Citat

Sæt eleverne i centrum og skab ligestilling for de unge ved bl.a. at den unge selv kan tilvælge FGU, lyder en af anbefalingerne ..

FGU vil knyttes tættere til folkeskolen

Tættere kobling til folkeskolen er en af 19 anbefalinger til styrkelse af de Forberedende Grunduddannelser.

Publiceret

Skab tættere kobling til grundskolen, så de unge får en mere tryg og sikker overgang til FGU (Forberedende Grunduddannelser).

Sådan lyder en af 19 anbefalinger fra FGU Danmark i forbindelse med årsmødet, som har været afholdt i dag. De Forberedende Grunduddannelser (FGU) åbnede dørene for første gang i august 2019. Skolerne knokler for at levere tilbud med høj kvalitet til de mange tusind unge, som har brug for støtte til at finde vejen videre til uddannelse og job.

"Men med rammer og vilkår, der ikke stemmer overens med virkeligheden, har det mildest talt været en kamp at leve op til ambitionerne og intentionerne med FGU-reformen", står der i en pressemeddelelse fra FGU Danmark.

Derfor har FGU Danmark netop offentliggjort en række anbefalinger og forslag til styrkelse af FGU på baggrund af en tværgående, hurtigtarbejde taskforce bestående af repræsentanter for kommunerne, arbejdsmarkedets parter, de erhvervsrettede uddannelser og FGU-institutionernes medarbejdere og direktører/rektorer.

FGU.dk: "Nye anbefalinger: Sådan styrker vi FGU"

Powered by Labrador CMS