KB-hallen koger af testosteron. Skuldrene er trukket tilbage, så de næsten peger lige så langt bagud som kasketterne, der obligatorisk skjuler de fleste hårtoppe. Håndtegn og indforståede nik med hovedet blander sig med lugten af sved og tunge hiphop-rytmer. Stemningen er elektrisk.

I midten af lokalet er opstillet en boksering, og i den er årets to finalister i kamp om titlen som årets bedste freestyle-rapper. Det er MC's Fight Night.

Konceptet er, at to kombattanter mødes i ringen, hvor man har et minut hver til at svine den anden til med improviserede rim. Herefter kåres rundens vinder, som går videre til næste runde.

Pede B, der er forsvarende mester fra sidste år, har kæmpet sig i finalen, hvor han er i kamp med MikL. I Pede B's rap har han fået flettet et rim ind om, at MikL er dummere end de unge mødre, og publikum er ekstatiske.

Mikrofonen overlades til MikL, bassen dunker, så det kan mærkes i mellemgulvet, og inden for det næste minut afgøres det, hvem der kan kalde sig Danmarks bedste freestyler hele næste år.

»Aarh, Pede B, nu synes jeg du' lidt urim'lig, men din IQ er selvfølgelig heller ikke højere end Nicole Ritchie's BMI«. Punchlinen bliver serveret med reference til en amerikansk reality-stjerne, der kunne ligne en med spiseforstyrrelser, og virkningen lader heller ikke vente på sig. Publikum flyver op af stolene, og der lyder et bifaldende brøl for MikL's første rim.

Ikke bare bitches og bandeord

I et lille klasselokale på tredje sal på Matthæusgades Skole på Vesterbro i København er stemningen anderledes dæmpet, og koncentrationen emmer ud af de syv drenge mellem 13 og 16 år, der sidder med hver deres blok i skødet. Drømmene om at nå scenen i KB-hallen lever, og derfor har de meldt sig til et kursus på ungdomsskolen, hvor de lærer at lave rap. Underviseren viser små hiphop-sekvenser fra nettet, hvorefter han fortæller, hvad der virker, hvis man vil lave hiphop

»Hav noget på hjerte og lav noget nyt. I kan sagtens lave lige så fed rap som meget af det, der bliver udgivet«, lyder det opmuntrende, og han må om nogen vide, hvad han taler om, da han udgør en tredjedel af hiphop-gruppen KNA connected, der har flere udgivelser bag sig. Der bliver griflet løs på blokkene, da drengene får udstukket en øvelse, der går ud på at skrive en tekst om at være selvglad. Stefano Briones på 14 får hurtigt nørklet nogle sætninger ned på papiret.

»Jeg er så selvglad, at min pik den vokser, når jeg snakker, og hvis du giver mig komplimenter, skal du ikke forvente, at jeg takker.

Jeg vil sgu ikke engang gi' penge til en mand i nød, for jeg kan jo være ligeglad, hvis han i morgen er død«.

Men det er ikke bare bitches, bling bling og bandeord, det handler om, som Briones fortæller.

»Du kan jo se, at den tekst, jeg lige har skrevet, er ironisk. Jeg siger pik, og så bander jeg også tit i mine tekster, men det er bare ekstra krydderi. Det ville jo lyde dumt, hvis jeg sagde tissemand, og så er det bare et ekstra pift, hvis man kan få sat hårde ord på sine følelser«.

Abbas Al-Khajafi, der også er 14, giver ham ret:

»Det er fedt, at når jeg rapper, får jeg alle mine følelser ud. Alt, der sidder inden i mig, kan blive udtrykt gennem rappen. Det er bare mig, en blok papir og en kuglepen. Jeg kan for eksempel skrive en rap om, at en pige dropper mig. Og hvis jeg så siger luder, er det jo bare for at hive mine følelser helt ud«.

Drengene fortæller selv om, hvordan sproget i rappen smitter af på deres dagligdagssprog, som til tider kan komme til at lyde hårdere, end det egentlig er ment, men de oplever ikke, at det er noget problem for dem eller deres omgivelser. For som Abbas siger, kan han selvfølgelig godt skelne mellem at tale med en ven eller med en lærer.

Luder betyder store idiot

Pia Quist er adjunkt på Nordisk Forskningsinstitut og har sammen med J. Normann Jørgensen skrevet bogen »Unges sprog«. Hun understøtter, at børn og unge sagtens kan skelne mellem, hvem de taler med, og refererer til undersøgelser, der viser, at børn helt ned i toårsalderen lærer at skelne mellem forskellige sprog i forskellige situationer.

Hun mener ikke, at man kan tale om, at de unges sprogbrug er blevet hårdere end tidligere.

»Unge har altid forsøgt at overskride grænser gennem deres sprog. Når unge i dag bruger 'luder' som skældsord, betyder det som oftest 'store idiot' snarere end 'prostitueret'«.

Pia Quist beretter om, hvordan unges sprog i øjeblikket diskuteres i pædagogiske kredse, fordi der hersker et ønske om, at læreren skal vinde noget autoritet tilbage. Men hun uddyber, at diskussionen ikke handler om sproget som sådan, men at det er blevet et symbol på det mere uformelle forhold mellem lærer og elev. Og hun mener ikke, at det er en løsning at forbyde visse ord.

»Hvis læreren føler, at hans eller hendes grænse overskrides, skal vedkommende naturligvis sige fra. Men det værste, man kan gøre, er at skabe tabuer og censur med for eksempel bandekasser, for det fungerer alligevel ikke. Begynder man med censur, kan man risikere at skabe en generationskløft«, siger hun.

Pia Quist mener derimod, at man som underviser kan inddrage rappens sprog og bruge det i undervisning til at skabe dialog og diskutere ordenes effekter.

»Et arrangement som MC's Fight Night er helt fantastisk til sproglig udfoldelse. Man kunne jo overveje at eksperimentere med lignende sprogkonkurrencer i danskundervisningen. Det ville sikkert skabe masser af fokus på og bevidsthed om, både hvor vanskeligt og hvor legende let det er at bruge sprog - et fascinerende paradoks«.

Fra rap til uni

Tilbage i KB-hallen har MikL afsluttet sit minuts freestyle, og jublen vil ingen ende tage. Han har sat den regerende mester, Pede B, til vægs, og dommerne er enige om, at MikL skal kåres til vinder af MC's Fight Night.

Og der kan være noget om, at børn og unge kan bruge rap til at udvikle deres sprog. MikL, med det borgerlige navn Mikkel Lauritzen, læser nemlig til daglig kommunikation på Roskilde Universitetscenter.

Læs anmeldelsen af »Unges sprog« side 29