Velformulerede, analytiske, søde og almindelige. Mellem 12 og 16. Pubertetsdrenge. Med masser af tanker især om sex. Sådan karakteriserer forfatteren de medvirkende i sin bog »Drenge«. En bog om de 90 procent drenge, der ikke kommer på avisforsiderne. Dem, der drømmer om en karriere som professionel fodboldspiller og en ny cykel. Og en kæreste.

Oprindelig var det Marie Scott Poulsens idé at spørge drengene om deres drømme, politiske emner og ønsker for fremtiden. Men det holdt hun hurtigt op med, da hun opdagede, at de alle sammen drømmer om en professionel fodboldkarriere og en ny cykel. I stedet spurgte hun til deres tanker.

»Jeg spurgte dem blandt andet om, hvad de bruger mest tid på at tænke på. Dér var de konsekvente. Det var sex. De endte altid med at tale om sex«, fortæller Marie Scott Poulsen.

»Spørgsmålet er du religiøs? var til gengæld det, der åbnede for flest tanker. De fleste svarede nej, men de tænkte alle på noget unavngivet, nogle højere magter. Det talte vi en del om. Konfirmation er også årsag til mange tanker. Det er ikke noget, man bare bliver. Hvis man er i tvivl, bliver man ikke konfirmeret, for det er at snyde, mener de«.

Marie Scott Poulsen håber, at bogen bliver årets konfirmationsgave.

»Drengene kommer jo aldrig i en boghandel, og så håber jeg, at mor og far og andre voksne læser med over skulderen«.

Bogen bygger på drengenes udsagn og så nogle få eksperter, en læge, en misbrugsekspert, en fra Etnisk Konsulent Team og en professionel fodboldspiller og -træner.

»Jeg har ledt efter de almindelige drenge. De 90 procent, der lever godt, stille og anonymt. De, der aldrig kommer på avisernes forsider med overskrifter om bandekrige, gruppevoldtægter. De skal give et modbillede til det«.

»Jeg er bevidst gået uden om de problematiske og har håndplukket de gode teenagedrenge, fordi det er deres liv og tanker, jeg ønsker at beskrive, og det betyder ikke, at der ikke er problemer. Men jeg er ikke ungdomsekspert. Jeg er formidler«, understreger Marie Scott Poulsen, der er kommunikationschef i Håndværksrådet og tidligere har skrevet bogen »Børn på gule plader«.

»Jeg synes, de har en historie, der mangler at blive fortalt, og jeg oplevede, at drengene var dyg- tige til at træde et skridt tilbage og se på deres eget liv«.

Marie Scott Poulsen synes, at pigerne er dækket bedre ind med udviklingshistorier om piger.

Mange ryger hash

Hun stillede i begyndelsen spørgsmålet »onanerer du?« til drengene.

»Jeg ændrede dog hurtigt spørgsmålet til hvor meget onanerer du?«.

»Det var skægt at snakke med drengene. De var helt ublu, meget velformulerede og ærlige. Jeg fornemmede, at det var i orden at spørge dem ud om deres tanker og følelser, fordi det var noget, jeg ikke vidste så meget om som kvinde«.

Drengene fortalte hende også en masse om holdånd, disciplin omkring deres sport og vigtigheden af at holde en aftale. Man har et ansvar, man betyder noget for de andre, for holdet.

Kun én ting har rigtig overrasket hende, og det er, hvor meget hash de ryger. Mens alkohol er noget, drengene prøver derhjemme sammen med forældrene og taler med dem om, så ved forældrene tilsyneladende intet om hash.

»Måske er det, fordi hash er forbudt. Måske går grænsen der. Jeg ved det ikke, men for forældrene er der et kæmpe skel mellem at drikke og at ryge hash«.

»Hvis man spørger forældrene, om der ryges hash til festerne, mener de, at det sker til mellem ti og 20 procent af festerne, men spørger man de unge, siger de, at der bliver røget hash til omkring 80-90 procent af festerne«.

»De har næsten prøvet det alle sammen, og enkelte ryger fede på toilettet før terminsprøven. Det overrasker mig, og her taler vi om de almindelige drenge. Men jeg støtter mig til misbrugsekspertens udtalelser om, at de fleste almindelige unge prøver det og holder op igen«.

Porno og kærlighed

Marie Scott Poulsen fortæller, at drengene ser vildt meget porno, men at det egentlig ikke interesserer dem så meget.

»De har helt styr på, at det er porno, de ser på nettet, at der er noget af det, de bestemt ikke ønsker at se, og at virkeligheden er, at de er helt vilde med Mette, der sidder ved siden af dem i klassen. Det er det nære, der virkelig interesserer dem«.

De kan sagtens skelne mellem porno og virkelighedens sex, mener Marie Scott Poulsen, og formanden for Sex og Samfund er enig. Ifølge ham er det meget få, der får en forskruet tankegang af at se porno.

Skolen er tryg og kedelig

Grundlæggende finder drengene skolen kedelig. Men de kan slet ikke forestille sig ikke at gå i skole. Det hører bare med, og det er der, man får venner.

»Det er meget vigtigt for drengene, at lærerne taler med dem og ikke til dem. Det er også meget personafhængigt, hvordan de oplever lærerne, om der er en god kemi imellem dem«.

»Skolen er noget trygt, lidt gammeldags, og den ligner ikke deres eftermiddag så meget. Problemerne opstår først, hvis de keder sig så meget i skolen, at de holder op med at komme der. Det ved de også selv. De kender sig selv godt«, siger Marie Scott Poulsen.

»Drenge« udkommer på Nyt Nordisk Forlag i begyndelsen af maj.

hlauritsen@dlf.org

Jeg ryger ikke hash mere, efter at jeg er begyndt på gymnasiet. Jeg røg, dagen efter at jeg var begyndt, og så kunne jeg ikke koncentrere mig i to uger, så det stoppede jeg med. Jonas, 15 år

Det var ikke rigtig ophidsende at se porno på nettet sammen med vennerne. Vi har aldrig onaneret sammen. Det er vist kun Klaus Rifbjerg, der synes, det er interessant at onanere sammen. Jan, 15 år

Til sidst glædede jeg mig til at komme til præst. Det er det eneste sted, man har mulighed for at snakke om ting, der er lidt anderledes. Det er slet ikke som at have religion i skolen, til præst talte vi om, hvad vi selv følte.

Nu beder jeg til Gud hver dag. Det er blevet en slags holdepunkt for mig. Det er bare for at have et eller andet, og det er jo lige meget, hvad man kalder det. Jeg kunne egentlig lige så godt være blevet muslim. Alexander, 16 år

Jeg har haft en kæreste i en uge. Vi kysser, og så kæler vi uden på tøjet. Jeg kan godt lide det. Jeg glæder mig til, at der begynder at ske lidt mere. Erik, 14 år

Jeg er meget glad for mine forældre. Men de taler ikke særlig godt dansk. Nogle gange skal jeg tolke for min mor, det er da bare for kedeligt. Og så aner de ikke, hvad jeg går og laver. Jeg er ikke ude i noget eller har gang i noget, de ikke må vide, men jeg kan slet ikke forklare dem, at det er fedt at hænge ud i byen. Omar, 14 år