Læsespil for børn og deres forældre

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Barnet er startet i skolen, og forældrene vil gerne lege med bogstaver og lyde med barnet. Men hvordan?

Dette heftes omslag er en spilleplade, og siderne indeni er dels en instruktion, dels spilkort med opgaver, som man klipper ud. Der er seks slags opgaver: Fortæl - fortæl videre på en historie i 30 sekunder, Omtanke - brug din viden om verden, Husk - gør de tre-fire ting, der står på kortet, uden at få kortet læst op igen, Lydleg - fjern og tilføj en lyd i et ord, Sprogudvikling - find overbegreber og modsætninger og bøj ord i forskellige ordklasser, Gåder - se, at ord og vendinger kan have flere betydninger.

Det anbefales i heftet, at børn og forældre læser højt for hinanden, at forældre skriver små sedler til deres børn i madkassen, og at børn og forældre sammen er opmærksomme på bogstaver og ord, hvor man nu færdes.

Spillet fungerer som Trivial Pursuit: Man har en brik, slår med en terning, rykker det viste antal øjne frem på spillepladen, løser opgaver i de seks nævnte kategorier, og til sidst er man i mål.

Spillet er fint som et oplæg til at blive opmærksom på typer af aktiviteter, som kan støtte børnenes vej ind i læsningen. Find selv, barn og forældre, i fællesskab på flere kort.