Christina Krzyrosiak Hansen, Lise Egholm, Regitze Flannov og Caroline Holdflod Nørgaard talte torsdag på Folkemødet om udfordringer og dilemmaer i forbindelse med minoritetsetniske elever, der er ramt af negativ social kontrol.
Christina Krzyrosiak Hansen, Lise Egholm, Regitze Flannov og Caroline Holdflod Nørgaard talte torsdag på Folkemødet om udfordringer og dilemmaer i forbindelse med minoritetsetniske elever, der er ramt af negativ social kontrol.

Folkemødedebat: Vi skal ikke acceptere, at minoritetsetniske elevers liv bliver begrænset

Det kontroversielle emne om hensyn versus krav til minoritetsetniske forældre var til debat i Allinge. Holbæks borgmester afviser, at der skal tages nogen form for kulturelle særhensyn og slog til lyd for, at lærere skal klædes på til at tage de svære konfrontationer

Publiceret Senest opdateret

”Vi skal ikke tage nogen kulturelle hensyn. Religiøse, ja, men kulturelle, nej”.

Det var i korte træk budskabet torsdag på folkemødet i Allinge fra Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen (S), der også er formand for Kommissionen for den Glemte Kindekamp.

Hun sagde, at hun mener, at der endnu er ret lang vej i mål.

”Når man i dag taler med skoleledere og kommunalchefer om æresrelateret social kontrol af skoleelever, så siger de – og mener oprigtigt – at det er ikke noget, der forekommer hos dem. Men det gør det, og det skal anderkendes, for vi kan gøre noget ved det”.

Kommissionen for den Glemte Kvindekamp er nedsat af regeringen og skal komme med anbefalinger til, hvordan vi i Danmark kan sikre, at kvinder med minoritetsbaggrund kan nyde samme rettigheder og frihed som andre danske kvinder.

Formand Christina Krzyrosiak Hansen stod på scenen sammen med menigt medlem i kommissionen Lise Egholm, tidligere leder af Rådmandsgade Skole, forperson for Lærerstuderendes landskreds Caroline Holdflod Nørgaard og forkvinde for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Regitze Flannov.

Lærerne mangler kompetencer

Christina Krzyrosiak Hansen gjorde sig til talsmand for, at lærerne og pædagogerne ikke er klædt på til at tackle konflikter med elever og forældre, som udspringer af kulturforskelle.

Det skal der efter hendes mening ’laves om på rimeligt hurtigt’, for eksempel gennem efteruddannelse. De lærerstuderendes forperson var enig:

”Vi ved ikke helt, hvad vi som lærere skal stille op med en problematik om børn, der er underlagt en streng, negativ social kontrol. Vi skal nok spotte tvangsægteskaber og jomfrumyter, men det er svært at se, om en elev isolerer sig socialt på grund af social kontrol, eller der er noget andet på spil”, sagde hun og indrømmede også, at hun kunne få en knude i maven ved tanken om at skulle konfrontere forældre, som måske, måske ikke, begrænser deres børns muligheder for at leve, som de ønsker på grund af religiøse eller kulturelle traditioner.

Ikke lejrskoler men studieture

”Jeg er en gammel kælling. Jeg har set mange piger, som var underlagt social kontrol i min tid”, sagde Lise Egholm med reference til blandt andet sin tid som skoleleder på Nørrebroskolen Rådmandsgades Skole, som var en af de det skoler i landet med den største koncentration af minoritetsetniske børn.

Hun understregede flere gange i debatten vigtigheden af at komme i dialog med forældrene og fortalte, hvordan hun selv igennem 10 år havde afholdt forældremøder på forældrenes modersmål for at skabe kontakten.

Hun havde også et konkret bud på et tiltag:

”Vi skal være tydelige med at sige til forældrene, at eleverne skal deltage i alt. Også lejrskoler, som jeg i øvrigt konsekvent kaldte for ’studieture’. Når der så var forældre, som mente, at deres børn ikke skulle deltage, sagde jeg, at deres børn vel ikke skulle være dummere, bare fordi de er muslimer. Det havde de som regel forståelse for”.

Alle skal være med til alt

Regitze Flannov fra Danmarks Lærerforening slog et slag for klasselærerrollen.

”Klasselærerfunktionen er i de sidste mange år blevet kørt over, og det er et stort problem, både i forhold til denne her problematik og til flere andre” sagde hun, mens Lise Egholm helt bogstaveligt hoppede af begejstring over udsagnet.

”Klasselæreren skal have tid til at lære forældrene at kende, opbygge et tillidsforhold til dem, måske besøge dem i hjemmet, hvis det er det, der skal til. Det har jeg selv gjort. Og så skal vi vende vores tænkning om: Den tid er ikke en udgift, den er en investering i de elevers fremtid”.

”Svømmetimer, lejrskoler, legegrupper. Udgangspunktet for elever i folkeskolen skal være at alle elever er med til alt. Punktum” sagde Lise Egholm. ”Og det kan vi selvfølgelig godt opnå, hvis vi sætter os for det”.

Powered by Labrador CMS