I 2021 afgjorde Ophavsretslicensnævnet en strid om betaling for Notas udlån af e- og lydbøger til fordel for forlag og forfattere. Baggrunden var en lov fra oktober i 2018, som gjorde det muligt for Copydan Tekst & Node at lave en kollektiv aftale for udlån af disse bogformer.

Nota ville betale et engangsbeløb ved 150 udlån, men afgørelsen slog fast, at biblioteket skal betale 12 kroner pr. e-bog eller lydbog, som er udgivet kommercielt i et tilgængeligt format, og syv kroner når værket ikke er udgivet kommercielt i et tilgængeligt format.

Siden har Danske Forlag, Dansk Forfatterforening og Copydan Tekst & Node arbejdet på at formalisere en aftale med Nota, og det er lykkedes dem at blive enige om en aftale, som både omfatter de lån, der er sket, siden loven trådte i kraft i 2018, og de lån, der sker fremover.

Tre ministerier træder til med penge

Samlet set skal der fordeles lidt over 80 millioner kroner til rettighedshaverne for de bagudrettede udlån. Det vil sige for de 8,5 millioner udlån fordelt på cirka 60.000 værker, som Nota har haft fra 11. oktober 2018 til 31. marts 2023. Det skriver tekstognode.dk.

Copydan Tekst & Node er i gang med at identificere de rettighedshavere, som har penge til gode, så organisationen kan sørge for udbetalingen. Trods den store regning er konstitueret direktør Michael Karvø fra Nota tilfreds med forløbet.

”Det har været et meget langt forløb, men vi har landet en aftale, og vi glæder os til at se fremad”, siger han.

Nota finansierer de 80 millioner kroner ved hjælp af en opsparing på over 10 millioner kroner, mens Kulturministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet betaler resten.

”De penge, vi skal betale bagudrettet, er på plads, og det er den fremtidige finansiering også. Det er vi og vores brugerorganisationer som Ordblindeforeningen og Dansk Blindesamfund meget tilfredse med. De har været bekymrede”, siger Michael Karvø.

De tre ministerier finansierer i forvejen Nota. Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet betaler således for bibliotekets tilbud til undervisning af børn, unge og voksne.

”Der har ikke været tvivl i de to ministerier om, at de også vil finansiere den del fremover, selv om det er blevet dyrere”, siger den konstituerede direktør.

EU-direktiv har også truet Nota

Ud over den store regning for ophavsretten har et nyt EU-direktiv om tilgængelighed hængt som en mørk sky over Nota. Direktivet siger, at e-bøger skal gøres tilgængelige for personer med læsehandicap, så der bliver tale om reel ligestilling.

Med andre ord: Hvis forlagene selv sørger for tilgængeligheden, vil der ikke være brug for Nota. Men også her kan Michael Karvø ånde lettet op.

”Vi har lavet en analyse af, om der stadig vil være brug for os. Lydbøger vil være tilgængelige for alle, mens vi deler e-bøger ind i tre teknologiske kategorier: simple, lettere komplicerede og komplicerede”.

Nota vurderer, at simple e-bøger vil blive tilgængelige for alle frem mod 2030, mens den teknologiske udvikling kan flytte noget i forhold til lettere komplicerede e-bøger. Komplicerede e-bøger med formler, landkort og tunge billeder vil stadig være svære at håndtere for forlagene.

”Samtidig er der undtagelser i direktivet, for eksempel skoleprodukter med Excel-ark og dybe links, og dem kommer der flere og flere af. Det prøver vi at tage os af. Vi vil også stadig stille lydbøger til rådighed, for blinde kan ikke uden videre gå på folkebiblioteket, og vi er forpligtede til at stille et bredt udvalg af kulturelle bøger til rådighed”, siger Michael Karvø.

Til nytår bliver Nota kongeligt

Nota lever altså videre, men kun som selvstændig enhed i et par måneder endnu. 1. januar 2024 bliver Nota en del af Det Kongelige Bibliotek. Det skal sikre, at tilgængelighed tænkes ind i flere områder af biblioteksbetjeningen. Samtidig kan det styrke de interne processer.

”Vi bliver lagt sammen på min opfordring, fordi jeg kan se meget synergi imellem os. I mine fem år hos Nota er der kommet flere og flere krav om kontrol af vores it-systemer. Dertil kommer benchmarking, tilgængeliggørelse og udvikling af vores medarbejdere. Vi har meget at samarbejde om, men Det Kongelige Bibliotek ville kun giftes med os, hvis vi fik økonomien på plads, og det har vi nu”, siger Michael Karvø, som bliver vicedirektør med ansvar for Notas aktiviteter, mens Det Kongelige Biblioteks direktør, Svend Larsen, kommer til at stå i spidsen for den sammenlagte institution.

Nota flyttede fra København til Nakskov i oktober 2019 som led i udflytningen af statslige arbejdspladser. Det ændrer fusionen ikke på. Nota forbliver på sin nuværende adresse med et tilsvarende antal medarbejdere som i dag.