To flot redigerede bøger, en medrivende dvd og en anskuelig hjemmeside er der kommet ud af en række konferencer og udstillinger, der inddrog tre forskergenerationer og tiltrak aktive deltagere fra ti lande, heriblandt Kina og USA.

Ingen skal herefter komme og sige, at Georg Brandes ikke kan fænge i det 21. århundrede. Det ser glædeligt ud til, at han absolut er back to the future!

De første 100 sider i »Det stadig moderne gennembrud« er skrevet af Hans Hertel. Og det er her, man kan få den første inspirerende pejling af, hvad det var for et samfund, Brandes udfoldede sig i og hvad det var for en kulturrevolution, han blev en del af.

Hertels beskrivelse af nøgleperioden 1870-1900 kan næsten ikke gøres bedre. Det var her, det hele begyndte og det var her, det moderne Danmark og dets politisk-kulturelle system blev grundlagt. Hertel taler om »gennembrudsfolkenes store fortælling«. De forsøgte at »forny Danmark ved at linde på byporten ud til Europa«.

Hertels portræt af Georg Brandes som den uafhængige »offentlige intellektuelle«, hvor han blandt andet spejler ham i den palæstinensiske New York-professor Edward W. Said (1935-2003), trækker Brandes helt tæt på i dag. Hertel siger det ligeud: »Holdningen til Brandes er lakmusprøven på frisind«.

Hvis man er blevet tændt på Brandes efter Hertel, så er der kun én vej de næste mange år og det er turen gennem Jørgen Knudsens fantastiske Brandes-biografi på 2.820 sider!

I sit Firenze-indlæg giver Uffe Østergård i fineste opvisningsstil sin (nænsomt afmytologiserende) vurdering af Georg Brandes og Europa i dag. Han anerkender, at Brandes mellem 1890 og 1920 udgjorde en reel europæisk offentlighed. Næsten som Voltaire engang.

Men, påpeger Østergård, man kan ikke frikende opinionsdanneren Brandes for et medansvar for den ordning med nationale flertalsstater, som kom ud af Versailles-aftalerne med nye mindretal og ulykkelige borgerkrige til følge.

Dvd-filmen om »Georg Brandes i Firenze« er stramt velredigeret og fokuserer på Brandes og byen og giver os tematisk indtryk af de 31 foredragsholdere, hvis indlæg bringes i bogen. Fra vidunderlige billeder af byen pendler man til foredragsholderne, som opleves i hurtige glimt. De danske af dem kommunikerer overvejende på det mest henrivende flade Uffe Ellemann-engelsk.

Hvad skal en ung lærer i 2005 bruge Georg Brandes til? Nøjagtig det samme som jeg brugte ham til i 1975: At finde en eksistentiel og brændbar vinkel ind til et uafhængigt liv som lærer-menneske. Hverken mere eller mindre.