Bent Haller er på for tiden. Han fik sidste år Den Nordiske Børnebogspris for novellesamlingen 'Ispigen og andre fortællinger'. Og nu i september har han kunnet fejre sit 25-års forfatterjubilæum. Forlaget Høst & Søn har valgt at fejre ham med Beth Junckers bog om Hallers forfatterskab, med en ny fortælling om Skallagrims søn og så med denne billedbog, hvori Dorte Karrebæk billedfortolker den prisbelønnede novelle, 'Ispigen'.

Og alene denne bog viser, at Haller er værd at prise. Han er en af vore store! Historien fortæller enkelt og konsekvent om det terrorvåben, som slyngvenindeskab er. De to veninder, Lena og Sandra, slynger sig tættere og tættere sammen, mens en tredje pige, Iben, fryses ud; ikke ved angreb og voldsomheder, men ved at blive gjort totalt usynlig og uhørlig af de to, som intenst og ømt har øje og øre for hinanden.

Iben bliver ikke bare frosset ud. Hun bliver dybfrossen. Og da en gammel mand får øje på ispigen på en bænk i den sommerstemte park og taler til hende, smelter hun.

Dorte Karrebæk har med sine helt overdådige illustrationer (Haller er stor, men Karrebæk matcher ham så sandelig) magtet at fastholde og konkretisere historiens dobbelthed: det intense venindeskab kaster rovdyragtige skygger. Kun sidste billede af Iben, der smelter, bliver entydigt. Blot en vandpyt under en bænk. Desværre.

Bogen er smuk og helstøbt. Ord og billeder folder sig ud og beriger hinanden. Så den er i sig selv en oplevelse.

Men den vil også ramme plet i forhold til det pigemobbespørgsmål, som eksisterer i de fleste klasser: 'Hvad galt er der i at være hjerteveninder?' er et spørgsmål, der kan føre til mere bæredygtige samtaler end det forudsigelige, politisk korrekte: 'Hvad galt er der i mobning?' Bogen er noget så sjældent som en billedbog for de store børn fra 5.-8. klasse. For alle pigerne og for alle dem, der har opdaget, at pigerne findes.