”De børne – og ungdomsbøger, der rigtigt tænder og brænder,
kan læses af alle – uanset alder.” Sådan står der på bagsiden af 'Bogen
er løs' af Steffen Larsen. Steffen Larsen har anmeldt børne– og ungdomsbøger
for Politiken i mange, mange, mange, mange, mange år og mange andre
medier har nydt godt af hans blik for og ord om gode bøger til børn. Nu har han samlet sine allerbedste anbefalinger (og det
måtte jo blive mange, mange) i denne 'Bogen er løs'.
Man kan samle sin
viden om børne- og ungdomsbøger på mange måder. Et leksikon? Et opslagsværk? En
alfabetisk gennemgang? En samling anmeldelser? Jo, der er mange måder at
formidle sin glæde på. Steffen Larsen har valgt at formidle sit brændende
engagement (og sin brændende glæde ved bøgerne) i en dejlig subjektiv og
personlig form. Steffen Larsen er nemlig (som han skriver det) tændt på bøger,
og han vil gerne give alle læserne et bål, der kan brænde.
Han skriver selv i forordet: ”Den første bog, jeg tændte på,
var Robin Hood. Jeg lå i min seng en morgen hjemme i Horsens og læste
den. Jeg var ved siden af mig selv over, at noget kunne være så fedt. Jeg var
måske 8 år – jeg lærte hurtigt at læse – og så kom min mor og sagde, jeg skulle i
skole. (…) Min mor gav mig lov til at pjække fra skole, fordi jeg måtte læse
bogen færdig. Sådan var hun.
Siden er jeg blevet tændt af mange bøger. Det er ikke
nødvendigvis de allerbedste. Men de har tændt mig. Sådan er det med bøger. Så
her er min egen pjækkebogsliste.”
Annonce:
Så kommer de. Bøgerne, der er skabt til pjækkedage. Her
er ”…79 nedslag i bøger for børn og unge
(og alle andre) om skønhed og sorg og salighed. En redningskrans til tiden.
Mens tid er.”
De mange bøger er inddelt i ”Billedbøgerne”, ”Børnebøgerne”,
”Ungdomsbøgerne” og ”Uden for kategori”. Og så er der et efterskrift og en lang
(og tak for det) litteraturliste.
Litteraturlisten med titler og forfatteroplysninger om de
omtalte bøger i Steffen Larsens bog er på otte sider, hvor alt er skrevet med
småt. Det er mange bøger. To hundrede titler mindst. Og Steffen Larsen har læst
dem alle, men han har formentlig læst hundrede gange så mange i sit lange
anmelder- og læserliv.
Hver titel er behandlet på samme måde: En side kort anmeldelse af bogen og sådan cirka en
halv sides ”bonus”. Et
godt eksempel på en herlig bonus-tekst kan være et uddrag fra billedbogsafdelingen,
hvor det gælder Otto Dickmeiss og Lilja Scherfigs 'Rævefælden'. I bonusteksten
står der blandet andet: ”Otto Dickmeiss er helt speciel. Han tegner ofte i
hånden, han er meget omhyggelig, bruger ikke mange farver, og så har han en
tråd ind til noget, som man kunne kalde ’åndeligt’ (dumt ord). (…) Men det er
nok sammen med Lilja Scherfig, han for alvor er trådt i karakter. Hendes
tekster er skåret ind til benet. Tegneren dypper i alvors-tuschen og sammen
skaber de historier om en farfar, der er til besvær eller en dreng, som ikke må
se sin elskede papfar. De hedder ”Farfar” og ”Dybt vand”.
Annonce:
Otto Dickmeiss har også et stort akvarium med fisk, som han
kigger meget på.”
Sådan kan der tegnes et portræt af Otto Dickmeiss på ganske
få linjer. Det kan man kun, når man ved, hvad der er væsentligt at portrættere
hos en tegner eller en forfatter. Et andet eksempel kan være bonusteksten til
Vilja-Tuulia Houtarinens ungdomsroman: ”Lys lys lys”. Her skriver Steffen
Larsen i indledningen: ”De er helt anderledes oppe i Finland. Her er ikke så
mange fine manerer. Man går lige til sagen, og ser sig sjældent tilbage.
Sproget er direkte. Der er udkommet mange finske ungdomsbøger på dansk. Og du
går ikke galt i byen, når forfatteren hedder noget, som ender på ’-rinen’ eller
’-leinen’ eller ’ – önen’. (…) Jeg forstod for alvor dybden i finsk
ungdomslitteratur, da jeg læste denne sætning fra Tuija, Lehtinens ”Vinger
mellem tæerne”: 'Hun spyttede mig i hovedet. Og så forstod jeg, at hun godt
kunne lide mig'.” Så kort kan det siges og skrives.
I den tynde afdeling: ”Uden for kategori” er der korte
portrætter af de store forfattere: B.S. Ingemann, H. C. Andersen, Jeppe Aakjær,
Astrid Lindgren - og så er Bibelen med.
'Bogen er løs' er en bog til alle, der arbejder med børne–
og ungdomslitteratur. Det er også en bog til alle de, der gerne vil tændes og
brænde for bøger og en bog, der kan bruges i uddrag af dansklærere,
der gerne vil give tændstikker og engagement videre til elever.
Annonce:
Dansk (og nordisk) børne– og ungdomslitteratur har en
kvalitet, der betyder, at de fleste værker i 'Bogen er løs' kan læses af alle, uanset alder.
P.S. Bogens
layout er smukt, de enkelte afdelinger er markerede med farve på snittet og så
er der skilleblade med vignetter af Jens Koudahl. Det er smukt boghåndværk.
