Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Naturfaglig pixibog er en lille perle

På trods af sin korthed peger ‘Naturfaglig dannelse’ på tre veje frem for naturfagene og er fuld af gode argumenter for de klemte fags vigtighed. Læs den før dit næste møde i fagteamet.

Foto: Cecilie Rosdahl
Ole Haubo Christensen
Start debatten
28. november 2022, kl. 09:22
Start debatten

Hvad vil vi med naturfagene? De humanistiske fag fylder gennem skoleforløbet næsten fem gange så meget målt på timetal. Og matematik fylder halvanden gange så meget som biologi, geografi, fysik/kemi og natur/teknologi tilsammen. Er naturfag ikke vigtige?

Fakta:

Naturfaglig dannelse

Forfatter: Lars Brian Krogh

129,95 kroner inklusiv e-bog.

100 kroner for e- eller lydbog

E-og lydbog er gratis for DLF-medlemmer, som også kan få rabat på papirudgaven. Se mere her

72 sider

Serie: Pædagogisk rækkevidde

Aarhus Universitetsforlag

Som så meget andet i folkeskolen, har naturfagene i århundreder været kampplads for meningsdannere, og det er udgangspunktet for ’Naturfaglig dannelse’. Forfatter Lars Brian Krogh gennemgår forskellige tanker om, hvorfor naturfag og naturfaglig dannelse er vigtig.

Skal basal naturfaglig viden være en del af almendannelsen, så vi bliver i stand til at træffe valg i vores eget liv? Eller skal vi rette undervisningen mod, at eleverne bliver i stand til at tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger med naturfagligt indhold? Her finder vi alle spørgsmålene i de centralt formulerede fællesfaglige problemstillinger.

Hvad med elevernes handlekompetence? Hvorfor er det vigtigt at opøve eleverne til at blive kritiske, ansvarlige, selvbestemmende og aktive samfundsborgere? Skal bæredygtighedsundervisning have sin berettigelse, er det vigtigt, at eleverne har motivation for og tiltro til, at de kan være med til at gøre en forskel.

Lars Brian Krogh gennemgår i bogen tre visioner for naturfagene, og hvilken naturfagsundervisning det giver: 'Faget i centrum', 'Samfundet i centrum' og 'Handling i centrum'.

Jeg elsker pixibøger for deres kortfattethed og ’Naturfaglig dannelse’ er en pixibog i ordets allerfineste betydning. Den er overskuelig i omfang og lægger op til eftertanke i forhold til målet med vores naturfagsundervisning. ’Naturfaglig dannelse’ er oplagt som lektie til og debat på det næste fagudvalgsmøde i naturfagsgruppen. Og herefter må vi på barrikaderne og kæmpe for, at naturfagene får et helt anderledes omfang på timefordelingsplanen. God kamp. Jeg er klar.

Læs også

Featured image for Naturfagenes bidrag til dannelse

Ny bog slår på tromme for naturfagenes bidrag til dannelse

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Naturfaglig pixibog er en lille perle

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS