Anmeldelse

Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sjusk er vel den rette betegnelse, når rammen i en rammefortælling er glemt eller på anden måde faldet ud. I denne bog skal læseren forestille sig, at forfatterne befinder sig i et rumskib, hvorfra de beames ned på jorden for at afklare vidt forskellige spørgsmål, og hvor de kommer ud for forskellige spændende hændelser. Men kun hvis man tilfældigvis kommer til at kigge om på bindets bagside, får man denne for forståelsen af mange af fortællingerne vigtige oplysning.

Fakta:

Titel: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Forfatter: Martin Keller og Ketil Teisen

Illustrator: Jakob Bue

ISBN: 978-87-567-8195-4

Pris: 199 kroner

Sider: 144 sider

Type: Bog

Forlag: Politikens Forlag

Et lille udvalg af overskrifter vil illustrere spændvidden i bogens emnekreds: Hvad er børnearbejde? Hvor kommer månen fra? Hvordan virker et rensningsanlæg? Hvordan sejler man i kano?

Den ene af forfatternes skrækkelige barndomserindring om et storm-, regn- og tordenvejr er indledning til en ret indgående forklaring på en tordenskys opståen, hvor ikke helt enkle begreber som faldvind, iskrystaller og lydbølger indgår.

I et andet eksempel møder vi Benn, som er i færd med at træne sin schæferhund til at finde landminer. Vi hører om, hvordan minerne ser ud, og at de springer i luften, når folk træder på dem. Lang tid efter en krig kan der i fattige lande ligge livsfarlige miner, som kan skade både børn og voksne.

Mange af fortællingerne er både spændende og oplysende, og sproget er frisk, men ikke enkelt. Bogens aldersgruppe angives mærkværdigvis til at være fem-ni år. Ti år og opefter ville være mere rimeligt.