Der findes en række udmærkede test- og iagttagelsesmaterialer til beskrivelsen af læseudviklingen. Hertil føjer sig det reviderede LUS-materiale, der kan bruges til at give en kvalitativ beskrivelse af elevernes læseudvik-ling i et skoleforløb.

Navnet LUS er en forkortelse af »læseudvik-lingsskema«. »Lus en bog om læseudvikling« fra 1987 er en tynd, lille bog på 104 sider sat med små typer.

»Bogen om ny LUS« har et indbydende layout. Den er skrevet i en bredt fortællende stil af engagerede forfattere og oversættere. Den indledes med en teoretisk del om læseproces­sen. Dernæst gennemgås læseudviklingsskemaet, den pædagogiske praksis, og hvordan LUS bruges i Danmark. Her har Bent Christiansen et spændende kapitel: »Mål- og resultatstyring et værktøj til pædagogisk skoleledelse«. Han fremhæver, at svenske børn ud over undervisningspligten også har en kundskabsret en ret til at få udbytte af undervisningen. Hvis eleverne ikke når de forventede mål, øges resurserne, eller målkravene sættes ned. »Der bliver altså tale om en pædagogisk styring af skolevæsenet og ikke en økonomisk«.

Læseudviklingen inddeles i tre faser: den udforskende, den ekspanderende og den litte­rære fase. De to første faser er igen inddelt i 19 underpunkter. Beskrivelsen af de enkelte læseudviklingstrin er dækkende. I kapitlet om læseudviklingsskemaet er der ud for hvert trin afbildet bogopslag i farver med eksempler på tekster, eleven kan klare. Ligeledes har skole­bib­liotekarer udarbejdet en bogtipsliste med bøger til de enkelte læsetrin og elevernes toptiliste. Det er godt med denne kombination af teori og praksis. Bogen slutter med bilag og stikordsregister.

LUS er ingen metode, men alligevel fremgår forfatternes præferencer tydeligt. De har et holistisk udgangspunkt, hvor meningen er det altafgørende. Det har især betydning, når man skal vægte metoder i begynderundervisningen. Lydmetoder omtales negativt.

Pædagogisk praksis viser, at arbejdet med detaljer som bogstaver og lyd udmærket kan kombineres med tekster, hvor mening og for­stå­else er i centrum.

LUS kan bruges til at beskrive og evaluere elevens læseudvikling. Det kan også bruges til at styre læseundervisningen og de nødvendige indsatsformer. I Stockholm bruges LUS til vur­dering af alle elevers læseudvikling, og indsats og økonomi prioriteres ud fra læseresultaterne.

Det nye LUS er lettere at operere med end det gamle. Især startfasen er ændret. LUS er et redskab, der kan anvendes af dansklæreren. Resultaterne kan med fordel diskuteres på en klassekonference.