Man får aldrig den almene studerende til at holde et flammende foredrag om fagforeningen. For den studerende handler det altid om den næste opgave. Det mener Trine Barfod, formand for Lærerstuderendes Landskreds (LL).

Hun mener også, at der ligger en stor udfordring i at have en ungdomskultur, der ikke ved, hvad en fagforening er. Ungdommens kommentarer til fagforening går nærmest i retning af 'jeg er ikke lige til røde faner' eller 'fagforening - er det ikke en død sild?'.

Men for Trine Barfod og de andre aktive i LL er fagforeningen vigtig.

'Det er også vigtigt at have en ungdomspolitik, hvis man vil skabe grundlag for fremtidsperspektiver og for at være på forkant med udviklingen. Man er tvunget til at forholde sig til det, man laver, og til at forholde sig til de forskellige grupper - både de unge og seniorerne. Ungdomspolitikken skal være der for at sikre uddannelsesforholdene'.

'Det giver en anden kommunikation. Man må ikke bare sende en besked ud til tillidsrepræsentanterne eller skrive en pjece og så tro, at folk er informeret. Man er nødt til at definere sin målgruppe.

Måske er der ingen, der har læst pjecen. Vi skal være specifikke og have politiske mål. Vælge nogle områder ud at være progressive på'.

En ungdomspolitik vil betyde et mere struktureret samarbejde med DLF og gøre DLF synlig på læreruddannelsen, mener LL. De studerende ønsker, at DLF aktivt er en del af diskussionen om læreruddannelsen, og at de studerende inddrages i debatterne både lokalt og centralt.

Fagforeningen defineres

Det betyder noget at få defineret fagforeningen, og hvad den står for, allerede på studiet.

'For eksempel er der mange på seminariet, der ikke ved, at vi har en politik om det multikulturelle eller et sæt professionsidealer. Måske er der langt fra medlemmerne til DLF, men for mange studerende eksisterer Lærerforeningen og LL desværre slet ikke'.

En ungdomspolitik kunne forhåbentlig hjælpe, mener Trine Barfod. Ligesom LL ønsker et mere aktivt samarbejde med lokalkredsene.

'Og i LL er vi desværre dårlige til at overlevere tingene. Det er ærgerligt, at fagforeningen ikke er mere synlig på seminarierne, for vi har et godt budskab. Vi har en professionsrettet uddannelse, men det glemmer man ofte. Men det er jo også en kritik af mig selv som formand for LL'.

Det er svært at lave hvervekampagner, fortæller hun. Og meget forskelligt fra sted til sted hvad der nytter. På et seminarium virker det, at LL-repræsentanterne går rundt i en orange T-shirt, hvor der står LL på, andre steder laver man fredagsbar, fest eller bogudsalg.

'LL har en stor gennemstrømning, og der er stor udskiftning i bestyrelsen, derfor er jeg nødt til hele tiden at forklare, forsvare, argumentere, det kan være enormt træls, men det holder også organisationen ved lige. I LL kommer der mennesker med stor energi. De vil evaluere hele læreruddannelsen på et øjeblik. Så vi arbejder og skal arbejde meget anderledes end DLF'.

LL organiserer 65 procent af de lærerstuderende.

En anden arbejdsform

'Den faglige kamp er ikke død, men den har ændret ansigt. Unge taler anderledes sammen i dag. Vi sender måske lige tre sms-beskeder, så har vi fået klaret noget. Vi er på et studium, ikke på en arbejdsplads, og vi er ikke bundet op på familie. Vi arbejder lige så gerne to timer om natten som om dagen. Når vi får en idé, så vil vi handle. Vi vil bruge den energi, der pludselig opstår, og det er en anden måde at arbejde på, end ældre ofte gør', siger Trine Barfod.

Hun fortæller, at fordi de studerende arbejder på den måde, kan LL flytte sig meget på et år. De studerende er valgt til tillidsposter to år ad gangen, så der er også hurtig udskiftning på posterne.

Fagforeningen skal være synlig i det verdensbillede, de unge har.

'Det med løn og ansættelse er ikke noget, der optager sindene meget. Men det betyder ikke, at vi ikke regner det for noget. Det skal bare fungere. Den ramme skal bare være i orden, så der er plads til andre ideer, andre arbejdsopgaver. Jeg vil have udviklingsmuligheder, jeg har ikke lyst til at køre det samme undervisningsforløb flere gange, og kampen om de 37 timers arbejdsuge er forbi. I dag handler det mere om fleksibilitet', mener Trine Barfod.

'Men det er bestemt ikke min opfattelse, at unge er meget individualistiske. Vi har ikke fællesskabet om kirken eller fagforeningen, men vi skal skabe et andet fælles rum, og der må fagforeningen gerne være synlig'.

'Vi lægger meget vægt på handling i en fagforening, og vi tænker på den pædagogiske udvikling, og hvilke rammer der stilles op for den udvikling. Fagforeningen venter alt for ofte og reagerer så på det, der sker i samfundet. Vi vil hellere være med til at begynde en bevægelse mod det, vi ønsker'.

'Vi mangler nogle, der tør sige, hvad man vil i DLF, og hvor vi vil hen. Vi kan ikke bare kritisere de andre og hæve os selv op på den måde. Vi forholder os for eksempel ikke kritisk til, hvad der sker i EU. Vi forholder os først bagefter'.

Trine Barfod mener, at vi i dag mangler en diskussion af, hvad vi vil med folkeskolen - set ud fra læreruddannelsen.

'Vi hører, at vi er for dårlige til dansk i skolen og på seminariet. Vi skal have flere dansktimer, men hvor skal de tages fra?', spørger hun.

'Måske sker det blot, fordi alt i dag ses i fragmenter og ikke i helheder, og vi sætter ikke spørgsmålstegn ved de helheder, der eksisterer. Vi skal se på, hvilken folkeskole vi ønsker, og her drukner debatten tit i løn og arbejdstid'.

Trine Barfod siger, at hun da selvfølgelig gerne vil have en million kroner i løn, men hvis lønnen var så vigtig for hende, ville hun nok have valgt et andet job end lærerjobbet.

'Nogle skal tale om løn og arbejdstid og arbejde for, at det er i orden, så kan andre arbejde med noget kreativt imens, for eksempel for at skabe et nyt støttecenter på skolen. Solidariteten blandt kollegerne er vigtig, og den får man ved at arbejde for løn og arbejdstid. Også udadtil betyder det noget. Folk ser de 26 undervisningstimer, en lærer har, men en lærer har en 40-timers arbejdsuge, og det skal frem i lyset'.

Enkle budskaber

Trine Barfod kalder arbejdet med lærernes professionsidealer for forbilledligt.

'Man laver nogle udsagn, og det er fint. For verden er enkel. Så kan nogle sige, at det er forenklet, og at det kunne de have sagt på en halv time, det behøver vel ikke at tage så lang tid. Måske - men de sagde det ikke. Det var ikke dem, der kom frem til de udsagn. Jeg tror, det er noget, vi kan bruge'.

'Jeg vil have ansvaret for medopdragelsen af de unge, og så vil jeg sige til forældrene, at de må stole på min professionalisme. Naturligvis skal vi passe på, at budskaberne ikke bliver for enkle. Min generation læser ikke meget, så der er en risiko for forenklede budskaber, men det må vi passe på med'.

Spyt ud om fagforeningen

Hvad forventer du dig af dit arbejde? Hvem skal forhandle din løn? Hører fagforeninger en dunkel fortid til?

Unge fra 22 til og med 29 år har lejlighed til at svare på spørgsmål om deres syn på fagforeningen i en undersøgelse, som Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) netop har sat i værk. Undersøgelsen finder sted på nettet på hjemmesiden www.ftf.dk/ung og er i gang fra 5. til 21. april.

FTF er hovedorganisation for blandt andre lærerne, så omkring 400 medlemmer af Danmarks Lærerforening vil modtage et brev om at deltage i undersøgelsen. De er valgt ud for at give FTF et repræsentativt billede af de unges meninger fra de 23 tilsluttede organisationer i FTF. Men alle i aldersgruppen 22-29 år kan deltage i undersøgelsen, der også lokker med præmier som et weekendophold i London, restaurantbesøg og gavekort til cd'ere.

Fremadrettet ungdomspolitik

Hovedstyrelsen pålægges - på baggrund af Udviklingsprojektets afrapportering - at udvikle en aktiv og fremadrettet ungdomspolitik, der sikrer generationsskiftet på skolerne og i det fagpolitiske arbejde. Ungdomspolitikken skal blandt andet indeholde målsætninger om inddragelse og rekruttering af yngre medlemmer i foreningens arbejde, Lærerstuderendes Landskreds' placering og indflydelse i foreningen samt unge læreres vilkår. Ungdomspolitikken indarbejdes som et selvstændigt afsnit i foreningens Princip- og Arbejdsprogram.

DLF holder konference med emnet ungdomspolitik den 23. til 25. april.

Kongresvedtagelse fra DLFs kongres i 2001