Anmeldelse

Soldater - i krig og fred

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bogen er en rigtig "drengebog", som jeg håber, at vi kan få drengene på mellemtrinnet til at læse i. For den handler nemlig om soldater, der ikke længere "bare" skal i krig og forsvare fædrelandet. Nu deltager soldater i mange andre opgaver, og de gør det som regel i udlandet. Der er nok mange drenge, der vil drømme sig hen til et spændende liv, hvor de kan være med til at gøre en aktiv forskel, være med til at sikre fred, så ødelagte lande kan genopbygges.

I bogen lærer vi blandt andet om, hvordan den danske hær har lidt store krigsnederlag til Tyskland i 1864. Vi hører om Berlin-muren, der blev bygget i 1960, om den kolde krig, om hvad værnepligt er for noget - noget, som kun er for unge mænd - ingen ligestilling mellem kønnene her! Og så lærer vi om, hvad det vil sige at være en professionel soldat, og meget mere.

Også her er der gode arbejdsopgaver at hente på hjemmesiden for "Det lille fagbibliotek", og jeg kan kun hilse det velkomment, at der udgives mange flere af den slags letlæste fagbøger. Vi har brug for dem i skolen.