”Jeg er rigtig ked af at høre, at regeringen vil forlænge fraværsstraffen”.

Sådan lyder det fra skoleledernes formand Claus Hjortdal. 

Ghettopakken

Regeringen: Fraværsstraf og sprogprøver skal fortsætte

Med et lovforslag, der netop er sendt i høring, lægger flertalsregeringen op til, at muligheden for at tage børnechecken fra forældre, hvis deres barn har mere end 15 procent fravær, skal fortsætte.

En mulighed, der i skoleåret 2022/2023 blev brugt 624 gange, og som forskere i sidste års evaluering konkluderede har meget lille effekt og rammer socialt skævt.

”Der er mange forskellige årsager til fravær, som man kan gøre noget ved på alle mulige måder. Børn og familier skal ikke straffes på grund af fravær og skolevægring, heller ikke økonomisk”, siger Claus Hjortdal.

Ministeren var også bekymret

Fraværsstraffen er en del af den såkaldte ghettopakke, der blev vedtaget i 2018 af blandt andet Socialdemokratiet med det erklærede formål at modvirke dannelse af parallelsamfund.

Siden har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) dog udtrykt bekymring for, at fraværsstraffen ikke virker efter hensigten, og at den rammer i forvejen økonomisk udsatte familier. I et samråd i maj sagde ministeren for eksempel:

”Jeg har ikke noget imod sanktioner. Jeg har egentlig heller ikke noget imod økonomiske sanktioner. Men det skal være sanktioner, familier kan reagere på. Jeg kan godt være i tvivl om, de er i stand til at reagere på det”.

S har ændret holdning: Børne-checken tages fra de forkerte

Også i den officielle evalueringsrapport konkluderer Vive – Det Nationale center for Velfærdsforskning blandt andet, at loven rammer socialt skævt, at håndhævelsen er forbundet med store administrative byrder, og at kommunerne har brugt den nye straf meget forskelligt.

Radikale og SF: Skadelig symbolpolitik

I SF er undervisningsordfører Sigurd Agersnap uforstående over for regeringens beslutning.

”Fraværsstraffen rammer socialt skævt og har ikke den effekt, at eleverne kommer i skole, men at den fattiggør nogle familier. Når man er på kanten af samfundet og bliver skubbet til, så ryger man udover kanten, og det er det, der sker her”.

Især når man tager ministerens tidligere udmelding fra samrådet i maj i betragtning, bliver beslutningen mærkværdig, siger Sigurd Agersnap.

”Jeg er enig i det, ministeren sagde på det samråd, og derfor håber jeg da virkelig, at Tesfaye trækker nødbremsen på de her forslag”.

Lotte Rod, der er skoleordfører i Radikale Venstre, forstår heller ikke, at regeringen har valgt at fortsætte ordningen. Det samme gælder ordningen med sprogprøver i børnehaveklassen, der formentlig også bliver gjort permanent, hvis regeringens lovforslag – som der er politisk flertal for – står til troende.

”Børn og familier skal hjælpes, ikke straffes. Vi vil af med sprogprøver og straf. Jeg forstår ikke, at regeringen ikke vil lave det om. Lærerne har været meget tydelige om, at det går udover forholdet mellem lærerne og familierne”.

Og det er Sigurd Agersnap enig i:

”At regeringen kan ignorere rapporterne på den måde siger mig, at der er tale om symbolpolitik, og at regeringen bare er optaget af at signalere, at der er hårde konsekvenser og straffe i Danmark. Men det hjælper ikke eleverne, tværtimod er ordningerne skadelige”.

"Det her er et politisk signal"

Sprogprøverne bliver gennemført i børnehaveklasser i udsatte områder og afgør, om børnene dumper børnehaveklassen på grund af for dårligt sprog, eller om de går videre.

Sprogprøver: Alt for uens bedømmelse afgør, om børn skal gå børnehaveklassen om

En evaluering sidste år konkluderede dog, at sprogprøverne ingen gavnlig effekt har haft på elevernes sproglige udvikling og trivsel. Årsagen er, vurderer forskerne bag evalueringen, metodiske problemer med afviklingen af prøverne. Samt at det kan gå ud over et barns trivsel at dumpe og ikke få lov at følges med sine klassekammerater videre.

For Claus Hjortdal er det direkte bekymrende, at regeringen ser bort fra rapporten og fortsætter sprogprøverne.

”Staten skal ikke bestemme, hvilke børnehaveklassebørn der skal dumpe. Der kan være fine årsager til at lade et barn gå børnehaveklassen om, men det kan lærer, barn og forældre fint finde ud af selv. Det bekymrer mig, at politikerne ser ud til at være helt ligeglade med effekten i skolen. Ingen børn har gavn i test i børnehaveklassen. Det her er bare et politisk signal”, siger skolelederformanden.

Han ville ønske, at man kiggede på evalueringen og tog sin beslutning ud fra det.

”Der er udmærkede elementer i sprogtesten, som også kan give indikationer på, hvordan man kan videreudvikle barnets sprog i undervisningen. Så man kunne lære af de gode erfaringer. Hvis politikerne så bare rent faktisk havde taget stilling til, hvordan prøverne virker derude”.

”Der er en kedelig politisk tendens til at ville gøre nogle børn forkerte over for andre. Det er det, vi ser her, og det mener jeg er helt forkert”, slutter Claus Hjortdal.

Folkeskolen forsøger at få en kommentar fra undervisningsministeren.