Karakterdannelse

Det er i høj grad nu afdøde professor Per Schultz Jørgensen, der med sin bog 'Styrk dit barns karakter' har inspireret initiativtagerne til at bringe karakterdannelse ind i folkeskolen.

Center for Karakterdannelse - sådan hænger det sammen

Center for Karakterdannelse skal være et videns- og resursecenter for karakterdannelse i folkeskolen. Lige nu  udvikles det på Mølleskolen i Ry. Senere skal det udbredes til ti skoler i fem kommuner. Hvad er målet? Hvem betaler? Og hvor kom ideen fra? Formand for styregruppen Kristian Toft svarer på spørgsmålene.

Publiceret Senest opdateret

Vedholdenhed, selvkontrol, empati og tillid. Det er nogle af de dyder, som en gruppe initiativtagere vil styrke ved at gøre karakterdannelse til en del af skolen. Målet er, at der i 2026 etableres et egentligt Center for Karakterdannelse, hvor skoler kan hente viden og materialer.

Projektet er udviklet på Mølleskolen i Ry i Midtjylland, men bliver i de kommende år udbredt til ti skoler i fem kommuner.

Planen er, at Center for karakterdannelse åbner 5. juni 2026. Direktør i Dansk Center for Undervisningsmiljø, tidligere skoleleder på Mølleskolen i Ry Kristian Toft er formand for styregruppen bag Center for Karakterdannelse.

Han svarer her på spørgsmål om projektet.

Hvor kom ideen fra?

”I foråret 2021 havde vi på Mølleskolen et indsatsområde, som hed sprog, grænser og adfærd. Vi så et skred på skolen. Hos de store var det i form af et mere seksualiseret sprog, og hos de små var det et mere grimt sprog i forhold til de voksne. Vi kunne se i vores APV (arbejdspladsvurdering red.), at flere lærere og pædagoger var ramt af det. Vi havde en oplevelse af, at vi symptombehandlede, og så tænkte vi, at vi måtte gøre noget andet. Derfor lavede vi indsatsområdet. Det skulle ikke være et quickfix, men noget som vi skulle se på gennem flere år”.

Hvordan kom det fra Mølleskolen til at være et nationalt projekt?

”Vi havde en forælder på skolen, Jonas Norgaard Mortensen, som har lavet et dannelsesprojekt i Guldborgsund Kommune. Vi tog kontakt med ham. I lederteamet stillede vi os selv spørgsmålet om, vi kunne bruge karakterdannelse som en del af løsningen på de udfordringer, vi har. Egentlig ville vi have hele det lokale samfund med, men så snævrede vi det ind til, at det skulle ske i folkeskolen”.

Hvor kommer finansieringen fra?

”Vi talte om forskellige fonde. Vi endte med at søge Samfonden, som giver penge til almene og samfundsmæssige formål”.

Samfonden har jo et kristent livssyn som grundlag. Var det vigtigt for jer?

”Samfonden har fire formål, hvor den ene hedder karakterdannelse, derfor var det oplagt for os at søge den. De har også Borgfonden, som er sat i verden for at styrke kirkelige formål. Den fond søgte vi ikke. Vi talte om flere fonde, men vi kom igennem med det samme i Samfonden”.

Hvor mange penge er der til projektet?

”Vi fik omkring seks millioner til et treårigt projekt”.

Hvad bliver pengene brugt til?

”Pengene går til at opbygge Center for Karakterdannelse, det vil sige udviklingsforløb på 10 skoler, uddannelse af skolepersonale, materialeproduktion, podcast, bogudgivelse, arrangementer og projektledelse. Fondsmidlerne finansierer også frikøb af lærere og pædagoger, fx til pædagogiske dage og arbejdet i de ’væksthuse’, hvor lærere og pædagoger på Mølleskolen er frikøbt til at udvikle den pædagogiske faglighed og kultur samt materialer til at arbejde med karakterdannelse i skolen. Materialerne skal så bredes ud til de øvrige skoler, der deltager i projektet”. 

Hvad er målet med at skabe et center for karakterdannelse?

”At lærere og pædagoger får et sted, hvor de kan få redskaber til at arbejde med karakterdannelse hos børn. Karakterdannelse skal ses som en måde for voksne og børn at være i klasserummet på. Det der med at vente på det bliver ens tur, at se sig selv som et individ i fællesskabet. Vi har fokus på trivsel i fællesskabet, og at det enkle barn har empati ind i fællesskabet. Man kunne tolke det som individbaseret, men vi tænker som redskaber til at dyrke fællesskabet. Vi ser det som en del af svaret på den mistrivselskrise, vi har i folkeskolen”.

Hvordan er forskningsdelen kommet på?

”Vi præsenterede ideen for Svend Brinkmann, og han sagde ja til at være forskningsleder på projektet. Projektleder Jonas Norgaard Mortensen er ph.d-studerende under Svend Brinkmann. Selve ph.d’en er sat til fire år i stedet for tre år, fordi Jonas lige nu er en enmandshær, men vores plan er at udvide biksen. Ph.d’en finansierer Jonas Norgaard Mortensen selv. Svend Brinkmann er vejleder på hans ph.d. Vi kan ikke teste, hvordan karakterdannelse virker, og det skal vi heller ikke. Men vi kan få et sprog for, hvad karakterdannelse i skolen er”.

Hvordan er forretningsplanen for Center for Karakterdannelses fremtidige virke?

”Center for karakterdannelse skal ikke tjene penge, men det skal gerne være bæredygtigt. Vi er i gang med at se på, hvordan vi bliver bæredygtige. Skal vi lave flere fondsansøgninger, skal vi på Finansloven, eller skal vi have en abonnementsmodel? Vi har nogle tanker, men vi har ikke sat os fast på noget som helst. Vi har foreløbig tre år”.

Hvad er afdøde professor Per Schultz Jørgensens rolle i projektet?

”Vi er meget inspireret af ham, og vi nåede også at tale med ham om det, inden han døde. Vi er konkret inspireret af hans bog ’Styrk dit barns karakter’ og hele hans arbejde som fortaler for barnets tarv og trivsel. Havde han levet, havde han været med i projektet”.

Hvilke karakterstyrker arbejder Center for Karakterdannelse med?

”I udviklingsårene 2023-2026 har vi valgt at arbejde med ti karakterstyrker. Der findes mange dyder og karakterstyrker, som er afgørende for menneskers dannelse. De ti karakterstyrker er vedholdenhed, selvkontrol, tillid, viljestyrke, nysgerrighed, ansvarlighed, engagement, empati, taknemmelighed og livsmod”.

Hvornår bliver det til et center?

”Det bliver det til Grundlovsdag 5. juni 2026. Vi er allerede nået langt i det halve år, vi har været i gang. Vi kan se, at skolerne, der er med, og lærerne og pædagoger, der er med, har lys i øjnene. Der kommer allerede nu inspiration til andre skoler. Det er et arbejde, som helt sikkert kommer til at fortsætte”.