Seks lærerstuderende fra Aarhus står bag podcasten "Eddie og Elvira i mørke" - som nu bliver undervisningsmateriale for børn landet over.

13.000 elever skal lytte til podcasts lavet af lærerstuderende 

Publiceret

I denne uge starter det landsdækkende undervisningsprojekt Projekt Edison, hvor 13.000 elever fra 6. og 7. klasse får undervisning i entreprenørskab.

Her leverer lærerstuderende fra Aarhus dele af undervisningsmaterialet. 15 lærerstuderende har udviklet en række podcasts, der skal inspirere eleverne til at komme i gang med deres egne opfinderprojekter.

”Det er så fedt at kunne bruge sin lærerfaglighed til at lave noget, der rent faktisk bliver brugt i undervisningen. Det handler om at lave noget, der kan ramme målgruppen i øjenhøjde og fange deres interesse for entreprenørskab”, fortæller Astrid Lysholt, der er lærerstuderende. 

Sammen med seks medstuderende står hun bag podcasten "Eddie og Elvira i mørke", som er en af de podcasts, der blev særligt udvalgt som en del af undervisningsmaterialet til Projekt Edison.

Det er Fonden for Entreprenørskab, som står bag Projekt Edison.

via.ritzau.dk: 13.000 folkeskoleelever skal lytte til podcasts udviklet af lærerstuderende fra Aarhus