Der er større risiko for mistrivsel blandt de børn, som ikke er fyldt seks år, når de starter i førskolen, viser ny undersøgelse
Der er større risiko for mistrivsel blandt de børn, som ikke er fyldt seks år, når de starter i førskolen, viser ny undersøgelse

Ny undersøgelse: Førskole kan give mistrivsel i børnehaveklassen

To ud af tre børn begynder på skolen i foråret inden børnehaveklassestarten. Det skulle give bedre sammenhæng mellem skole og børnehave. Men en ny undersøgelse viser, at særligt de små børn mistrives. Børnehaveklasseledernes formand er ikke overrasket. ”Det er en rodet ordning”, siger hun.

Publiceret Senest opdateret

Et stigende antal kommuner rykker børnehavebørn til førskole i løbet af foråret, inden de begynder i børnehaveklassen. Nogle i maj eller juni, andre allerede i februar. Argumenterne har været, at det skaber kontinuitet mellem børnehaven og skolen, men der har ikke været den store viden om, hvilken effekt det faktisk har, og de tilbud, som børnene kommer til, er af meget varierende kvalitet fra kommune til kommune. Derfor har Vive nu gennemført en undersøgelse af effekten af tilbuddene, og den viser andre konsekvenser.

”Børns deltagelse i førskole har en negativ betydning for deres trivsel i 0. klasse. Det kommer til udtryk ved, at børn, der har gået i førskole, har lidt højere mistrivsel i 0. klasse, end børn, som ikke har gået i førskoletilbud - mistrivslen stiger med to procent”, fortæller de to forskere bag undersøgelsen ph.d. cand.scient.soc. Vibeke Myrup Jensen og cand. polit Anne Toft Hansen.

I analysen har forskerne set på oplysninger fra 160.000 børn, som begyndte i børnehaveklasse mellem 2017 og 2020. 62 procent af børnene i startede i førskoletilbud, og den negative effekt rammer i ligeså høj grad piger, som drenge og etnicitet og forældres uddannelsesniveau har heller ingen påvirkning. Det har til gengæld børnenes alder.

”Børn på seks år eller ældre ved skolestart påvirkes lidt mindre negativt af overgang til førskole end børn, som er yngre end seks år. Det ser vi ved, at de har mindre mistrivsel og lidt højere selvtillid”, fortæller forskerne.

Det er usikkert, hvad børnene møder

Resultaterne overrasker på ingen måde formand for Børnehaveklasseforeningen Marianne Giannini, for hun har fået samme melding fra medlemmer af foreningen flere steder i landet.

”Det giver god mening at få overgangen til at hænge godt sammen, og det er der også gode eksempler på, at man gør – uanset om man laver førskole eller bare samarbejder med børnehaven på den anden side af vejen. Men det kræver, at det er ordnede forhold, hvor man for eksempel kører videre med børnehavelærerplanerne og har en plan for, hvad man vil bruge det til”.

Men hun hører, at det flere steder er meget usikkert, hvad børnene møder på skolerne, for der er jo ikke et planlagt forløb for førskole, og dem der tager imod børnene er ofte ikke uddannet til lige præcis det og har ikke nogen plan at støtte sig op ad.

Flere penge til udskudt skolestart

At det er sværere jo yngre børnene er, giver også god mening for børnehaveklasseledernes formand.

”Vi ved jo, at der er mange børn, der ikke er parate socialt til at starte i skole, så er det jo helt tosset at starte endnu tidligere”, siger Marianne Giannini.

Derfor glæder hun sige også over, at regeringen og et politiske flertal er blevet enige om afsætte 200 millioner til udskudt skolestart. Det skal give de økonomiske rammer for, at flere børn, der af trivsels- eller faglige årsager har behov for at starte senere i skole, kan fortsætte et ekstra år i børnehaven.

”Der er mange børn, der starter for tidligt, fordi de ikke kan få udskudt skolestarten. Det er ikke meningen, at det skal være en så slidsom affære at starte i skole, at man knækker, før man er kommet i gang. Som jeg oplever det, er det aldrig i forhold til det faglige, at behovet for at udskyde findes. Det handler om det sociale, og det man skal kunne, når man starter i børnehaveklassen – vente på tur, indgå i aktiviteter, man ikke selv har valgt og så videre”.

Powered by Labrador CMS