Et sort hul. Noget med økonomi. Byer, der er lavet af glas og stål.

Det er nogle af de billeder, der ofte dukker op på nethinden, hvis vi mennesker bliver bedt om at lukke øjnene og tænke på ordet ”fremtiden”.

Det ved lærer Sabine Unterberger Kofod nu.

For her på dagen før det store Folkemøde på Bornholm havde hun og 8.c på Kongeskærskolen i Allinge nemlig besøg af to fremtidsforskere, der hjalp eleverne med at formulere deres visioner for fremtiden. Og det dér med at se fremtiden for sig var en af dagens første øvelser.

”Det var virkelig en øjenåbner at se, hvor ensporede vi egentlig er, når vi tænker på fremtiden. Eleverne så sådan noget fjernt og abstrakt for sig og så slet ikke sig selv som en brik i en større forandring”, fortæller Sabine Unterberger Kofod, der har været lærer på skolen i 19 år.

Men det skulle dagens workshop lave om på.

Eleverne fik derfor til opgave at danne visioner indenfor områderne sundhed, uddannelse, sport eller transport. I grupper skulle de beslutte, hvor langt de ville se frem i tiden, hvad de synes, der skulle ændres, og hvad de mente, der var muligt at ændre på, forklarer Unterberger, og siger,

”Eleverne begyndte jo også ret hurtigt at sige, det er os, der er fremtiden”.

Fremtiden skal ind i den danske folkeskole

Den besked glæder Nicklas Larsen fra Instituttet for Fremtidsforskning sig over. Han er en af de to fremtidsforskere, der besøgte Kongeskærskolen i dag, og han forklarer, at en af pointerne med dagens workshop var nemlig lige præcis at give eleverne en følelse af, at de har indflydelse på deres egen fremtid.

”Færdighederne til at kunne tage bedre oplyste beslutninger skal ikke kun trænes og udvikles hos beslutningstagerne, der sidder på magten i dag. De skal også læres af fremtidens beslutningstagere, som sidder ude i klasselokalerne”, siger Nicklas Larsen.

Det er ikke tilfældigt, at Nicklas Larsen og hans kollega besøger 8.c netop nu.

Instituttet for Fremtidsforskning har nemlig netop åbnet den danske afdeling af det globale almennyttige initiativ Teach the Future, der opererer i over tyve lande.

Organisationens mål er at ”få fremtidskompetencer på skoleskemaet” verden over, fortæller Nicklas Larsen.

”Vi arbejder for, at fremtiden bliver en del af den danske folkeskole. Det er den allerede på mange leder og kanter, men det er som om, at folkeskolen alligevel ikke helt er med. Og det vil vi slå på tromme for, at den kommer.”

Hvad skal eleverne lære?

En af de vigtige ting, som danske unge skal lære, er, at fremtiden ikke kan forudsiges, mener Nicklas Larsen.

Fremtiden er per definition derfor altid usikker, og i en tid med en buldrende digitalisering og globalisering, kan den tanke skabe en vis ængstelse og passivitet. Medmindre man altså accepterer usikkerheden som et grundvilkår og begynder at tænke på fremtiden i pluralis.

”Fremtiden kan udvikle sig i mange forskellige retninger, og for at kunne træffe bedre valg, skal vi kunne forstå de her udfaldsrum".

Og ifølge ham kræver det adskillige forskellige kompetencer.

”Når man skal udforske flere mulige fremtider for et givent emne, støder man for eksempel på, at ting hænger sammen i et større system. Man kan for eksempel kigge på, hvordan samfundet, teknologi, det sociale liv, økonomi, politik og miljø spiller ind”, siger han.

Den kompetence kan kaldes systemtænkning. Derudover, forklarer Nicklas Larsen, skal man også træne elevernes kreativitet, deres evne til at arbejde tværfagligt, deres evne til at arbejde løsningsorienteret og ikke mindst deres opmærksomhed på deres egen forforståelse,

For som han siger, har ”vi mennesker har en tendens til at fremskrive historisk data lineært”. Men bare fordi noget peger i én retning i dag, er det sjældent, at det fortsætter i samme retning og tempo, når tiden går.

Må ikke blive et to-ugers kursus

Sabine Unterberger Kofod ser gerne, at fremtiden kommer på skoleskemaet.

”Jeg synes, at det her kan skal bruges på alle årgange i folkeskolen. For eleverne vil det gerne, det kunne jeg jo se i dag. De har gode idéer, når de skal tænke ind i fremtiden, de tænker ud af boksen og vil gerne udvikle den verden de lever i”, siger hun.

Men skal fremtidsundervisning blive en realitet, skal lærerne også klædes godt på, mener hun.

”Jeg tænker, at undervisning i fremtiden er en god idé, hvis man får uddannet lærerne. Indtil videre har det lidt været sådan, at innovation lærte man på et to-ugers kursus, og så forventede man at alle lærerne på skolen kunne undervise i det, fordi to havde været på kursus. Og så bliver det altså ikke andet en floskler og tom snak”, siger hun.

Men egentlig, vurderer Sabine Unterberger Kofod, kan fremtidskundskaber passe ind i mange forskellige fag. Hun fremhæver samfundsfag og geografi som to meget oplagte fag, men hun mener også, at historie ville være er et oplagt sted at tage hul på fremtiden.

”På workshoppen var der en mega fed pointe i, at for at vi kan kigge på fremtiden, bliver vi først nødt til at kigge tilbage i tiden”, siger hun og fortæller, hvordan gruppen, der arbejdede med at udvikle sportens fremtid blev præsenteret for plancher med billeder fra gamle dage, så de kunne se, hvad der havde ændret sig på den tid, der var gået.

”Eleverne var ret overraskede over, at der ikke var nogle reklamebannere på stadion eller logoer på trøjerne. Det var et meget godt billede på, at der er kommet mange flere penge i sporten, og på hvordan økonomi spiller en rolle i udviklingen”, siger Sabine Unterberger Kofod.

Selvom hendes fag til næste år er dansk, tysk og idræt, mener hun godt, at hun kan få implementeret fremtiden en lille smule i sin undervisning.