Det giver børn frihed at kunne cykle, og skolerne får samtidig bedre mulighed for at inddage cyklen i undervisningen.
Det giver børn frihed at kunne cykle, og skolerne får samtidig bedre mulighed for at inddage cyklen i undervisningen.

Specialskoler kan bidrage med nyttig viden om cykling for børn med handicap

Et nyt projekt skal vise, hvordan børn, unge og voksne med handicap lettere får adgang til at cykle. Initiativtagerne vil blandt andet høste erfaringer fra specialskoler, som prioriterer cykling, så andre elever også kan hoppe på den to- eller trehjulede.

Publiceret Senest opdateret

Cyklen kan bruges til transport og i fritidslivet, men ofte ser mennesker med funktionsnedsættelser ikke cykling som en mulighed for dem. Det vil projektet ‘Cykling for alle’ gøre noget ved. Her er ambitionen, at flere mennesker med handicap skal have del i den frihed og de oplevelser, cyklen kan give.

Den ambition kan specialskoler bidrage til.

”Nogle specialskole har viden om cykling for mennesker med handicap, så det vil være naturligt, at vi rækker ud til dem for at høre om deres praksiserfaringer”, siger Mie Maar Andersen.

Hun er konsulent i Videnscenter om Handicap, som sammen med Cyklistforbundet har fået midler til projektet af en statslig cykelpulje.

Svært at finde børn med usynlige handicap

Cykling for alle skydes i gang til januar, og Mie Maar Andersen betragter specialskoler som vigtige samarbejdspartnere, fordi de har elever med funktionsnedsættelser, som cykler i skole og/eller inddrager cyklen til at praktisere undervisning uden for huset.

Som udgangspunktet søger Videnscenter om Handicap og Cyklistforbundet viden om mennesker med alle former for funktionsnedsættelser. Her kan specialskoler spille en vigtig rolle.

”Der er flest organiserede cykelfællesskaber for mennesker med fysiske handicap, mens det kan være svært at afdække, hvad der findes af cykelfællesskaber for mennesker med usynlige handicap, men kognitive handicap som udviklingshæmning, ADHD og autisme er i den målgruppe, vi kan finde på specialskoler”, forudser Mie Maar Andersen.

Når hun ikke nævner elever med handicap, som er inkluderet i den almene skole, skyldes det, at de kan være svære at finde frem til.

”En dreng i 4. klasse med cerebral parese finder vi måske ikke gennem hans skole, men vi får måske øje ham på et fodboldhold for børn med cerebral parese. Det er i hvert fald en logik, jeg kan se for mig”, siger konsulenten.

Elevernes mod smitter af på undervisningen

Eksempler på specialcykler

I princippet kan alle cykle – det handler om at finde den rette cykel.

Almindelig cykel

Nogle kan lære at cykle på en almindelig tohjulet cykel, måske med lidt udstyr. For eksempel kan en specialfremstillet handske give et bedre greb om styret. Mennesker med mild grad af spasticitet kan også lære at cykle, og her har nogle gavn af en el-cykel, fordi de hurtigt bliver udtrættet.

Trehjulet cykel

Mennesker med stærke ben, som har svært ved at holde balancen, kan cykle på en trehjulet cykel. Det kan for eksempel være spastikere. På nogle cykler sidder de parallelle hjul bagpå, mens de på andre sidder foran, hvilket giver en sikker fornemmelse for, hvor tæt man er på kantsten eller rabat.

Ekstra hjul

Andre har glæde af en almindelig ladcykel. Så føler de sig heller ikke udstillet i trafikken, hvor mange andre kører på ladcykel.

Håndcykel

Hvis man har meget svage ben og for eksempel sidder i kørestol, kan man køre på håndcykel med tre hjul. Der findes håndcykler, hvor man sidder som på en almindelig cykel, mens man på andre ligger ned, hvilket giver et lavt tyngdepunkt og minimal vindmodstand. Der findes også en udgave, hvor man spænder en enhed med hjul, kæde og pedaler foran på kørestolen.

Frame runner

En frame runner kan være en mulighed for folk med stærke ben. Det er en trehjulet cykel uden pedaler, hvor man læner overkroppen mod en saddel og sætter af med fødderne og løber. Så skal man skal ikke bruge så meget energi på at holde balancen. Frame runneren egner sig blandt andet til mennesker med cerebral parese, udviklingshæmning og multihandicap.

Tandem

Blinde har cyklet på tandem i mange år med en seende pilot. Også andre handicapgrupper har brug for en ledsager. På nogle tandemer sidder personen med handicap i front, selv om han ikke kan overskue at styre og orientere sig i trafikken. Det gør piloten, som er placeret højere oppe på cyklen.

Parallelcykel

I en sofacykel sidder man ved siden af hinanden, og begge træder i pedalerne.

Rickshaw

I en rickshaw sidder der to foran piloten. Indretningen gør, at pilot og passagerer bedre kan tale sammen undervejs.

Ladcykel til kørestol

Cyklen er fremstillet til at transportere kørestolsbrugere, som hverken kan cykle med arme eller ben. Den kan fås med et spil, som trækker kørestolen med bruger op på ladet. Selv om ladcyklen kan laste 250 kilo eller mere, kræver den ikke en særlig stærk pilot, da den kører på el.

Det kan ikke altid lade sig gøre for elever på specialskoler at cykle i skole, fordi de bor for langt væk. Alligevel mener Mie Maar Andersen, at det er relevant, at skolerne prioriterer cykling.

”Hvis eleverne lærer at cykle i skolen, kan de tage cyklen til fritidsinteresser i deres nærmiljø, selv om mor og far er på arbejde og ikke kan køre dem”, siger hun.

Det er udfordrende de første gange, eleverne skal cykle selv, for de både skal kunne navigere og orientere sig i trafikken. Ikke mindst kræver det mod, ansvar og tillid fra forældrene at sende barnet ud i trafikken, medgiver Mie Maar Andersen. Til gengæld vokser eleverne af at kunne tage ansvar for deres transport til og fra skole.

”Den proces kender skoler, som bakker op om, at eleverne cykler, og det kan de bygge videre på i undervisningen. Hvis jeg kan lære at cykle og finde mod til at kaste mig ud i trafikken, så kan jeg også finde mod i andre sammenhænge i skolen”, siger Mie Maar Andersen.

Cyklen vælges ofte fra per automatik

Mie Maar Andersen har skrevet en ph.d. om børn, unge og voksne med cerebral parese. Her oplevede hun en af grundene til, at cykling ikke er udbredt blandt mennesker med handicap. Men også at cyklen byder på perspektiver i forhold til frihed og dannelse.

”Både børnene selv, forældrene og deres omgivelser ser ikke cyklen som noget for dem. Men når vi får børnene på lejr, hvor cykling indgår, finder de ud af, at de godt kan cykle. De bliver enormt stolte, når de oplever, at de kan noget, som de ikke troede, var muligt”, fortæller hun.

Cykling er specielt vigtigt i ungdomsårene, fordi man kan deltage i arrangementer hos venner uden at være afhængig af sine forældre.

”Det er federe, når man selv kan cykle til fester, koncerter og picnic i parken, fordi det signalerer, at man står på egne ben. Det er især vigtigt, når man i teenageårene skaber sin identitet, hvor det for voksne mere handler om frit at kunne gøre det, man gerne vil”, siger Mie Maar Andersen og peger på endnu en gevinst ved cyklen.

”Mange med funktionsnedsættelser er overvægtige og pådrager sig livsstilssygdomme. Det imødekommer man med cykling. Så at få cykling ind som barn gør både, at man tør cykle, og at man får lagt grunden til et aktivt liv”, siger Mie Maar Andersen.

Projektet skal hjælpe andre specialskoler i gang

Mens specialskoler, som prioriterer cykling, kan bidrage med deres praksiserfaringer, håber Mie Maar Andersen, at andre specialskoler vil kunne profitere af projektet, så deres elever også kan komme i gang med at cykle.

”Vi kommer forhåbentlig til at stå med en stærkere viden om, hvordan skoler kan understøtte læreprocesser om cykling, og også om at der er mange måder at cykle på. Der findes ikke kun tohjulede cykler. Der er en række af cykler til mennesker med funktionsnedsættelser. Den viden skal vi oversætte, så det bliver nemt for skoler at tage den til sig og omsætte den i praksis. Det er lettere at tage cykling op, hvis nogle har vist vejen”, siger Mie Maar Andersen.

Der varer dog lidt, før Videnscenter om Handicap og Cyklistforbundet er klar med kortlægningen, da Cykling for alle kører i to år.

Powered by Labrador CMS