Robotten stilles op i klasselokalet og fungerer som stedfortræder for eleven. Ved hjælp af en tablet kan eleven både se og høre, hvad der foregår, og kan også selv deltage i undervisningen. Eleven kan blandt andet få robotten til at række hånden op.
Robotten stilles op i klasselokalet og fungerer som stedfortræder for eleven. Ved hjælp af en tablet kan eleven både se og høre, hvad der foregår, og kan også selv deltage i undervisningen. Eleven kan blandt andet få robotten til at række hånden op.

Corona gør robot til undervisning af elever med muskelsvind højaktuel

Inden pandemien vendte op og ned på hverdagen udstyrede Muskelvindfonden fire elever med en robot, så de kan følge undervisningen og klassens sociale liv hjemmefra på dage med smerter og træthed. Nu hindrer corona eleverne i at komme i skole, men robotten hjælper dem ud af isolationen.

Publiceret
Corona forhindrer Maise i at møde i sin 4. klasse på Fuglsanggårdsskolen i Virum, men takket være robotten holder hun kontakt til skolen og klassekammeraterne.
Corona forhindrer Maise i at møde i sin 4. klasse på Fuglsanggårdsskolen i Virum, men takket være robotten holder hun kontakt til skolen og klassekammeraterne.

Bag om robotten

Muskelsvindfonden kører projektet med en robot i undervisningensammen med kandidatstuderende i politik og administration SofieSkoubo fra Aalborg Universitet og den socialøkonomiske virksomhedTeknologi i Praksis.

Sofie Skoubo var i praktik i Muskelsvindfondenshandicappolitiske afdeling fra august 2019 til januar i år. Hun erpå landsholdet i kørestolsrugby under Parasport Danmark.

Tilskud til frivilligeorganisationer

Aftalepartierne bag en hjælpepakke på 215 millioner kroner tilsårbare og udsatte grupper i forbindelse med COVID-19 har afsat 10millioner kroner i år til i tilskud til udvalgte frivilligeorganisationer, idrætsforeninger og spejderkorps, herunder Lær forLivet, Julemærkehjemmene og Muskelsvindfonden.

Midlerne skal anvendes til at styrke foreningernes ogorganisationernes opsøgende arbejde og indsatser med fokus påudsatte børn og unges læring og trivsel i dagtilbud, skole- ogfritidsliv, herunder til lektie- og læringsaktiviteter, fritidspas,sommercamps og familievenner. Tilskuddet skal anvendes inden forrammerne af de frivillige organisationers nuværende formål.

Kilde: Aftale om initiativer for sårbare og udsatte grupperi forbindelse med COVID-19. 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kun hver anden elev med muskelsvind i 4. til 9. klasse synes, at de kan følge med fagligt, hvor det er tre ud af fire blandt alle elever.

Det viser en undersøgelse, Muskelsvindfonden lavede blandt landets 256 elever med muskelsvind i 2016. Undersøgelsen viste også, at hver tredje elev i gennemsnit har en fraværsdag om ugen, typisk på grund af smerter, og fordi de bliver trætte.

Elever med muskelsvind halter bagefter fagligt

»Derfor falder de bagud fagligt, og det er en katastrofe, for de er afhængige af at kunne bruge hovedet", siger handicappolitisk konsulent Thomas Krog fra Muskelsvindfonden.

Eleven kan både se, høre og deltage i undervisningen

Elever med meget fravær på grund af sygdom har ret til sygeundervisning, men det iværksættes sjældent. For at løse det problem har Muskelfonden udstyret fire elever med hver en robot, så de kan sidde derhjemme og følge undervisningen i klassen.

"Robotten er en billig måde at løse problemet med manglende sygeundervisning på, fordi skolen ikke behøver sende en lærer ud til eleven", siger Thomas Krog.

Robotten stilles op i klasselokalet og fungerer som stedfortræder for eleven. Ved hjælp af en tablet kan eleven både se og høre, hvad der foregår, og kan også selv deltage i undervisningen. Eleven kan blandt andet få robotten til at række hånden op.

"Robotten hjælper eleven til at være til stede i klassen uden at være mødt frem. Det gør det lettere at komme tilbage til undervisningen i skolen. Samtidig skal læreren ikke både undervise klassen og lave særlig undervisning til eleven", siger Thomas Krog.

Skole har fået en række aftaler om robotten på plads

Robotprojektet blev sat i søen, inden corona brød ud i Danmark På Fuglsanggårdsskolen i Virum fik en elev i 4. klasse sin robot i januar, men skolen skulle først have en række aftaler på plads, før hun kunne tage den i brug.

Bachelor: Når undervisning sendes live, kan syge elever følge med

"Vi skal både beskytte de andre elever og personalet. Derfor er det kun Maise og hendes mor, som må se undervisningen derhjemme, og moren må ikke videregive informationer om undervisningen til resten af familien eller de andre forældre i klassen", fortæller afdelingsleder Jonas Bülow Sandersen.

Eleven må heller ikke optage eller tage billeder af, hvad der sker i klassen, for hvis hendes tablet skulle blive stjålet, ville der være risiko for, at gerningsmanden lagde billederne på nettet. Skolen har også talt om, hvornår robotten skal være tændt, og hvornår den skal være slukket.

Syv anbefalinger til undervisning af syge børn

"Der er for eksempel ingen grund til, at Maise ser med, når en konflikt fra frikvarteret skal løses, for når hun ikke har andel i konflikten, behøver hun ikke være en del af løsningen. Det er noget andet, hvis læreren taler den generelle trivsel i klassen. Så der det relevant, at Maise er med", siger Jonas Bülow Sandersen og tilføjer, at eleven ikke selv kan tænde robotten.

Robotten kræver klare aftaler med elev og forældre

Corona har på en gang spændt ben for projektet og gjort det højaktuelt. Det er Fuglsanggårdsskolen et godt eksempel på.

»Vi har ikke så megen erfaring med robotten i undervisningen endnu, for netop som klasselæreren var klar til at tage den i brug, blev Danmark lukket ned, og da hun er gravid, er hun ikke kommet tilbage efter genåbningen. Så vi kan ikke sige, hvor meget Maise får ud af at blive fjernundervist. Det afhænger også af, hvor meget overskud hun har", siger Jonas Bülow Sandersen.

Virtuel skole vil hjælpe langtidssyge elever med at følge klassens undervisning

Maise har deltaget i noget undervisning. Hun har blandt andet været med til at vælge, hvilke blade der skulle samles op fra skovbunden for at styrke økosystemet i en biotop, hendes gruppe skulle lave.

"Maises hoved fejler ikke noget, men hun skal stimuleres, og det giver robotten mulighed for. Maises bidrag er, at hun kan få robotten til blandt andet at vinke, klappe og række hånden op, og hun kan indgå i gruppearbejde og byde ind, når de skal analysere et digt eller løse en opgave i matematik", fortæller Jonas Bülow Sandersen.

Lige nu ligger fokus på det sociale

Robotten giver Maise en tilknytning til skolen og til klassen. Det er ikke mindst vigtigt i denne tid, da risikoen for at blive smittet med coronavirus holder hende hjemme.

"Maise er ked af, at hun ikke kan komme i skole ligesom sine kammerater. Derfor har vi ændret fokus, så robotten først og fremmest hjælper hende med at være socialt til stede. Det kræver meget af eleverne at involvere en klassekammerat igennem robotten, men Maise er vellidt i klassen. En af elevernes yndlingsbeskæftigelser er at stå bag på hendes kørestol, mens hun kører rundt med dem", fortæller Jonas Bülow Sandersen.

Skolelederforeningen vil skabe opmærksomhed om syge børns skolegang

Uanset om Maise er til stede i frikvartererne eller ej, kan hun ikke sjippe i bue, så hendes sociale liv handler meget om at snakke. Det kan hun sagtens gøre gennem robotten.

"Maise snakker med veninderne og ser klassekammeraterne løbe rundt og være glade. Men hun går glip af noget fagligt, når hun ikke er til stede, og robotten skal sikre, at hun ikke sakker bagud, fordi hun kan følge undervisningen hjemmefra", siger Jonas Bülow Sandersen.

Teknologien kan ikke stå alene

De fire elever i Muskelsvindfondens projekt vægter også, at de stadig er en del af det sociale liv i klassen.

»De kan høre, hvad Henrik siger til Charlotte, og hvem der fyrer en joke af til læreren. Det får de med. De kan dreje robotten rundt og se, hvad der sker i klassen, og robotten hjælper samtidig klassekammeraterne til at huske eleven, fordi den kan bruges til at lave interaktion mellem dem", siger Thomas Krog fra Muskelsvindfonden.

Ellers er fondens største erfaring indtil nu, at teknologien ikke kan stå alene.

"Der skal være en projektleder, som kan lære eleven at bruge robotten og indgå aftaler om, hvad den må bruges til", siger handicapkonsulenten, som oplever, at nogle lærere er bange for at blive overvåget gennem robotten.

"Der skal være en aftale med hjemmet om, at robotten ikke er et kamera, men et middel til, at barnet kan følge med i undervisningen«.

Hjælpepakke åbner for flere robotter

Muskelsvindfonden skulle have evaluereret pilotprojektet efter dette skoleår, men det er gået i vasken på grund af corona. Til gengæld arbejder fonden på at få penge til flere robotter fra den hjælpepakke på 215 millioner kroner, som partierne i Folketinget har afsat til at hjælpe udsatte og mennesker med handicap bedst muligt gennem corona-krisen.

"Vi får ingen Grøn Koncert i år, så vi har ikke selv råd til at købe robotter, men vi er nævnt på skoleområdet i hjælpepakken. Det giver god mening, for elever med muskelsvind har samme risiko for at blive smittet med corona til efteråret som nu. Derfor har de brug for en robot", siger Thomas Krog.

Powered by Labrador CMS