Anmeldelse

Kort & godt om leg

Kort og rigtig godt om leg

Hvorfor det godt må være farligt at lege - og mange andre spørgsmål - besvares i denne rigtig gode bog om leg, der kan læses af alle, der interesserer sig for og beskæftiger sig med børns liv, leg og læring.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En gang imellem er det enormt befriende at få en bog mellem hænderne, hvor læsningen bare flyder, og sproget er levende og letforståeligt, også ved første læsning. Sådan har jeg det med ”Kort & godt om leg”.

Fakta:

Titel: Kort & godt om leg

Forfatter: Ditte Alexandra Winther-Lindqvist

Pris: 225

Sider: 142

Serie: Kort & godt om

Forlag: Dansk Psykologisk Forlag

Bogen, der er inddelt i 18 kapitler, omhandler det mest centrale og vigtige at vide om børns leg, indledningsvist hvorfor børn leger, samt legens betydning for børns psykologiske udvikling. Legens kendetegn, former og stemninger præsenteres efterfulgt af kapitler om blandt andet den risikofyldte leg, legekompetencer og legen sammen med andre, i institutionen og derhjemme. De afsluttende kapitler beskæftiger sig med digitale medier og skærmaktiviteter samt stiller skarpt på nogle centrale problemstillinger, der knytter sig til legen nu og i fremtiden. Undervejs inddrager forfatteren eksempler i form af legeobservationer. Selvom det er svært at vælge, er jeg med lærerbrillerne på særligt optaget af kapitlerne omhandlende legens stemninger, den risikofyldte leg og den digitale leg.

Forfatteren formår på fineste vis at formidle sin egen og andres legeforskning på en spændende og vedkommende måde, hvor jeg som læser får svar på alle de spørgsmål om leg, jeg overhovedet kan komme i tanke om, på relativt få sider. Samtidig er det umuligt for mig ikke at blive optaget af og reflektere over, blandt andet hvordan vi får den farlige leg tilbage i skolen. I særdeleshed når flere legeforskere mener, at de mange sårbare og usikre unge, der er i dag, kan hænge sammen med, at den risikofyldte leg er dømt ude af børns legeliv. Eller om vi, både som forældre og professionelle, reelt forholder os nuanceret og nysgerrigt til de digitale universer, som mange børn dagligt er en del af? Og om vi skal give legen ”kunstigt åndedræt”? Perspektiverne er mange, og svarene ikke entydige.

Kort og godt: Jeg er vild med bogen og kan varmt anbefale den!