i. Det er for dem ikke så vigtigt, hvor de kommer fra, eller at de kommer fra det samme område. Det er meget mere interessant, om det er drenge eller piger”, siger hun og smiler.

Anne Hove er taknemmelig for at være på en skole med et så erfarent modtageteam i den nuværende situation. Rutinerne og den faste køreplan gør det mere roligt at forberede sig, og hun er overbevist om, at det er personalets erfaring, der gør, at de kan være så rolige omkring det potentielt store rykind om lidt.

“Mit bedste råd er at være tålmodig og tage én dag ad gangen. Det er vigtigt at prioritere struktur og forudsigelighed, når man arbejder med modtageelever, og så skal der være plads til bare at være barn”, siger hun.

Efter redaktionens slutning ligger det fast, at 22 ukrainske flygtningebørn begynder i Farsø Skoles modtageklasser den 24. marts. Senere på foråret starter yderligere 17 ukrainske børn og på sigt måske endnu flere.

Powered by Labrador CMS