PD-projekt:

PD: Bevægelsesvejlederen skal arbejde for at ændre skolekulturen

God vejledning giver læreren ejerskab til de nye aktiviteter, siger Stine Falch Grinderslev i sit diplomprojekt.

Publiceret

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bevægelsesvejleder hedder en ny uddannelse, som blev født sammen med 2013-skolereformen. Stine Falch Grinderslev er blandt de første, der har taget uddannelsen. "Jeg har altid været optaget af sammenhængen mellem krop og sind og finder det interessant at undersøge, hvordan vi kan kvalificere de 45 minutters motion og bevægelse, som skal være i elevernes hverdag i folkeskolen", siger hun i sit pædagogiske diplomprojekt fra Via UC i Aarhus.

"Hvordan kan man arbejde med bevægelse i undervisningen, så det fremmer elevernes læring, sundhed og trivsel? Hvordan kan bevægelsesvejlederen på skolen yde kvalificeret vejledning, der medvirker til, at bevægelse bliver integreret og implementeret i de pædagogiske medarbejderes didaktiske praksis", spørger hun i projektets problemformulering.

Stine Falch er lærer på Skibet Skole i Vejle Kommune, og hun bruger sin daglige arbejdsplads som undersøgelsesenhed. "Interview og observationer laves i mit casestudie med pædagogisk personale og elever derfra. Mit fokus er det ideografiske, Skibet Skole, som enkeltstående enhed og det giver derfor ikke nødvendigvis en forklaring af, hvordan det hænger sammen på andre skoler", skriver hun, men tilføjer så, at hun ønsker at hendes resultater også kan bruges på andre skoler.

BIU - bevægelse i undervisningen

Selvom der er meget, der peger i retning af, at bevægelse i undervisningen har effekt på elevernes faglige præstationer, skal der ifølge Vidensråd for Forebyggelse stadig udarbejdes længerevarende studier, før der kan drages endelige konklusioner, refererer Stine Falch. Selv tager hun primært afsæt i Mona Have Nielsens ph.d.-afhandling 'The effect of classroom-based physical activity on academic achievement in math' og Bente Klarlund Pedersen med fleres rapport 'Fysisk aktivitet - læring, trivsel og sundhed i folkeskolen'. Hendes eget undersøgelsesmateriale er interview med tre kolleger på skolen og observation af undervisning, hvor der arbejdes med bevægelse. I projektet skelner hun mellem fem bevægelsestyper:

1: Legende aktiviteter

Denne kategori bygger på nye og gamle lege, som kobles til et fagligt indhold - for eksempel vendespil, hvor eleverne skal vende spørgsmål og svar og samle stik. Legende aktiviteter bruges til at træne faglige færdigheder både i opstarts- og evalueringsfasen af et forløb.

2: Strukturering af undervisning

Handler om at få eleverne op fra stolene - for eksempel gennem gruppedrøftelser som walk-and-talk og speed-dating, hvor eleverne diskuterer faglige spørgsmål.

3: Kropsliggørelse af det faglige indhold

Handler om at give eleverne kropslige erfaringer med fagligt indhold -  for eksempel i sprogundervisning, hvor eleverne skal placere sig rigtigt i forhold til en genstand, hvis overskrift eksempelvis er forholdsord, eller hvor elever skal forme bogstaver eller geometriske figurer med kroppen.

4: Situeret anvendelse - 'on location'

Her er man væk fra klasseværelset -  for eksempel ved en å i natur/teknologi i stedet for blot at læse om vandløb. Det kan også foregå i skolegården, hvor legepladsens redskaberbruges til opmåling i matematik, så eleverne kan tilegne sig viden gennem praktiske situationer.

5: Æstetiske læringsaktiviteter

Denne type indeholder kreative og skabende processer med kropslige udtryk som drama, dans og andre ekspressive udtryksformer. Eksempelvis ved at eleverne skal digte videre på et eventyr og dramatisere den.

God vejledning

"Som bevægelsesvejleder har jeg et ønske om, at mine kolleger oplever meningsfuldhed i arbejdet med at inddrage bevægelse i deres didaktiske praksis. Hvis mine kolleger har en stærk oplevelse af sammenhæng, er de i stand til at vælge den rette og mest hensigtsmæssige form for mestringsstrategi ud fra hvilken situation, de er i", skriver hun.

I interviewene undersøgte hun, hvad der kan inspirere kollegerne til at inddrage mere bevægelse i deres undervisning, og hvad de anså som optimal vejledning. Et svar lød:

"Det ville være rigtig fedt, hvis du kom ned og lavede noget med min klasse, hvor jeg var aktivt deltagende på lige fod med eleverne. Jeg ville iagttage samtidig. På den måde ville jeg få ejerskab, fordi jeg ville være aktivt deltagende".

Denne form for vejledning kan minde om det gamle mesterlæreprincip, som indebærer, at man tager ved lære af en, der har styr på sit område. "Jeg mener, at det i en vis udstrækning kan give mening at fremvise nogle bevægelsesaktiviteter, men jeg vil ikke lade det stå alene. Jeg vil sætte det ind i en ramme af: vejledningssamtale > bevægelse i klassen > opfølgende vejledningssamtale med fælles refleksion mod min kollegas videre arbejde med bevægelse", skriver hun.

Den interviewede lærer taler om ejerskab: "Jeg tror, folk skal være en del af det, så man har prøvet det selv. Men også at man på nogle områder kan være med til at udvikle noget, og at man som lærer får ejerskab til det".

"Jeg mener, det er afgørende at de lærere, jeg vejleder, tager ejerskab over deres bevægelsespraksis. Det giver mig mulighed for at lede dem på vej som procesvejleder og ikke bare servere færdige løsninger som ekspertvejleder. Hvis mesterlæreprincippet står alene, kan det minde om ekspertvejledning, hvor den vejledte forsøger at 'gøre det samme' som mesteren. Ejerskab har i min optik også med engagement og lyst til udvikling at gøre", sige hun.

Skeletter og lettelser > skelettelser

I et tidligere projekt har Stine Falch udarbejdet et koncept for bevægelse i undervisningen. Skelettelse kalder hun det. Ordet er sammensat af skeletter og lettelse. "Det drejer sig om at have nogle kendte grundlege (skeletter) og ud fra dem lave og udvikle et væld af bevægelsesaktiviteter, som kan bruges i forskellige sammenhænge. Ordet 'lettelse' er med, for at signalere, at det gerne skulle være en hjælp til kolleger at bruge 'skelettelser', når de laver bevægelsesaktiviteter", skriver hun.

"Jeg ser god mening i, at aktivitetsudvikling bruges i sammenhæng med skelettelser, hvor det handler om at udvikle kendte lege, skeletter, og tilpasse dem i en anden sammenhæng", siger hun.

Det er en stor udfordring at ændre en eksisterende kultur, uanset hvilken organisation der er tale om, understreger Stine Falch. "Men hvad er det for en forandring, jeg selv kan skabe som vejleder, og hvordan kan jeg påvirke praksis hos mine lærerkolleger og hos skolens ledelse", spørger hun. For at der kan være tale om en kulturændring, er det afgørende, at ledelsen bakker op. Hvis ændringen udelukkende drejer sig om, hvem der gør hvad og hvornår, kan man tale om tekniske ændringer, som ikke nødvendigvis gør, at kulturen forandres. En reel forandring kræver en ændring af både adfærd og tankegange hos skolens medarbejdere. "Vi skal turde tænke nyt, innovativt og eksperimenterende, hvis nye mønstre skal skabes og udvikles. Det kræver forandringsparathed", siger hun.

Bevægelse fremmer trivsel og læring

Det er vigtigt med forskellige tilgange til bevægelse, så det bliver varieret og alsidigt. Den usikkerhed, der findes i forskningen på området må tilgodeses, så mange tilgange kommer i spil, siger Stine Falck. I projektet beskriver hun derfor både idrætstimer og motorisk træning som bevægelse, der er integreret i undervisningen. "Arbejdet med at integrere bevægelse i folkeskolen er et væsentlig bidrag i forhold til nogle af de udfordringer vi har i skolen i forhold til læring og trivsel hos eleverne", siger hun. Alle, der er i den pædagogiske praksis, må blive ved at skaffe viden om nye forskningsresultater, så man kan holde sig opdateret med, hvad bevægelse kan. "Bevægelsesvejlederens udfordring er at inspirere og yde en kvalificeret vejledning til kolleger, skabe en god vejledningspraksis, som motiverer og gør det meningsfuldt at arbejde med bevægelse", skriver Stine Falch Grinderslev i sin konklusion. Det bidrager til elevernes læring, når de trives og har lyst til at gå i skole. "Redskaber som 'skelettelser' og aktivitetsudvikling kan være en god hjælp i en vejledningspraksis, som er meningsfuld for den vejledte".

Se hele projektet:

Powered by Labrador CMS