Arbejdet med nye Fælles Mål er i fuld gang i arbejdsgrupperne for de enkelte fag, og ingen ved endnu, hvordan de endelige mål bliver. Men Sophia-medleder og lærer Erik Schmidt har gennemlæst den master, der ligger til grund for gruppernes arbejde, udarbejdet af en gruppe med forskerne Andreas Rasch-Christensen fra Via UC og DPU-professor Jens Rasmussen i spidsen.  Og han er ikke imponeret.

"Jeg vil ikke afvise, at det kan være godt at revidere de nuværende mål for at gøre dem mere overskuelige. Men den form for reduktion af målene, der bliver lagt op til her, er ikke hensigtsmæssig. Det virker på mig, som om formålet først og fremmest er at ændre styringen af skolen og få etableret et mere operationelt målsystem på færdigheder og kompetencer", siger han til folkeskolen.dk.

"Det mener jeg vidner om stort ukendskab til de dynamiske kræfter i skolen. Det er ikke sikkert, at det er det, man ønsker, men med den dynamik, man etablerer,  lægger man dannelsen på is. Det er en undergravning af pædagogikken og den selvstændige faglige lærer, der er i stand til i kraft af sit fag og erfaring at bruge sin dømmekraft til at tage de 100 beslutninger om dagen, der er nødvendige. I sidste ende er det mistillid til lærerens didaktiske dømmekraft".

Erik Schmidt mener, at der er en række elementer bare i hans eget fag dansk, som ikke vil kunne passe ind i den nye måde at tænke mål- og evaluerbare mål.

"Fx fortrolighed med dansk kultur - skal man lave et spørgeskema, hvor de kan svare på, hvor Jellingstenen står? Det er jo meget dybere end et kendskab til fakta. Eller forståelse for andre lande? Hvad bliver der af alt det, der handler om erkendelse og fantasi, folkestyre og demokrati. Færdigheder og kundskaber er centrale, men der er et meget stort dannelsesindhold i formålsparagraffen, som denne her matrix slet ikke rummer mulighed for".

Han undrer sig over, at man laver en folkeskolereform og ændrer Fælles Mål i en retning, som han ikke mener hænger sammen med folkeskolens formålsparagraf, i stedet for at ændre formålsparagraffen først, hvis det er der, man ønsker at ende.

"Det er et frygteligt skisma, at målene ikke retter sig efter vores formålsparagraf. Det er en rigtig alvorlig ændring af folkeskolen. Jeg er meget kritisk over for hele fremgangsmåden, at man begynder at ændre i maskinrummet uden at ændre på formålet. Så kommer der formentlig en revision af formålsparagraffen senere. Det er en lusket måde at undgå debatten i befolkningen om folkeskolens formål og den modstand, der vil være blandt lærerne".