Anmeldelse

Børne- og ungdomslitteratur 2

Børne- og ungdomslitteratur 2

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forfatterskabslæsning er en herlig og nyttig disciplin. Men jeg er næppe ene om at lade det blive ved den ambitiøse drøm, hver gang der bliver blotlagt sorte huller i ens viden om, hvad nyere danske forfattere til børne- og ungdomsbøger har bedrevet mellem år og dag.

Fakta:

Titel: Børne- og ungdomslitteratur 2

Forfatter: Bent Rasmussen

Pris: 299 kroner

Sider: 146 sider

Type: Bog

Forlag: Her og Nu

Så det er godt, at der er nogle, der påtager sig arbejdet på vores vegne. Bent Rasmussen (ikke at forveksle med forfatteren af samme navn - som han i øvrigt interviewer i bogen) ikke bare læser mere, end de fleste overkommer. Han finder også tid til at interviewe dem, der har skrevet det, han har læst.

Projektet er stort anlagt - det skulle gerne blive til fire bind med 50 forfattere i alt. Da sådan noget må laves over tid, vil værket selvfølgelig ikke blive stående som fuldt dækkende; forfattere er jo uforskammede nok til at fortælle videre, så der er flere titler at tage af end dem, Bent Rasmussen har registreret på udgivelsesdagen for sit seneste bind. Men det går nok. Det er jo bare med selv at følge ordentligt med i Bøgh Andersens, Blays, Bluitgens, Einspors og alle de andres meriter fra nu af.

Der er ikke tale om værkanalyser, men om engagerede, entusiastisk medlevende spørgsmål til, hvad der driver værket. Og herligt mange anekdoter fra bogverdenen undervejs.

Læs og forstå. Og vent så utålmodigt på næste bind.