Forældre til børn i mistrivsel: Hovedårsagen er uroen

Publiceret

“Uro” har en klar førsteplads, når forældre til børn i mistrivsel skal pege på den vigtigste årsag til mistrivslen. I en undersøgelse sidste år fra organisationen Skole og Forældre angiver 6 ud af 10 af forældre “uro i timerne” som i “høj grad” årsag til deres barns mistrivsel. I en uddybende undersøgelse blandt 648 forældre til børn i folkeskolen peger flest forældre på brug af vikarer, larmende grupper og enkelte elevers udfordringer, som de vigtigste årsager til uro i deres barns klasse.  7 ud af 10 forældre skyder også en del af skylden på forældrene til de larmende børn. 

Formand i Skole og Forældre, Rasmus Edelberg, understreger, at selvom uro er et stort problem, må det aldrig blive det enkelte barn, der bliver udpeget som årsag til problemet. “Vi må se bag om barnets handlinger. Kan en larmende adfærd fx bunde i et utrygt fællesskab i klassen, uklare rammer, ensformig undervisning eller er der en skilsmisse eller andre udfordringer derhjemme?” siger Rasmus Edelberg i et nyhedsbrev.

skole-foraeldre.dk: "Forældre: Uro er den vigtigste årsag til mistrivsel i skolen"