Musiklærer og master i pædagogik Trine Baggesen Klitgaard trækker i en hvid kittel og paryk, når hun skal undervise Havrehedskolens elever i livsmestringsstrategier som karakteren Professor Skolesmart.
Musiklærer og master i pædagogik Trine Baggesen Klitgaard trækker i en hvid kittel og paryk, når hun skal undervise Havrehedskolens elever i livsmestringsstrategier som karakteren Professor Skolesmart.

"Jeg var klar til at give op"

Efter en voldsom oplevelse opfandt nordfynsk musiklærer et trivselssystem til pressede elever. Indsatsen starter allerede før skolestart.

Publiceret Senest opdateret

Amyglia” siger en lys drengestemme prøvende et sted fra gruppen af fem-seks-årige børn, der sidder på det grå gulv.

“Det er rigtigt”, lyder svaret begejstret og lettere løgnagtigt fra professoren. “A-MYG-DA-LA!”

Den begejstrede stemme tilhører Trine Baggesen Klitgaard. Hun underviser til dagligt i musik og kristendomskundskab på Havrehedskolen på Nordfyn. Men i dag er hun trukket i en hvid lidt krøllet kittel med et en-krone-stort hul under den ene lomme, en lysblond skæv paryk og ikke mindre end fire par briller. Hun besøger nemlig skolens kommende børnehaveklassebørn som karakteren Professor Skolesmart. Mellem hænderne holder hun en lyseblå plastikhjerne. Hun fortæller børnene på gulvet om det sted i hjernen, hvor trangen til at angribe eller flygte opstår, og om, hvordan man kan få styr på impulser og følelser.

Professor Skolesmart er frontfiguren i et pædagogisk projekt på Havrehedskolen, som Trine Baggesen Klitgaard startede tilbage i efteråret 2017 med opbakning fra skolen. Med udgangspunkt i trivselspsykologi forsøger skolen at give eleverne nogle mentale værktøjer, der kan øge deres trivsel, modstandskraft og i sidste ende læring.

“Jo længere tid, jeg har været lærer, jo mere går det op for mig, at hvis man ikke er i trivsel, kan man heller ikke lære noget”, siger Trine Baggesen Klitgaard, der har været lærer i 22 år.

Derfor fokuserer Professor Skolesmart på syv kompetencer, som eleverne skal hjælpes til at udvikle: Selvkontrol, engagement, vedholdenhed, social intelligens, taknemmelighed, optimisme og nysgerrighed. Med støtte fra Egmontfonden har Trine Baggesen Klitgaard udviklet en hjemmeside med gratis videoer, øvelse og arbejdsbøger målrettet til børn fra fire til ti år. Hun har sågar startet en brevkasse, hvor forældre kan stille spørgsmål til Professor Skolesmart.

Inspireret af amerikanske udsatte børn

Den psykologiske model er inspireret af positiv psykologi. De syv trin bliver kaldt trædesten i Professor Skolesmarts terminologi, og både systemet og begreberne stammer fra et amerikansk projekt for udsatte børn, hvor fremgangsmåden viste gode resultater, fortæller Trine Baggesen Klitgaard. Ifølge hende er systemet også blevet brugt på Løkkefondens sommerlejre for fagligt udfordrede drenge i 7.-8. Klasse.

“Men hvorfor ikke starte længe før?” spørger hun retorisk,

Projekt skolesmart

Projekt Skolesmart er en ny slags børne-vaccine, hvor det mentale immunsystem forberedes på at møde modgang og håndtere stress.

Sådan skriver Trine Baggesen Klitgaard på projektets hjemmeside.


Projekt Skolesmart skal give børn fra 4-10 år:

  • Viden om hvordan man får det godt og klarer modgang
  • Gode relationer til voksne og kammerater
  • En oplevelse af at overgange og skift er overkommelige

Kilde: skolesmart.com

Hvorfor skal man først starte det, når børnene er ved at ryge ud over kanten?”.

De sidste tre måneder har Trine Baggesen Klitgaard og pædagogkollegerne i førskolen derfor afprøvet læringsforløbet på de elever, der endnu ikke er startet i skole for alvor. Og når børnene starter i skole til august, kommer forældrene også på skolebænken, fortæller hun.

Startede med dreng, der spyttede og sparkede

Trine Baggesen Klitgaard har været optaget af elevernes trivsel og modstandskraft i mange år.

I efteråret 2015, da hun arbejdede som lærer på en anden skole, skete der noget afgørende, der satte hende på sporet at den positive psykologi.

“Det var en svær tid, hvor jeg ikke kunne lykkes fagligt, fordi der var en dreng i min 1.- klasse, der var udadreagerende. Der var flere situationer, hvor han spyttede og sparkede og slog på mig, imens de andre børn så på det. Det var helt uforudsigeligt, og han kaldte mig de forfærdeligste ting”, fortæller Trine Baggesen Klitgaard.

Lige meget, hvad hun forsøgte sig med, lykkedes det ikke at få drengen til at ændre adfærd. Stemningen på skolen var presset, husker Trine Baggesen Klitgaard. Der var flere børn, der mistrivedes, og lærerne løb enormt stærkt for få at tingene til at hænge sammen. Derfor var der heller ikke meget hjælp at hente hos kollegaerne.

Dér begyndte jeg bare at græde. Jeg blev klar over, at dét her ville der komme mere af.

Trine Baggesen Klitgaard, trivselskoordinator og lærer på Havrehedskolen

En dag kort før efterårsferien 2015 sidder Trine Baggesen Klitgaard i et af skolens fælles forberedelseslokaler. Det er et tidligere klasselokale, hvor der er stillet computerskærme op langs væggene, og der sidder lærere ved ret mange af computerne, husker Trine Baggesen Klitgaard. Foran hende ligger flere arbejdsskadeanmeldelser, som hun har printet og er i gang med udfylde. I skemaerne skal hun krydse af, om hun har søvnproblemer og hjertebanken og den slags kropslige reaktioner, som følge af sine konfrontationer med den udadreagerende dreng i 1. klasse. Ifølge Trine Baggesen Klitgaard kan hun sætte kryds ved stort set alle sammen.

Der begyndte jeg bare at græde. Jeg blev klar over, at dét her ville der kun komme mere af. Der var ligesom ikke noget lys for enden af tunnelen, og jeg syntes ikke, at jeg kunne gøre noget ved det - og slet ikke alene”, fortæller hun.

Professor Skolesmart bruger rekvisitter for at hjælpe førskoleleverne på Havrehedskolen med at huske de syv trædesten, der hver især også har deres eget håndtegn.
Professor Skolesmart bruger rekvisitter for at hjælpe førskoleleverne på Havrehedskolen med at huske de syv trædesten, der hver især også har deres eget håndtegn.

Kort forinden havde Trine Baggesen Klitgaard stået på et forældremøde og fortalt forældrene, at hun gik meget op i trivsel, og at det skulle være trygt og rart at gå i skole.

Men det var ikke dét, jeg kunne levere, og det kunne jeg ikke stå på mål for. Jeg var klar til at give op, og sige, at jeg ikke skulle være lærer mere, fortæller hun.

Hun gik til sin daværende leder, der spurgte, hvordan hun kunne hjælpe Trine Baggesen Klitgaard med at blive mere robust. Ikke et specielt brugbart spørgsmål i Trine Baggesens situation, vurderede hun.

Mytedræber: Man skal ikke være lavet af teflon

Situationen førte til, at Trine Baggesen Klitgaard startede på Havrehedskolen i december 2015, og allerede i efteråret 2016 begyndte hun på en masteruddannelse i positiv psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet. I forbindelse med de første modulopgaver på masteruddannelsen voksede idéen til Professor Skolesmart-projektet, og undervisningsmaterialet udviklede og testede hun i forbindelse med den afsluttende opgave på uddannelsen.

Med et mere omfattende kendskab til positiv psykologi, vil hun i dag gerne korrigere en opfattelse, som hun mener er en udbredt misforståelse. Nemlig at positiv psykologi handler om at hanke op i sig selv.

“Positiv psykologi og resiliens handler ikke om, at man skal være lavet at teflon og kunne holde til det hele selv. Det handler om at turde komme med sin sårbarhed til andre og om at kunne hjælpe hinanden", siger hun og fortæller, at fagfolk i højere grad i dag taler om resiliens i fællesskaber fremfor resiliens hos personer.

”Jeg kan faktisk ikke forestille mig et mere meningsfuldt job”

På Havrehedskolen er Trine Baggesen Klitgaards tid delt nogenlunde ligeligt mellem rollen som underviser og såkaldt trivselskoordinator. Med en masteruddannelse i rygsækken kunne hun i princippet lægge undervisningsjobbet bag sig og søge andre veje, men for den 46-årige musik- og kristendomsunderviser betyder det meget også at have tid med eleverne, fortæller hun.

”Jeg elsker at være lærer. Det der med at give glæden ved musikken videre og at lære børnene om de syv trædesten giver enormt meget mening for mig, siger hun og tilføjer,

”Jeg kan faktisk ikke forestille mig et mere meningsfuldt job.”

Materiale

Skolesmart er et system med syv trin, der hver skal styrke et konkret karaktertræk hos eleverne.

  • De syv karaktertræk er Selvstyring, Engagement, Vedholdenhed, Social intelligens, Taknemmelighed, Optimisme og Nysgerrighed.
  • Evnerne trænes i både børnehuse, førskole og indskoling, og på skolesmart.com kan man finde gratis undervisningsmateriale til 4-10-årige elever, læringsvideoer og en trivselsbrevkasse til forældre.

Selvom Trine Baggesen Klitgaard har værktøjskassen fuld af teorier og erfaringer, der burde kunne håndtere de fleste børn og få dem til at trives, går det ”også bare galt for mig nogle gange”, forsikrer hun.

Fordi jeg har videreuddannet mig, har jeg lyst til at bruge de her kompetencer, men det er også vigtigt at være på gulvet og mærke børnene og opleve, at selvom man tror, at man ved alt muligt, kan det godt gå galt alligevel”.

Mistrivslen er alvorlig

Professor Skolesmart er sat i verden for at gøre overgangen fra daginstitution til skole bedre for både børn og lærere. Men kernen i projektet er, at børnene lærer at håndtere modgang og kriser. Noget der ifølge Trine Baggesen Klitgaard bliver stadigt mere aktuelt.

”Vi ser flere og flere børn, som har angst og depression og stress, og som har svært ved at håndtere, at man som menneske somme tider ikke lykkes, og at man bliver afvist eller laver fejl.”

Hun henviser til Sundhedsstyrelsens seneste kortlægning af danskernes sundhed, der viser, at knap 53 procent af de unge piger mellem 16-24 år føler sig stressede.

Det er godt nok alvorligt, hvis den mentale sundhed fortsætter på den måde, som vi har set det indtil nu”, siger Trine Baggesen Klitgaard. Hun mener, at en tidlig indsats betyder meget for elevernes videre liv.

”Vi ved, at noget af det vigtigste, hvis man skal klare sig godt i livet, er ens evne til at have kontrol over sine handlinger og ikke lade sig styre af sine følelser og lyster, og det er netop en af de evner, som de syv trædesten skal træne hos børnene fra de er helt små.

Fungerer både forebyggende og helbredende

Det kan måske lyde meget fint med en tidlig indsats, men giver de syv trædesten mening, hvis man arbejder på en skole med mange børn i mistrivsel?

”Hvis lærerne er så pressede, at de ligger ned, er det som benzin på bålet, hvis du beder dem om at skulle gøre endnu mere, svarer Trine Baggesen Klitgaard og understreger, at Professor Skolesmart er forebyggende og beregnet til fire til ti-årige børn.

Pædagogerne i førskolen er blevet oplært i Skolesmart-systemet. De har brugt månederne før sommerferien til at lære børnene de syv kompetencer, der gerne skulle skabe en bedre skolestart for både elever, lærere og forældre. Professor Skolesmart er en karakter i undervisningsmaterialet, og her møder børnene for første gang "professoren" live.
Pædagogerne i førskolen er blevet oplært i Skolesmart-systemet. De har brugt månederne før sommerferien til at lære børnene de syv kompetencer, der gerne skulle skabe en bedre skolestart for både elever, lærere og forældre. Professor Skolesmart er en karakter i undervisningsmaterialet, og her møder børnene for første gang "professoren" live.

På Havrehedskolen er hun ofte sparringspartner for lærere, der har udfordringer med et barn, fortæller hun og tilføjer,

Jeg har oplevet, at når børnene lærer om amygdala for eksempel og om, hvad fællesskab betyder, så sætter det også nogle tanker i gang. Og på den måde oplever jeg, at de syv trædesten kan bruges både forebyggende men også til at ændre dårlige mønstre og usunde tanker”.

Jeg ville ønske, at han havde fået hjælp før”

Allerede midtvejs i sin masteruddannelse præsenterede Trine Baggesen Klitgaard sine tanker om de syv trædesten for sine kollegaer på Havrehedskolen.

Det var før Professor Skolesmart, videoerne og undervisningsmaterialet, og de første til at tage konceptet til sig var skolens pædagoger, fortæller hun. Det betød, at pædagogerne pludselig fik et fælles sprog, når de for eksempel skulle tale med børn, der var vrede eller kede af det. Og netop dét sprog, ville Trine Baggesen Klitgaard ønske, at hun havde haft dengang i 2015.

Når man spørger, hvad hun ville stille op med den udadreagerende dreng i 1. klasse i dag, svarer hun.

Solcellebatteriet skal gøre det nemmere for eleverne at forstå, hvorfor det er vigtigt at lade sin energi op, så man er forberedt, når verden går én imod.
Solcellebatteriet skal gøre det nemmere for eleverne at forstå, hvorfor det er vigtigt at lade sin energi op, så man er forberedt, når verden går én imod.

”I dag ville jeg nok have forsøgt at snakke mere med ham i fredstid”, altså når konflikten er nedtrappet og barnet ikke er så ophidset. ”Men jeg havde ikke den viden. Jeg troede, at hvis jeg var tydelig nok, så ville han nok stoppe. Men han var jo i affekt”, reflekterer hun.

Hun erkender, at der altid vil være nogle elever, der har bedst af at blive visiteret et andet sted hen.

”Men vi har jo en inklusionsopgave, som vi skal løse. Og det kan vi også godt et godt stykke hen ad vejen”, siger hun og vender tilbage til drengen.

Jeg ville ønske, at han havde fået hjælp før. For eksempel i børnehaven. Han var så presset, da jeg mødte ham, at jeg ikke kunne få ham til at fungere i en almindelig klasse.”

Når børnene om lidt starter i børnehaveklasse, skal deres forældre også møde Professor Skolesmart, og i løbet af året skal Trine Baggesen Klitgaard afholde workshop på flere af distriktets børnehaver.

Personligt drømmer hun om, at de syv trædesten kan blive rullet ud i hele Nordfyns kommune, og måske endda i hele landet, hvis hun skal drømme stort.

Powered by Labrador CMS