Specialundervisning
7   18

Elever med muskelsvind halter bagefter fagligt

Børn med muskelsvind ser ud til at trives bedre i skolen end gennemsnittet. Til gengæld føler de sig bagud fagligt. Skolerne lever ikke op til deres ansvar, mener Muskelsvindfonden.

Kun hver anden elev med muskelsvind i 4. til 9. klasse synes, at de kan følge med fagligt, hvor det er tre ud af fire blandt alle elever. Det viser en undersøgelse fra Muskelsvindfonden, som har spurgt landets 256 elever med muskelsvind, hvordan de har det med skolen.

»50 procent er ikke et imponerende tal, når man tænker på, at de færreste med muskelsvind kan gå i lære som murer, frisør eller mekaniker«, siger handicappolitisk konsulent Thomas Krog fra Muskelsvindfonden, som har sammenlignet elevernes svar med Undervisningsministeriets landsdækkende trivselsundersøgelse fra 2015.

Artiklen fortsætter under banneret

Der følger ekstra fravær med, når man har muskelsvind, og det tyder på, at det er det, der er skyld i, at eleverne føler, at de sakker bagud fagligt. Flere end tre ud af ti er således forhindret i at komme i skole en dag om ugen på grund af deres handicap, og det kan ikke undgå at påvirke deres faglige niveau, mener Thomas Krog.

Bekendtgørelsen om sygeundervisning skal ellers sørge for, at børn med længerevarende eller kroniske sygdomme kan følge med kammeraterne, men ifølge Muskelsvindfonden er skolerne ikke deres ansvar bevidst.

»Skolerne skal vurdere behovet for sygeundervisning og sørge for, at den sættes i værk, men vi kender stort set ingen steder, hvor det sker«.

Ekstra skoleår vil gavne

Et øget engagement fra skolerne kan dog ikke stå alene.

»Først og fremmest skal vi have de offentlige instanser til at tale bedre sammen. Hyppige besøg hos for eksempel fysioterapeut, læge og kommune skal koordineres, så fraværet reduceres«, siger Thomas Krog.

Muskelsvindfonden foreslår også, at skolerne får mulighed for at kompensere for fraværet med ekstra lektiehjælp eller ved at give eleverne mulighed for at tage et ekstra skoleår.

»Det kan være et særligt 10. klasses efterskoleophold, som er rettet mod at få samlet op på de faglige huller og gjort eleverne klar til folkeskolens afgangsprøve. Eller et ekstra år i gymnasiet, som i forvejen har et fireårigt tilbud til elitesportsudøvere. En tilsvarende model kan måske overføres til unge, der har forsømt skolen på grund af et handicap«, siger Thomas Krog.

På trods af udfordringerne med fagligheden er eleverne med muskelsvind mindst lige så glade for at gå i skole som andre børn. I 0. til 3. klasse er de endda gladere for deres skole og klassekammerater end gennemsnittet. Otte ud af ti børn med muskelsvind har en oplevelse af, at de fleste andre børn i klassen kan lide dem, mens det blandt alle elever på disse klassetrin er knap seks ud ti.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.108 andre er allerede tilmeldt