Vi har en lille pige i 6. klasse, der viser tegn og symptomer på, at der er noget galt. Laura, som vi kan kalde hende, har ændret sig, laver ikke lektier, er generelt for udfordrende og går i lidt for nedringede bluser. Hvad gør klasselæreren?'

'Jeg ville nok gå til skolesundhedsplejersken'.

'Tør man godt det. Vil der ikke opstå rygter?'

'Nej'.

'Skolesundhedsplejersken siger, ja, du har måske ret. Hvad så?'

'Jeg vil mene, at man skal gå kommandovejen og snakke med mig som skoleleder. Jeg vil gerne være informeret før eller efter besøget hos skolesundhedsplejersken'.

'Hvad vil I så gøre? På et eller andet tidspunkt skal I vel snakke med forældrene?'

'Vi har måske sprunget et led over. Burde vi ikke snakke med resten af lærerteamet, før vi går til skolesundhedsplejersken?'

'Har I sådan en struktur, er det helt rigtigt. Bagefter snakker I med forældrene, og de afviser, at der er noget galt. Hvad vil I så gøre?'

'Så bliver det svært. Så vil vi vende det i teamet igen'.

'Og så. . .?'

'Så ville jeg nok kontakte de sociale myndigheder'.

'Hvad så, hvis der ikke sker noget?'

'Så vil det være frygteligt frustrerende, men det kan nok ikke være anderledes'.

Cand.psych. og specialist i børnepsykologi Susanne Freund er ved at runde sin undervisning af. I løbet af fire timer har hun undervist 33 lærere og et par skolebestyrelsesmedlemmeri, hvordan man tackler seksuelle krænkere og seksuelt misbrugte børn, og hun vil gerne have, at deltagerne går hjem og bruger de redskaber, som hun har givet dem.

Hvor går grænsen

Det vigtigste sted at begynde er i lærergruppen omkring klassen.

'Der er mange ting, I skal tage op. I skal se på, hvordan man forebygger seksuelle krænkelser af børn på skolen. Snak med hinanden om den slags ting', siger hun.

Det handler blandt andet om uddannelse, ansættelsesprocedurer og om skolekulturen.

Et par timer tidligere havde hun opfordret til, at lærerne besvarede en stribe spørgsmål om, hvordan man personligt vil definere seksuelt misbrug. Det ville være et godt udgangspunkt for lærerteamet, når det skal øve sig i at snakke om seksualitet.

'Svarene vil formentlig vise, at I langtfra er enige om, hvor grænserne mellem almindelig adfærd og misbrug går. Er det for eksempel forkert, hvis en far og en datter på 11 år kysser hinanden på munden? Det gælder om at finde balancen mellem at se overgrebet, når det er der, og ikke se overgreb overalt'.

Emnet for Susanne Freunds undervisning er blevet aktualiseret af en ny rapporte fra Statens Institut for Folkesundhed og en ny redegørelse fra regeringens tværministerielle børneudvalg. Begge peger på, at mellem en og fem procent udsættes for seksuelle misbrug i barndommen. Hvor mange det præcis er, står hen i det uvisse, fordi altså antallet af overgreb, der aldrig bliver anmeldt, ikke kendes. Susanne Freund mener, at det rigtige tal for alvorligt behandlingskrævende overgreb er mellem to og tre procent. Det, finder hun, er rystende mange.

Læreren ved det først

Susanne Freund har i 15 år beskæftiget sig med behandling af seksuelt misbrugte børn og voksne dels i forbindelse med Århus Amts rådgivningscenter for børn og unge, dels som privatpraktiserende psykolog. Hun har undervist og holdt mange foredrag, men indtil nu mest for ansatte på døgninstitutioner, i børnehaver og i skolefritidsordninger.

Når hun er blevet inviteret til at undervise på Alkjærskolen i Ringkøbing, er det, fordi skoleledelse og skolebestyrelse er gået aktivt ind på området og blandt andet har fået dispensation til at kræve en straffeattest, der dækker ti år i stedet for de normale fem år. Skolen har ikke særlig mange konkrete erfaringer med seksuelt misbrugte børn, men statistisk set er der i hver anden klasse et barn, der vil blive eller er blevet seksuelt misbrugt, så skolens ledelse mener, at emnet skal tages alvorligt.

'Det er ikke ualmindeligt, at det er klasselæreren, der først får noget om overgrebet at vide, men uden at det fører til noget. Pigen kan bagefter ikke forstå, hvorfor ingen greb ind. Det kan godt være, at læreren har forsøgt at gøre noget, at hun har spurgt, om pigen ville blive til en snak efter skoletid. Den er så gået med, at pigen har gjort alt for at flytte fokus. Når I får et barn, der har været udsat for seksuelle overgreb, skal I derfor vide noget om, hvad der psykologisk sker med sådan et barn, og hvad det er for personligheder, offer og krænker har.'

Brug god tid

Psykologien bag seksuelle misbrug er indviklet, fordi både krænker og offer kan have en krænker- eller en offerpersonlighed. Den er også indviklet, fordi børn, der bliver misbrugt, kan have vidt forskellige symptomer.

En af skolens lærere fortæller om en pige, der reagerede ved at være perfektionistisk, og Susanne Freund beretter selv om børn, der udsender en række andre signaler. Det kan være destruktiv eller selvdestruktiv adfærd, seksualiserende adfærd, børn, som lider af spiseforstyrrelser, børn med krisereaktioner som at være overdrevent bange for mørke og bange for at klæde sig af, når andre ser det. Det kan også være barnet, der pludselig ikke vil skrive dansk stil, fordi hun er bange for ikke at kunne lade være med at fortælle om overgrebene.

Mange af de nævnte signaler og en række andre såsom indlæringsvanskeligheder, trang til at gøre noget vildt, indesluttethed eller aggressiv adfærd over for klassekammerater behøver ikke være tegn på seksuelt misbrug. Derfor gælder det om at tage sig god tid, at tænke sig om bredt og om at være flere om at diskutere det, hvis man har mistanke om seksuelt misbrug.

'Snak med hinanden om, hvad der er normal seksualitet, og studs over det, der er meget besynderligt. Mange får deres moral fra 60'erne, 70'erne eller 80'erne udfordret af børn i dag. Jeg ved ikke, hvordan det er her, men i storbyer er det normalt, at børn i 6. og 7. klasse kalder hinanden sæk, luder og bøssekarl. Det kan ske, at seks-syvårige klæder sig ud som Stripperkongens piger eller som Stripperkongen, og at små piger bruger g-streng. Skal det være sådan? I kan godt høre, hvad jeg mener'.

Krænkertyper

Der bliver også aflivet myter. Krænkere er ikke bare midaldrende, alkoholiserede mænd. Det er for en tredjedels vedkommende kvinder, og det er folk med eller uden godt job og god uddannelse og fra tilsyneladende velfungerende familier. Det er både familiemedlemmer og folk, som barnet møder uden for hjemmet.

'Krænkere kommer fra alle samfundslag og fra alle stillinger. Det er ingen hindring, at de på et intellektuelt plan ved, at de skader barnet. Men de børn, vi mest ser, er dem, der også har det svært på andre områder'.

Til sidst er der en, der vil vide, om børn fra udenlandske familier udsender de samme signaler.

'Jeg har primært beskæftiget mig med danske børn. Børn fra andre kulturer med helt andre normer udtrykker det måske anderledes. Men traumerne og behandlingen af dem er det samme, uanset hvor man kommer fra i verden', siger Susanne Freund.

Ivar Christensen, skolebestyrelsesmedlem

Meget fint at få det debatteret, men man må ikke tro, at der er pædofile i hvert hjem. Det, vi har fået at vide, kan også bruges til at udelukke, at noget er overgreb.