I år er første år med obligatoriske sprogprøver i børnehaveklasserne på 40 skoler. Men på grund af nedlukningen af skolerne modtager de fleste elever ikke den sprogstimulering, de har krav på.
I år er første år med obligatoriske sprogprøver i børnehaveklasserne på 40 skoler. Men på grund af nedlukningen af skolerne modtager de fleste elever ikke den sprogstimulering, de har krav på.

Forsker: Sprogprøven bør ikke stå alene

Sårbare elever i 0. klasse kan komme i klemme, fordi de ikke modtager sprogstimulering under coronakrisen. Skoleledere bør derfor ikke lægge for stor vægt på sprogprøven i børnehaveklassen, advarer lektor.

Publiceret

SPROGPRØVER I 0. KLASSE

Sprogprøverne skal styrke elevernes sproglige forudsætninger forat få et godt udbytte af deres skolegang. I 0. klasse testeselevernes sproglige kompetencer kombineret med en målrettetsprogstimulerende indsats for elever, som ikke bliver vurderetsprogparate. Når eleven er vurderet sprogparat, behøver denne ikkelængere at deltage i sprogstimulering og sprogprøver.

• Første obligatoriske sprogprøveforsøg skal gennemføres iforbindelse med undervisningens påbegyndelse.

• Andet obligatoriske sprogprøveforsøg skal gennemføres ifebruar måned.

• Tredje obligatoriske sprogprøveforsøg skal gennemføresumiddelbart inden skoleårets afslutning.

• Fjerde frivillige sprogprøveforsøg gennemføres, inden 1.klasse begynder (efter tilbud om sommerskole i sommerferien).

Som forberedelse til det fjerde sprogprøveforsøg skal elevensforældre tilbydes, at eleven mod betaling kan deltage i frivilligundervisning i sommerferien. Hvis eleven ikke vurderes at væresprogparat efter tredje obligatoriske eller fjerde frivilligesprogprøveforsøg, kan eleven som udgangspunkt ikke rykke op i 1.klasse. En elev kan dog kun gå børnehaveklassen om én gang.

Kilde: uvm.dk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Børnehaveklasseelever på 40 skoler skal i dette skoleår gennem flere sprogprøver og sprogstimulering for første gang. Klarer de ikke prøverne, kan de som udgangspunkt ikke rykke op i 1. klasse. Men nu minder en af forskerne bag sprogprøverne om, at i år ikke er et normalt undervisningsår på grund af coronapandemien. Landets skoler har været lukket, og det bør skolelederne tage hensyn til.

»Der er krav om, at børnene får hjælp og sprogstimulering i løbet af skoleåret. Det gør de fleste ikke lige nu. Der er virkelig nogle børn, der kan komme i klemme«, siger Laila Kjærbæk, lektor på Syddansk Universitets Institut for Sprog og Kommunikation.

»Jeg har kun hørt om Tingbjerg Skole, hvor de gør noget aktivt for de her børn. Man må finde ud af at sikre eleverne den nødvendige og lovbestemte sprogstimulering, sådan som Tingbjerg Skole forsøger at gøre, for det modsatte kan få alt for store konsekvenser for børnene både nu og i fremtiden«, siger Laila Kjærbæk.

Skoleleder: Loven skal følges

Tingbjerg Skole i Københavns Kommune har besluttet at indkalde tolv ikkesprogparate elever i børnehaveklassen til tre timers daglig sprogstimulering som nødundervisning, mens skolen er lukket på grund af coronakrisen. De tolv elever har ikke bestået årets to første sprogtest. Skoleleder på Tingbjerg Skole Marco Damgaard har indkaldt dem, fordi »det rent fagligt nok ikke ville have nogen positiv effekt, at de er derhjemme, hvor de i forvejen har svært ved at blive sprogligt stimuleret«. Han er enig i, at sprogprøverne ikke bør stå alene.

»Jeg er kæmpe fortaler for sprogstimulering og sprogvurdering. Men jeg er imod, at man tester børn og kan dumpe dem i børnehaveklassen. Vi kommer til at vurdere alle børn, også selv om de gennem alle test ikke vil være sprogparate. Der kan være andre grunde end de sproglige til, at et barn ikke klarer testen«, siger han og kommer med to eksempler: »Det kan handle om, at barnet er autist. Så vil det ikke give mening, at barnet skal gå klassen om. Eller hvis barnet er startet fra et meget lavt niveau og har en god sproglig progression, så kan det indhentes i 1. klasse«.

Men han understreger, at det vil være få tilfælde, hvor elever, der ikke har bestået sprogprøverne, begynder i 1. klasse.

»Som jeg har læst lovgivningen, er det mere undtagelsen end reglen. Jeg tror, at både min forvaltning og ministeriet vil reagere kraftigt, hvis alle elever, som er dumpet, går videre. Det er kun i helt særlige tilfælde, vi kan beslutte noget andet«, siger han.

Derfor så Marco Damgaard gerne, at loven blev ændret.

»Det burde være sådan, at vi arbejder systematisk med sprogstimulering og sprogvurdering, men at det er skolelederen, som i tæt samarbejde med lærere og forældre vurderer, om barnet er klar til at gå videre eller ej. Før loven gjorde vi det ud fra et helhedsperspektiv. Man så på modenhed og det sociale. Det har ændret sig med loven. Men altså kun for nogle skoler. Alle de andre skoler gør, som vi plejede at gøre«, siger han og henviser til, at loven om sprogprøver kun gælder for skolerne på ministeriets liste.

Formand for skolelederne Claus Hjortdal håber, at skolelederne på de 40 skoler tager flere hensyn end sprogprøverne, når de skal vurdere, om en elev kan fortsætte i 1. klasse.

»Jeg går ud fra, at de bruger deres sunde fornuft. Der skal stadig en vurdering til«, siger han.

Powered by Labrador CMS