I betragtning af at bogen kun er på 106 sider (inklusive register og litteraturhenvisninger), er det imponerende, så meget "Den mundtlige fortælling i skolen" rummer indholdsmæssigt. Den kommer hele vejen rundt om den mundtlige fortælling. Bogen indledes med en historisk oversigt over folkemindesamlernes indsamling af folkeeventyr og sagn i 1800-tallet, og det betones, at den danske fortælletradition for alvor blev vakt til live med friskolerne og højskolerne. Grundtvig talte om "Det levende ord", men det var Christen Kold, "(.) der fik størst betydning for mundtligheden og fortællingen i skolen". Det er forfatternes synspunkt, at i den mere videnskabsorienterede skole under folkeskoleloven fra 1975 blev der lagt mindre vægt på den mundtlige fortælling i fag som dansk, historie og biologi. Men med læseplanen "Dansk 1984" vender fortællingen tilbage. Bogen har en udmærket gennemgang af de klassiske fortællegenrer som folkeeventyr, nordisk mytologi og sagn. Et kapitel omhandler den litterære fortælling. Forfatterne skriver: "Vi har i de sidste årtier set mange romaner, ikke mindst nordiske, der arbejder med begrebet 'at fortælle' i romanerne, så man egentlig kan sige, at selve det at fortælle bliver et væsentligt tema i romanerne". Forfatterne giver gode råd til både lærer og elev som fortællere, og i bogens sidste kapitel gives et omfattende og inspirerende eksempel på den lokalhistoriske fortælling på Langeland. Bogen er et udmærket værktøj for læreren, både med henblik på faktisk viden om fortællegenrerne og med henblik på bevidsthed om fortællesituationen.