Rådet for Børns Læring

I dag starter eleverne i skole tre gange på halvandet år, først før-skole-sfo'en, så børnehaveklassen og så 1. klasse. Det skal være slut med børnehaveklassen som et isoleret år med særlige voksne, mener Rådet for Børns Lærings formandskab.
I dag starter eleverne i skole tre gange på halvandet år, først før-skole-sfo'en, så børnehaveklassen og så 1. klasse. Det skal være slut med børnehaveklassen som et isoleret år med særlige voksne, mener Rådet for Børns Lærings formandskab.

Skolevismænd vil gøre op med børnehaveklassen som isoleret år

Færre fag, færre voksne, færre skift og ingen før-sfo. Sådan vil formandskabet Rådet for Børns Læring give børn en bedre skolestart. 

Publiceret Senest opdateret

Fem-seks-årige danske børn starter i skole tre gange. Først i løbet af foråret, når de kommer i  ’førskole-sfo’, hvor de som ældste børn i børnehaven bliver sendt videre, så der er plads til de ældste vuggestuebørn i børnehaven. Så når de starter i børnehaveklasse og er der i ét år, før de så skal starte i skole i 1. klasse. 

Når vi skal give børn en god og blød skolestart, gør vi det altså med mange skift og  overgange. Og det vil skolevismændene i formandskabet for Rådet for Børns Læring gøre op med. På en konference i dag præsenterer formandskabet sine anbefalinger til ministeren. Blandt andet:

Formandskabet for Rådet for Børns Læring

• Else Sommer (formand)

• Helle Bjerg

• Marco Damgaard

• Mads Meier Jæger

• Nanna Lohman

• Anette Lykke

• Jens-Peter Thomsen

  • At elever kun starter i skole én gang. Det betyder, at en isoleret førskole-SFO og en isoleret børnehaveklasse skal afskaffes.
  • At reducere antallet af fag og læringsmål i indskolingen for at muliggøre, at der lokalt skabes et sammenhængende fagligt indhold med plads til mere fordybelse og praksisfaglighed i fagene.
  • At skabe mulighed for mere gennemgående lærere og pædagoger i hele indskolingen ved permanent at afskaffe kravet om fuld kompetencedækning i indskolingen.
  • At kommunalbestyrelserne i dialog med forvaltningen og skoleledelsen sikrer, at børnene oplever flere gennemgående voksne, og at der i indskolingen lægges et solidt fundament for trygge børnefællesskaber og bedre inklusion. Dette skal ske ved, at der indføres et gennemgående voksenteam fra første skoledag gennem hele indskolingen bestående af lærere og pædagoger.
  • Hvad sker med børnehaveklasselederne?

    Det ministerudpegede formandskab vil altså gøre op med børnehaveklassen som et selvstændigt et-årigt forløb. 

    Men i sin årsberetning understreger de syv formænd, at det ikke betyder et farvel til børnehaveklasselederne - men måske til deres navn:

    "Børnehaveklasselederne skal naturligvis også være en del af den nye samlede indskoling, men selve betegnelsen signalerer en kompetence, der kun bruges i et enkelt år. Det er en vigtig del af vores anbefalinger, at indskolingen organiseres med gennemgående voksne. Børnehaveklasselederne har betydelige kompetencer til at være en del af det gennemgående team ikke blot i ét enkelt år af indskolingen, men i hele indskolingen. I formandskabet mener vi desuden, at man skal bevare det formål, man har med børnehaveklassen. Den fordybelse, praksisfaglighed og leg, der er plads

    til i børnehaveklassen, skal trækkes med ind i hele indskolingen". 

    Skolevismændene glæder sig over, at regeringens folkeskoleudspil vil gøre op med kravet om fuld komptencedækning, altså at alle timer varetages af lærere, der er uddannet i det fag, der står på skemaet. 

    I indskolingen mener de, at det såkaldte få-lærer-princip er vigtigere, altså at eleverne møder færre voksne i løbet af dagen til gavn for relationsopbygningen mellem elev og lærer.

    Til gengæld er formandskabet imod planerne om at skrue ned for timetallet i indskolingen: 

    "Vi skal ikke have mindre skole eller mindre læring. Vi skal i stedet udvikle kvaliteten, skabe mere ro og kontinuitet. Med kontinuitet mener vi bl.a., at der skal ske en forenkling af fagrækken, så eleverne ikke oplever for mange skift mellem fagene".

    "Vi mener, at skolerne skal have større frihed til at tænke fag i sammenhæng, hvilket kræver, at politikerne ikke kun forholder sig til timetallet, men også fagrækken (antal forskellige fag) og antallet af læringsmål i indskolingen for at mulig­gøre, at der lokalt kan skabes et sammenhængende fagligt indhold med plads til fordybelse og praksisfaglighed. En reduceret fagrække skal give plads til at brede fagenes indhold ud lokalt, så der bliver mere plads til praksisfaglighed og fordybelse".

    DLF: Børnehaveklassen har en værdi i sig selv 

    I Rådet for Børns Læring sidder repræsentanter for skolens interessenter. Det er formandskabet, der skriver årsberetningen og anbefalingerne, men på et efterfølgende rådsmøde har medlemmerne givet deres kommentarer med på vejen.

     

    Danmarks Lærerforening påpeger i sin kommentar, at skiftene fra indskoling til mellemtrin og mellemtrin til udsko­ling også er store skift. DLF påpeger også, at børnehaveklassen har en vigtig betydning i sig selv. 

    Lærerforeningen er enig i, at vi ikke skal have en isoleret børnehaveklasse, men "formålet med børnehaveklassen skal bevares, herunder at der ikke undervises i fag", og så er DLF uenig i, at fagrækken skal reduceres. 

    Skole og Forældre er overordnet enig i formandskabets anbefalinger, herunder at børnene kun skal starte i skole én gang og understreger, at børnehaveklassen ikke bør blive en ”0. klasse”.

    "Børnehaveklassen bør ses som en brobygning til 1. klasse, og med en integreret børnehaveklasse kan der være en risiko for, at børnehaveklassen bliver ”skoleficeret”. Børnehaveklassen skal give endnu mere plads til leg, og der skal være nogle andre forventninger til børnene i børnehaveklassen".

Powered by Labrador CMS