Pligt til at melde overgreb

Ny vejledning fra DLF orienterer om, hvordan skoler skal forholde sig, hvis børn udsættes for overgreb

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerprofessionen har et medansvar for, at børn beskyttes mod overgreb. I lovmæssig henseende betyder det, at lærere har pligt til at underrette myndighederne, hvis de formoder, at der har fundet overgreb sted mod et barn. Underretningen vil i praksis som regel ske via skolelederen.

Det er et par af meldingerne i en ny fremstilling, som hovedstyrelsen i DLF har sendt ud til tillidsrepræsentanter, skoleledere og forvaltninger.

'Der har ikke været tale om sager inden for DLF's område, men det vil sikkert være forkert at tro, at folkeskolen kan gå ram forbi i længden. Derfor giver hovedstyrelsen nu sit syn på problemstillingerne', siger konsulent i DLF, Steen Dam.

Hvad står der i loven? Hvilke arbejdsformer mener Lærerforeningen, myndighederne bør benytte? Hvordan bør lærere forholde sig til overgreb? Og hvordan bør DLF forholde sig, hvis et medlem kommer under mistanke for at have begået et overgreb? De spørgsmål beskæftiger fremstillingen sig med.

'Der tages blandt andet fat på nogle af de dilemmaer, man som ansat kan komme i. Hvordan vægter man for eksempel formodningen om, at et barn udsættes for overgreb i hjemmet eller for den sags skyld i skolen i forhold til hensynet til det videre samarbejde med en formodet krænker? En åben drøftelse af sådan et emne vil sætte lærere i stand til at handle korrekt og professionelt', siger Steen Dam.

Anbefalingen fra DLF lyder:

'Drag omsorg for, at en formodning om overgreb mod børn omgående meddeles til den forvaltning, der behandler sager for børn og unge', og 'Mistankerne bør kun holdes hemmelige for den mistænkte, så længe det er begrundet i efterforskningen'.

På den måde afvejes hensynet til barnet over for hensynet til den mistænkte eller krænkeren. Den samme balancegang ønskes fulgt, når det gælder Lærerforeningens egen indsats.

En mistænkt er uskyldig indtil en domfældelse og har krav på en fair behandling. Derfor yder DLF juridisk og rådgivningsmæssig bistand.

Kommuner er centralt placeret - ikke mindst i forebyggelse. De kan kræve at se en straffeattest for at undgå at ansætte personer, der udgør en risiko for de børn, de skal have med at gøre. Men der er ingen grund til at indhente sådan en fra personer, som man alligevel ikke har tænkt sig at ansætte, og den ansættende myndighed har pligt til konkret at vurdere, om den person, som man ønsker at ansætte, har begået en lovovertrædelse, som gør vedkommende uegnet til ansættelse i netop den konkrete stilling, der er tale om. Det er retsstridigt at kræve 'ren' straffeattest.

Fremstillingen ligger på DLF's hjemmeside: http://dlf.mondo.dk

På Folkeskolens hjemmeside er der henvisninger til andre hjemmesider og materialer om overgreb mod børn.

j