Anmeldelse

Harry Potters eventyrlige univers af magi, myter og fascinerende facts

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Hvor får hun dog det hele fra', hører man hyppigt, når talen er på Joanne Rowling og hendes eventyrlige troldmandskreation, Harry. Og hvorfor virker mange af hendes personer og fænomener så velkendte, selv om man aldrig har hørt om dem før? Nogle af svarene gives i denne uundværlige håndbog for Potter-fans: Rowling har sat sig ind i en mængde mytologier og folkesagn på et godt stykke over oldævls-niveau og givet dem lige akkurat den drejning, der sammenfletter legender fra verdener, der i traditionel mystik ikke hører til på samme breddegrader: græske sagnskikkelser og keltiske overleveringer går hånd i hånd med ægyptiske fabeldyr, engelske kæmper og tyske hekse.

Det er (u)hyggelig læsning og kan sagtens bruges til opslag i andre sammenhænge end netop begivenhederne på Hogwarts og omegn.

På omslaget har forlaget set sig nødsaget til at trykke: Ikke godkendt af J. K. Rowling. Men hun skal heller ikke bestemme alting, så tak for denne nøgle, der for unge og ældre læsere vil åbne nye perspektiver i det forrygende univers.