Anmeldelse

En dinosaur / Heksen / En fe / En robot / Trolde / Et uhyre / En UFO / En vampyr / Ånden / Biblo-nisser / Bakketroldene

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Denne serie er beregnet til elever i indskolingen. Emnerne i bøgerne skal appellere til elevernes fantasi. På seks venstresider står en kort sætning, og på de tilsvarende højresider er en fornøjelig illustration, der både illustrerer sætningen og "digter" lidt videre. På den sidste side gentages de seks sætninger.

Fakta:

Titel: En dinosaur / Heksen / En fe / En robot / Trolde / Et uhyre / En UFO / En vampyr / Ånden / Biblo-nisser / Bakketroldene

Forfatter: Grethe Nørgaard

Illustrator: Annette Billenstein

Serie: Fantasi

Type: Bog

Forlag: Gran

Teksten til "En robot" lyder således: "Jeg er en robot. Jeg er mægtig flot. Her er min mor. Her bor vi. Her er min mad. Nu er jeg glad". På sidste side ses en glad robot, der nærmer sig et måltid bestående af søm, skruer og smøreolie tilberedt af robotmor, der er udstyret med diverse knapper samt sløjfer på antennerne.

Som man kan se, består teksterne af korte, enkle hovedsætninger med lydrette ord, gentagelser og enkelte rim. Sammenhængen skabes ikke ved hjælp af bindeord og uddybende bisætninger, men igennem illustrationer, der lægger op til børnenes meddigtning. De korte sætninger kan lægge op til ordbilledlæsning og udenadslære. De korte lydrette ord og gentagelserne gør, at eleverne også kan anvende andre angrebsteknikker.

Hæftet "Trolde" har to linjer på hver tekstside. Det lægger op til hæftet "Bakketroldene", der indeholder hele ni linjer tekst i en rimfortælling om troldebørn, der redder en fugleunge fra katten. Sidstnævnte tekst kan først læses af elever i 2. klasse. De ti andre bøger kan bruges til legelæsning i børnehaveklassen og læsning i 1. klasse.

Bøgerne anbefales til brug i indskolingen.

Powered by Labrador CMS