De store filosofisk-pædagogiske tænkere har også forhold sig til empirisk forskning, fortæller Alexander von Oettingen, som ønsker at fjerne modsætningen mellem empiri og dannelse.

Prorektor: Vi skal have forskning, som lærerne kan bruge til noget

For meget uddannelsesforskning er ren effektforskning uden blik for skolens virkelighed. På den anden side har den filosofisk-pædagogiske forskningstradition gravet sig ned. Dr. pæd. Alexander von Oettingen maner til mindre skyttegrav og mere brugbar forskning.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

21. marts samles "alle dem, der bærer skolen" i Vingsted ved Vejle i 31 timer for at diskutere "empirisk dannelsesforskning". Det bliver langhåret, for ingen vil blive bedt om at sænke niveauet. Det bliver langt, for hver forsker har en times oplæg plus debat, og alle deltagere skal blive til hele konferencen. Og det bliver intenst, for alle skal høre, hvad alle siger - ingen workshops, og det er tanken, at folk bliver hængende til sent efter festmiddag og gode mængder rødvin.

Forsker: Evidens og dannelse er ikke hinandens modsætninger

Dogmereglerne er sat af Alexander von Oettingen, prorektor på professionshøjskolen UC Syd, fordi han var så irriteret over, at uddannelsesforskningen var delt i to lejre.

"Dannelse og empiri er blevet revet fra hinanden, og det er helt forkert. Vi har brug for at bygge bro og vise, at det slet ikke er modsætninger, og at skolen har brug for begge dele", forklarer han.

Det er tredje gang, UC Syd står for konferencen, og i modsætning til de to foregående år er der overvældende mange lærere, der har tilmeldt sig i år.

"De tilmelder sig i grupper i år. Det er jeg virkelig glad for. Det er jo meningen, at vi skal skabe en forskningstradition, som lærerne kan bruge", siger han til folkeskolen.dk

 

De store filosoffer har også tænkt empirisk

Alexander von Oettingen kommer selv fra dannelsesfløjen, men han vil gerne smelte de to traditioner sammen - deraf begrebet 'empirisk dannelsesforskning'. Derfor handler den bog, som bliver udgivet i forbindelse med konferencen også netop om, hvordan de klassiske pædagogiske filosoffer har tænkt mere empirisk, end vi går og regner med.

"Det er en antologi, hvor hvert kapitel beskriver, hvordan en af de store - Grundtvig, Luhmann, Biesta, Klafki, som har betydet rigtigt meget for vores forståelse af pædagogik, har forholdt sig til empiri. Når vi taler om empiri i dag, så tænker vi kun på Hattie, eller Helmke, men vi glemmer, at de jo også står på skuldrene af tænkere".

Det empiriske har i nogle kredse fået et dårligt ry, fordi man forbinder det med målstyring, benchmarking og New Public Management. Og på den anden side ses dannelse også af nogle som noget ubrugeligt.

"Vi har brug for at opbygge en forskningstradition i Danmark, hvor man kombinerer dannelse og empiri for at bedre forstå, hvad fx skole, læring og undervisning er, og hvilken opgave de har".

 

Forskerne skal have mere viden om skolens virkelighed

»Universitets­skoler« skal udvikle læreruddannelsen og skolerne 

På konferencen vil der være to konkrete eksempler på empiriske dannelsesforskningsprojekter, der bliver diskuteret og kritiseret: Arbejdet med universitetsskolen, hvor forskning, læreruddannelse og skole arbejder tæt sammen, og et projekt om etisk myndighed i folkeskolen. Og så skal deltagerne diskutere - på baggrund af et oplæg af den tyske uddannelsesforsker Andreas Gruschka - hvad det vil sige at bedrive pædagogisk forskning i det pædagogiske.

"Alt for meget uddannelsesforskning er ikke kompatibel med skolens virkelighed. Man udforsker det pædagogiske men uden blik for det pædagogiske og tager dermed ikke højde for skolens virkelighed".

Tysk skoleforsker: Evaluering trumfer pædagogikken 

Alexander von Oettingen giver et aktuelt eksempel i professor Lars Qvortrups gennemgang af 5000 siders følgeforskning i folkeskolereformen, der peger på, at gode relationer og klare mål er vigtig, når børn skal lære.

"Den erkendelse er vigtig, men siger jo intet om, hvad det vil sige at sætte mål i et klasseværelse og at sætte pædagogiske mål. Det er viden, som siger noget om det pædagogiske, men som pædagoger og lærere ikke kan bruge til noget. Det er ikke forkert. Det kan bare ikke bruges i klasseværelset. Det er formuleret ud fra et helt legitimt styringselement eller interesse i at vide, hvad der virker. Men det fremmer ikke den pædagogisk-didaktiske proces mellem lærer, elev og stof".

Med et pædagogisk syn på pædagogisk forskning skal forskeren begynde med at stille sig selv det mere naive spørgsmål, hvad det er for en setting, de træder ind i. Ellers vil forskningen være ubrugelig i en skolekontekst.

"Det er noget af det, der gør, at folkeskolen.dk er lærernes foretrukne medie i forhold til at blive klogere, fordi det er pædagogisk formidlet med viden om skolens virkelighed. Forskerne skal holde op med at forske læreren, som så står som en konfirmationsdreng, der tager imod pavens visdom. Det skal være en samtale mellem to vidensformer, der hver fastholder deres ret".

Anmeldelse: Empiri uden pædagogik er blind

Powered by Labrador CMS