Nytårsaften 1828 besluttede unge, ensomme Andersen sig for at blive digter. Desværre indså han, at "alle Poesiens Landeveie [vare] så befarne, at jeg let kunde vælte". Kun et område i verden stod ubeskrevet tilbage: Amager. Der måtte han hen!

Der er noget fint gammelkøbenhavnsk lokalkolorit over beretningen. Men det er hovedsagelig en rejseskildring fra fantasiens og litteraturens rige. Det kan godt være, at det unge menneske havde henslæbt fire år i en latinskole sortere end kul, men han havde tilegnet sig en imponerende litterær viden fra alle tider og genrer. Og den skal ud! Gode digtere roses, dårlige skoses og det i den grad! Nu skulle det kritiske københavnske publikum få at se, hvor belæst den opløbne bængel af en wannabe i virkeligheden var! En lærd mand, han møder på rejsen, tiltalte ham i "en meget ziirlig latinsk Tale i asklipiadæiske Vers". Det kan få det til at gyse i en nutidig lærer, der døjer med bare at få lært sine afgangselever forskellen på jamber og trokæer.

På vejen møder han skarer af invalide kroppe. "Det er deels gamle Classiker deels kun lidet bekjendte Skrifter, hvilke Nutidens Smaa-Forfattere snart stjæle en Arm, snart et Been fra; nu et Øie, nu en Helte-Arm, for saaledes at flikke dem en nogenlunde taalelig Helt og Heltinde sammen, de kan give ud for deres egen". Her sidder jeg måbende tilbage. For hvordan kunne Andersen dog gennemskue de stakke af fortænkt fantasylitteratur, som Folkeskolen får tilsendt til anmeldelse nu 175 år senere?

Der er fine muligheder for at finde uddrag til elevernes læsning af ældre tekster. Og som altid i denne serie et godt og perspektiverende efterskrift samt præcise noter.

Genren er et miks af Alice i Eventyrland og Dantes nedstigning til helvede. Samt dejlig dansk ironi over småborgerskabet og meget mere. Smæk fødderne op en regnvejrseftermiddag og tag med på fodrejsen ud i det ukendte. Amager ligger der lige til det samme.